Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Adoptionsforsker: Masho er ikke en enlig svale

Forældres forventninger giver adoptivbørn vanskelige kår, viser undersøgelse.

Gem til liste

Haagerkonventionen

Haagerkonventionen om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner" blev vedtaget 29. maj 1993 efter adskillige års drøftelser af mulighederne for en fælles konvention om adoption. I adoptionskredse kaldes den ofte blot Haagerkonventionen.

Haagerkonventionen er en rammekonvention der fastlægger en række grundprincipper for international adoption. Den er meget bredt formuleret og giver mange muligheder fordi man ville sikre sig at så mange lande som muligt tilsluttede sig. Som de væsentligste bestemmelser kan nævnes:

  • At myndighederne i afgiverlandet har til opgave at undersøge barnet, indhente samtykke og legitimere bortadoption.
  • At myndighederne i modtagerlandet har til opgave at undersøge adoptanterne og godkende dem til adoption.
  • At de to landes myndigheder skal sikre at fyldig information om barn og adoptanter udveksles.
  • At adoption kun kan foretages hvis begge landes myndigheder tilslutter sig.
  • At begge landes myndigheder kan autorisere andre til at udføre dele af arbejdet.
  • At alle lande anerkender en adoption foretaget i et andet land såfremt begge lande har ratificeret konventionen.

Danmark ratificerede Haagerkonventionen i 1997.

Information: www.adoption.dk

Tilfældet med Masho, den lille etiopiske pige, der blev adopteret af en dansk familie for to år efter at blive anbragt på et børnehjem, er ikke en enlig svale.

Adoptivbørn bliver fire gange så ofte anbragt uden for hjemmet som børn, der vokser op i deres biologiske danske kernefamilie.

Tomrum og savn
Det viser en undersøgelse foretaget af adoptionsforsker Merete Laubjerg fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Undersøgelsen, som endnu ikke er publiceret, er foretaget med 6.000 adoptivbørn.

Den seneste del af undersøgelsen ligger tilbage til 2004, men Merete Laubjerg mener ikke, at forholdene har ændret sig, så man i dag ville se et anderledes resultat.

LÆS ARTIKELAdoptivmor sygemelder sig efter tv-dokumentar

»Det ser ud til, at den måde vi håndterer adoption på gør, at vi ikke er i stand til at have ordentlig omsorg for adoptivbørnene«, siger Merete Laubjerg.

Hun mener, at adoptivforældre ofte har en masse forventninger til barnet, og hvis det ikke lever op til disse forventninger, som det er tilfældet med Masho, så bliver de skuffede og blinde for, at barnet går gennem en helt almindelig sorgproces over sit tab.

»De børn, der kommer, de skifter familienavn, de skifter nationalitet, der holdes ikke kontakt med familien, børnene kan ikke bare lige løbe hen til moster eller en anden nær person. Det efterlader et kæmpe tomrum og savn hos den adopterede«.

LÆS OGSÅVi skal reformere adoptionssystemet, men det kræver omtanke og nye perspektiver

Ingen win-win situation
Det tomrum mener Merete Laubjerg, at mange adoptivforældre er blinde for. Hun mener, at der ofte bliver lagt vægt på, hvor dårligt et barn har haft det, og hvor meget bedre det er for barnet at komme til en familie i Danmark.

»Det er ikke nok at klæde adoptivforældre bedre på. Børnene er ikke forberedt på den omvæltning, det pludselig udsættes for, og det er trods alt, dem der skal adoptere de nye forældre«.

LÆS OGSÅMashos skæbne - også et billede på adoptivfamiliers afmagt

Merete Laubjerg mener, at vi glemmer, at det at have et barn ikke er en menneskeret.

Hun henviser også til, at der i Haagerkonventionen står, at man kun i alleryderste nød skal fjerne et barn fra dets land og familie.

Sæt adoptionssager i bero
Adoptionsforskeren mener, at adoption på tværs af landegrænser ikke ville finde sted i den ideelle verden.

LÆS OGSÅHækkerup indkalder til krisemøde om adoptioner

»Jeg mener kun, at børn skulle kunne adopteres i alleryderste nødstilfælde«.

Derfor bør alle adoptionssager ifølge Merete Laubjerg sættes i bero, og politikere skal på banen og undersøge, hvordan adoptioner foregår.

»Vi skal forstå de etiske regler og forstå, at barnets tarv ikke kun er noget fysisk og psykisk, men at det også er barnets rettigheder«.

LÆS OGSÅMashos fejlslagne adoption skaber bekymring hos adopterede

»Tænk sig det barn, der uretmæssigt er blevet bortadopteret, og at vi ikke tager tilstrækkelig hensyn til det barn. Vi bekymrer os især om, at forældrene skal kunne magte barnet«.

Hun sætter spørgsmålstegn ved, om et barne virkelig skal tvinges til at elske adoptivforældrene fra dag nul.

»Vi skal blive meget bedre til at forstå og acceptere barnets sorg og tab og hele dets kulturelle og sproglige oprindelse«.

PolitikenPlus
  • Orange & Rosé vin, 12 flasker Oplev denne smagskasse med seks forskellige vine. 3 orange og 3 rosé. 12 flasker, så du kan opleve hvad orangevin er og nyde de skønneste rosévine.

    Pluspris 1.360 kr. Alm. pris 1.602 kr. Køb
  • The Laughing Boy Skulpturen 'Laughing Boy' kan ikke hedde meget andet, end den gør. For ikke bare storgriner den nye figur i stentøj, som kunstneren Leif Sylvester har lavet.

    Pluspris 999 kr. Alm. pris 1.249 kr. Køb
  • Cykelskygger 2 Det er et klassisk motiv ? et, som flere af Politikens fotografer har rettet deres kameraer mod og foreviget: Aftensolens leg med de travle trafikanter på Rådhuspladsen.

    Pluspris 1.500 kr. Alm. pris 1.725 kr. Køb
  • Skammel Grebet i midten af siddefladen på 'PICK ME'-skamlen, inviterer til at løfte den op og tage den med rundt i hjemmet. Brug den som ekstra siddeplads, sengebord, afsætningsplads m.m.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.299 kr. Køb
  • LEGO filmen I den allerførste LEGO® biograffilm i fuld længde følger vi Emmet, en helt almindelig LEGO® minifigur, der fejlagtigt bliver opfattet som den mest ekstraordinære person i hele verden.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb