Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Medie: Indien sender Holck-delegation til Danmark

Ifølge indisk avis vil Indien diskutere udlevering af den danske våbensmugler.

Gem til liste

Indien har gennem længere tid presset på for at få udleveret danske Niels Holck i en sag om ulovlige våbennedkastninger tilbage i 1995, og nu skriver den indiske avis Hindustan Times, at Indien sender en delegation til København.

De indiske myndigheder vil snart vil sende et team til København for at diskutere udlevering af Kim Davy - som Niels Holck kaldes i Indien - med de danske myndigheder, fortæller en officiel kilde til avisen.

Har tilsyneladende skiftet mening
Samtidig skulle de danske myndigheder have skiftet mening, og er nu ifølge det indiske medie klar til at arbejde på at udlevere Niels Holck til retsforfølgelse i Indien.

»Danmark har nu indikeret, at man vil arbejde med os, så vi når frem til en måde, hvorpå Kim Davy kan blive udleveret og retsforfulgt for sin rolle i våbennedkastnings-sammensværgelsen i Purulia«, siger den anonyme embedsmand til Hindustan Times.

LÆS ARTIKELFå overblik over Niels Holck-sagen

Under et besøg i Asien i november mødte statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ifølge de indiske nyhedsbureauer IANS og ANI den indiske udenrigsminister Salman Khurshid i Laos' hovedstad, Vientiane.

Stod bag våbennedkastning
Ifølge bureauerne var Danmark parat til at lave en såkaldt juridisk teknisk gennemgang af sagen.

»Under mødet anerkendte den danske statsminister, at udviklingen med hensyn til udlevering af Kim Davy (Niels Holck, red.) til Indien skulle løses«, siger en officiel kilde til IANS.

LÆS ARTIKELNiels Holck: Ellers vil sagen ikke dø, og jeg får aldrig fred

Niels Holck var manden bag en våbennedkastning over Vestbengalen i 1995 til en hinduistisk sekt. I 2010 besluttede man fra dansk side at udlevere Holck til retsforfølgelse i Indien, men han appellerede afgørelsen til byretten.

Den københavnske byret afviste at udlevere ham, men staten besluttede at anke sagen til landsretten, der dog fastholdt byrettens afgørelse.

Indien har presset på for at få regeringen til at anke sagen til Højesteret, og tidligere i år er der jævnligt kommet historier frem om et nedfrosset handelsklima mellem Danmark og Indien.

Muligheden for at føre den indiske retssag på ambassaden i Danmark har også været nævnt.

PolitikenPlus
  • Smageteknik - Del 1 og 2 Oplev nogle af de vinområder der anses for at være de mest betydningsfulde i verden på nærmere hold.

    Pluspris fra 395 kr. Alm. pris fra 550 kr. Køb
  • Sonny Rollins A Han stolprede ind på Det Kgl. Teaters Gamle Scene med krumbøjet ryg. Og lignede for så vidt den ældre herre, han er.

    Pluspris 1.200 kr. Alm. pris 1.380 kr. Køb
  • Pulverslukker Firephant ? En designet pulverslukker. Blot fordi man gerne vil sikre sig i forhold til brand i hjemmet, behøver det jo ikke at se grimt ud.

    Pluspris 469 kr. Alm. pris 549 kr. Køb
  • Natskjorte Speciel Politiken edition Geismars natskjorte i lærredsvævet egyptisk bomuld

    Pluspris 679 kr. Alm. pris 799 kr. Køb
  • Teatret Svalegangen Få rabat med dit Pluskort på Teatret Svalegangen i Aarhus.

    Pluspris 145 kr. Alm. pris 190 kr. Køb