Langtidsledige er hverken ringere eller bedre uddannet end resten af befolkningen. Tværtimod ligner de resten af befolkningen med hensyn til uddannelse, viser nye tal.

»Det er overraskende. Der er ellers tegnet et billede af, at de akutledige var en særlig svag gruppe«, siger administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

LÆS OGSÅNyt skøn: Dobbelt så mange mister dagpenge

Lidt mere end syv procent af de langtidsledige, der risikerer at miste dagpengene i løbet af første halvår 2013, har en lang videregående uddannelse. Blandt resten af danskerne i arbejdsstyrken er det omkring ni procent, som har det, viser tal, som DA’s Agenda har hentet i Danmarks Statistik og i Beskæftigelsesministeriets Dream-register.

Ikke speciel gruppe
Mere end hver tredje – 35 procent, som er på vej til at miste dagpengene, har blot folkeskole- eller gymnasieuddannelse bag sig.

I hele arbejdsstyrken er det knapt 32 procent, der har tilsvarende uddannelsesbaggrund.

LÆS OGSÅMinister dumper kommunernes jobformidling

»Det er altså ikke en speciel gruppe, der er i fare for at miste dagpengene. Det er helt afgørende at finde ud af, hvorfor nogle har så svært ved at finde job. Det er et svigt i systemet, at de ikke er blevet samlet op. Hvis det var en speciel gruppe, der var på vej til at falde ud, så ville vi kunne forklare det med ændringer i arbejdsmarkedet«, siger Jørn Neergaard Larsen.

DA: Helt uacceptabelt
Der er 37.000 langtidsledige, der har fået brev om, at de står til at miste dagpengene inden for seks måneder, og Beskæftigelsesministeriet vurderer, at mellem 17.000 og 23.000 rent faktisk gør det i løbet af første halvdel af 2013.

LÆS MEREVilde skøn: Mellem 2.000 og 33.000 mister dagpengene

Her ved årsskiftet blev perioden, hvor det er muligt at få dagpenge, sat ned fra 4 til 2 år.

»Der er mere end en halv million jobskifter om året. Det er helt uacceptabelt, at det ikke er lykkedes at udnytte de jobåbninger, så folk er havnet i langtidsledighed. Hvordan kan vi have veluddannede gående i op mod fire år uden at få dem i arbejde, når der hver dag besættes omkring 2.000 job«, siger Jørn Neergaard Larsen, der i øvrigt mener, at det er godt med forkortelsen af dagpengeperioden.

»Det giver en mulighed for at få taget fat på problemet. Hvis en langtidsledig går i fire år, så stiger risikoen for, at det udvikler sig til permanent offentlig forsørgelse«, siger han.

A-kasserne genkender billedet
I a-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke, genkender de billedet af, at risikoen for at miste dagpengene rammer bredt.

»Der er ikke så voldsomme forskelle på risikoen i de forskellige faggrupper, men der kan godt være tale om en svag gruppe inden for gruppen af for eksempel højtuddannede«, siger direktør Verner Sand Kirk, AK-Samvirke og forklarer:

»Når der mangler job, så er der nogle, som sidder tilbage med sorteper.«

LÆS OGSÅTrods nye tal: Minister afviser at udvide akutjobplan

Arbejdsløse, der falder ud af dagpengesystemet, kan få et halvt års uddannelse, på hvad der svarer til kontanthjælp, men også den ordning er DA kritisk overfor.

»De akutledige har ikke generelt behov for uddannelse«, siger Jørn Neergaard Larsen.