Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Undersøgelse: Mål for skolen bliver ikke opfyldt

Lærerne lever ikke op til folkeskoleloven og underviser ikke efter de mål, politikerne har fastsat. Konsekvensen er, at eleverne ikke lærer det, de skal, advarer forskere.

Gem til liste

Netop som regeringen har spillet ud med et forslag til en reform, som satser på mål- og rammestyring af folkeskolen, viser det sig nu, at skolerne ikke bruger de fælles mål for de enkelte fag, som blev indført i 2003 og revideret i 2009.

Lærerne fokuserer mere på, hvad eleverne skal lave i timerne, og hvilke emner undervisningen beskæftiger sig med, end på at sætte mål for, hvad eleverne skal lære.

LÆS OGSÅFolkeskolelærere: Vi er ikke dovne

Fakta

Om Undersøgelsen
’Fælles mål i folkeskolen’ er baseret på observation af 20 undervisningslektioner og interview med 44 lærere, 14 skoleledere og 7v forvaltningschefer og fagkonsulenter på 5 skoler og i 5 forskellige kommuner.

De 5 skoler er: Enghavegård Skole, Guldberg Skole, Søndre Skole, Hunderupskolen og Hørby-Dybvad Skole.

Det viser en undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har lavet.

»Læringsmål fylder meget lidt i lærernes planlægning af undervisningen. Også selv om de ifølge loven skal danne udgangspunkt for den. Lærerne er optagede af, hvad eleverne konkret skal lave i timerne, men de mangler et fokus på, hvad eleverne skal lære af det, de laver«, siger Katja Munch Thorsen, områdechef for grundskoleområdet i EVA.

Et uudnyttet potentiale
I 1993 blev det besluttet, at folkeskolen skulle være målorienteret med fokus på den enkelte elevs læring.

I 2003 indførtes de såkaldte fælles mål, der, efter en revision i 2009, består af bindende nationale mål for hvert folkeskolefag og både læseplaner og undervisningsvejledninger.

Et af slutmålene for matematik i 9. klasse er at »opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede matematiske problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater«, står der på Undervisningsministeriets hjemmeside.

»På de fem skoler, vi har undersøgt, er der meget få lærere, der sætter læringsmål. Dermed kan de heller ikke formidle dem til eleverne. Det betyder, at der er et uudnyttet potentiale. Lærerne skal kende målene for at kunne evaluere undervisningen, og eleverne skal kende dem, fordi de lærer både bedre og mere på den måde«, siger Katja Munch Thorsen.

Lærerne erkender problem
Dorte Lange, der er næstformand i Danmarks Lærerforening, erkender, at lærerne ikke har været gode nok til at anvende de fælles mål i undervisningen. Og hun opfordrer til, at det i højere grad bliver en del af hverdagen at diskutere målene for undervisningen.

»Lærere og ledere skal i fællesskab blive bedre til at sætte konkrete mål for eleverne på baggrund af de fælles mål. Men det kræver, at der kommer mere information omkring det. Den har ikke været god nok hidtil. Når lærerne kender de fælles mål, fokuserer de også mere på dem«, siger hun.

LÆS OGSÅForskere undrer sig: Undervisningsministeriet misinformerer

Jørgen Søndergaard, direktør i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, kalder undersøgelsens resultater »beklagelige«.

»Hele ideen med at have fælles mål er, at det skal skabe en fælles overordnet styring af, hvad folkeskolens fag skal gå ud på. Det sker tydeligvis ikke«, siger han og kalder de nuværende mål for abstrakte, diffuse og brede.

Også Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på VIA University College og forsker i skoleområdet, er foruroliget over undersøgelsen.

»Hvis man ikke lever op til mål og underviser efter dem, er konsekvensen, at eleverne ikke lærer det, de skal lære. Så betyder det nemlig, at det bliver uklart for eleverne, hvad de skal lære«, siger han.

Målene er for omfangsrige
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) erkender, at regeringen har en udfordring i at gøre de fælles mål lettere at undervise efter.

»Målene er meget omfattende. Derfor vil vi gerne forenkle dem, så de bedre kan bruges til at sætte konkrete mål for den enkelte elevs læring«, siger hun.

Viser det her ikke, at politikerne kan opstille alle mulige mål, uden af skolerne følger dem?

LÆS OGSÅAntorini slår fast: Selvfølgelig betyder flere timer noget

»Nej, det synes jeg ikke. Det handler om, at målene er for omfangsrige og brede, og derfor vil vi nu kigge på, hvordan vi kan forenkle dem, så lærerne nemmere kan bruge dem som værktøj til at sætte konkrete mål for den enkelte elev«.

Hvordan vil I gøre det?

»Nu går vi i gang med de fælles mål for dansk og matematik, som får en endnu stærkere rolle med regeringens udspil til en ny skolereform. Sammen med fagfolk inden for området skal vi gøre dem mere præcise og til et brugbart værktøj, som lærerne kan bruge i deres arbejde«.

PolitikenPlus
  • Havebog Foråret 2014 udkommer ?Design din have med højbede?, af Nina Ewald. Det er den første bog på det danske marked om dette emne. ?Jeg er vild med højbede, og min egen have rummer adskillige af slagsen?.

    Pluspris 245 kr. Alm. pris 289 kr. Køb
  • Tillidskassen Kassen består af blandede spanske og sydafrikanske kvalitetsvine med både luksusvine, en række gode vine i mellemprisklassen samt dagligvine. Der er min. 9 rødevine og max. to ens vine i kassen.

    Pluspris 1.000 kr. Alm. pris 1.480 kr. Køb
  • Forårsjakke til ham Halifax er en jakke med karakter, tydeligt inspireret af moden i de Skandinaviske hovedstæder med de populære lodrette kviltede syninger,

    Pluspris 679 kr. Alm. pris 799 kr. Køb
  • Tørklæde Romantisk og eventyrligt tørklæde med forårets smukke lyse og sarte farver.

    Pluspris 369 kr. Alm. pris 449 kr. Køb
  • Postkasse Ny model postkasse, som er fremstillet i galvaniseret lakeret stål, og som kommer i et væld af smukke farver. Postkassen er monteret med 6 skift Rukolås.

    Pluspris 1.231 kr. Alm. pris 1.449 kr. Køb