Annonce
Annonce
Danmark

Adoptionsforsker: Masho er ikke en enlig svale

Forældres forventninger giver adoptivbørn vanskelige kår, viser undersøgelse.

Gem til liste

Haagerkonventionen

Haagerkonventionen om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner" blev vedtaget 29. maj 1993 efter adskillige års drøftelser af mulighederne for en fælles konvention om adoption. I adoptionskredse kaldes den ofte blot Haagerkonventionen.

Haagerkonventionen er en rammekonvention der fastlægger en række grundprincipper for international adoption. Den er meget bredt formuleret og giver mange muligheder fordi man ville sikre sig at så mange lande som muligt tilsluttede sig. Som de væsentligste bestemmelser kan nævnes:

  • At myndighederne i afgiverlandet har til opgave at undersøge barnet, indhente samtykke og legitimere bortadoption.
  • At myndighederne i modtagerlandet har til opgave at undersøge adoptanterne og godkende dem til adoption.
  • At de to landes myndigheder skal sikre at fyldig information om barn og adoptanter udveksles.
  • At adoption kun kan foretages hvis begge landes myndigheder tilslutter sig.
  • At begge landes myndigheder kan autorisere andre til at udføre dele af arbejdet.
  • At alle lande anerkender en adoption foretaget i et andet land såfremt begge lande har ratificeret konventionen.

Danmark ratificerede Haagerkonventionen i 1997.

Information: www.adoption.dk

Tilfældet med Masho, den lille etiopiske pige, der blev adopteret af en dansk familie for to år efter at blive anbragt på et børnehjem, er ikke en enlig svale.

Adoptivbørn bliver fire gange så ofte anbragt uden for hjemmet som børn, der vokser op i deres biologiske danske kernefamilie.

Tomrum og savn
Det viser en undersøgelse foretaget af adoptionsforsker Merete Laubjerg fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Undersøgelsen, som endnu ikke er publiceret, er foretaget med 6.000 adoptivbørn.

Den seneste del af undersøgelsen ligger tilbage til 2004, men Merete Laubjerg mener ikke, at forholdene har ændret sig, så man i dag ville se et anderledes resultat.

LÆS ARTIKELAdoptivmor sygemelder sig efter tv-dokumentar

»Det ser ud til, at den måde vi håndterer adoption på gør, at vi ikke er i stand til at have ordentlig omsorg for adoptivbørnene«, siger Merete Laubjerg.

Hun mener, at adoptivforældre ofte har en masse forventninger til barnet, og hvis det ikke lever op til disse forventninger, som det er tilfældet med Masho, så bliver de skuffede og blinde for, at barnet går gennem en helt almindelig sorgproces over sit tab.

»De børn, der kommer, de skifter familienavn, de skifter nationalitet, der holdes ikke kontakt med familien, børnene kan ikke bare lige løbe hen til moster eller en anden nær person. Det efterlader et kæmpe tomrum og savn hos den adopterede«.

LÆS OGSÅVi skal reformere adoptionssystemet, men det kræver omtanke og nye perspektiver

Ingen win-win situation
Det tomrum mener Merete Laubjerg, at mange adoptivforældre er blinde for. Hun mener, at der ofte bliver lagt vægt på, hvor dårligt et barn har haft det, og hvor meget bedre det er for barnet at komme til en familie i Danmark.

»Det er ikke nok at klæde adoptivforældre bedre på. Børnene er ikke forberedt på den omvæltning, det pludselig udsættes for, og det er trods alt, dem der skal adoptere de nye forældre«.

LÆS OGSÅMashos skæbne - også et billede på adoptivfamiliers afmagt

Merete Laubjerg mener, at vi glemmer, at det at have et barn ikke er en menneskeret.

Hun henviser også til, at der i Haagerkonventionen står, at man kun i alleryderste nød skal fjerne et barn fra dets land og familie.

Sæt adoptionssager i bero
Adoptionsforskeren mener, at adoption på tværs af landegrænser ikke ville finde sted i den ideelle verden.

LÆS OGSÅHækkerup indkalder til krisemøde om adoptioner

»Jeg mener kun, at børn skulle kunne adopteres i alleryderste nødstilfælde«.

Derfor bør alle adoptionssager ifølge Merete Laubjerg sættes i bero, og politikere skal på banen og undersøge, hvordan adoptioner foregår.

»Vi skal forstå de etiske regler og forstå, at barnets tarv ikke kun er noget fysisk og psykisk, men at det også er barnets rettigheder«.

LÆS OGSÅMashos fejlslagne adoption skaber bekymring hos adopterede

»Tænk sig det barn, der uretmæssigt er blevet bortadopteret, og at vi ikke tager tilstrækkelig hensyn til det barn. Vi bekymrer os især om, at forældrene skal kunne magte barnet«.

Hun sætter spørgsmålstegn ved, om et barne virkelig skal tvinges til at elske adoptivforældrene fra dag nul.

»Vi skal blive meget bedre til at forstå og acceptere barnets sorg og tab og hele dets kulturelle og sproglige oprindelse«.

PolitikenPlus
  • Vinder af Guldbrikken 2014 Årets selskabsspil 2014 er et stærkt inkluderende, morsomt og kaotisk quizspil, der udforsker andre dele af vores paratviden, hvor selv de mest oplagte lette spørgsmål bliver store udfordringer.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Hovedtelefon Plattan Plattan er designet til at være den perfekte klassiske hovedtelefon med alle de ekstra funktioner, der gør det ud over hvad en statisk hovedtelefon ville tilbyde - en fuld størrelse on-ear-model.

    Pluspris 410 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • Wild Card Køb Tivoli Wildcard til Pluspris - kun 755 kr. og få fri entré til Tivoli i hele 2015 ? både sommer, i efteråret og til det hyggelige julemarked. Og du får turpas på, hvergang du besøger haven.

    Pluspris 755 kr. Alm. pris 890 kr. Køb
  • Slimline quick fix Figuren er typisk for det, som Louise Hindsgavl står for. For hun er ikke til porcelænets traditionelle repertoire af glaserede yndigheder: hyrdedrenge, frøkner, muslingeskaller, konkylier etc.

    Pluspris 1.800 kr. Alm. pris 2.250 kr. Køb
  • Børnevippe Denne vippe giver børnene en bedre koordination og balanceevne. Derudover giver den også en social læring, da vippen kun kan benyttes via teamwork af to børn. Kan bruges både uden- og indendørs.

    Pluspris 2.649 kr. Alm. pris 3.119 kr. Køb