De omdiskuterede Muhammed-tegninger, der blev bragt i Jyllands-Posten i 2005 og udløste en efterfølgende større diplomatisk krise, bliver nu igen offentliggjort.

Denne gang er det en i knap 20 minutter lang kortfilm, som Jacob Mchangama, chefjurist i Cepos, har lavet manuskriptet til. Det fortæller han på et debatmøde om ytringsfrihed i Landstingssalen på Christiansborg.

Jacob Mchangama gik på talerstolen efter en række andre talere heriblandt Trykkefrihedsselskabets næstformand Katrine Winkel Holm, Naser Khader og Berlingskes chefredaktør Lisbeth Knudsen.

»Med udgangspunkt i Muhammed-krisen handler filmen om spørgsmål omkring ytringsfrihed og religion«, forklarer Jacob Mchangama i et interview med Ritzau.

Produceret i USA
Filmen, der er finansieret og produceret i USA, får premiere i løbet af foråret. Den blev optaget sidste år i blandt andet Chicago, hvor jøder, muslimer og kristne ifølge Jacob Mchangama lever i fred og fordragelighed.

Filmen indeholder blandt andet interview med tegneren Kurt Westergaard - der lavede karikaturtegningen med Muhammed med en bombe i turbanen - samt den tidligere politiker Naser Khader.

»Idéen er at sige, at i de lande, hvor ytringsfrihed og religionsfrihed bliver beskyttet stærkest, står religiøse minoriteter også stærkest«, siger Jacob Mchangama.

»Det er forudsætningen for, at forskellige etniske og religiøse holdninger kan leve sammen i fred - i modsætning til, hvad man ofte hører herhjemme, hvor der bliver talt for, at man skal begrænse ytringsfrihed for, at man kan leve sammen i fred«, siger han.

'Muhammed-tegningerne skal med'
Og da Muhammed-krisen sparkede debatten om ytringsfrihed i gang skal Muhammed-tegningerne med, mener Mchangama.

»Jeg kan ikke se, hvordan jeg skulle lave filmen og tale for vigtigheden af, at man skal kunne kritisere og lave satire med religion uden at vise tegningerne. Det er en dokumentarfilm, så den er nødt til at vise, hvad det handler om«, siger han.

»Hvis man laver filmen uden tegningerne, kan jeg ikke se andet, end at man ligger under for det pres, der er på ytringsfriheden. Og så nytter det jo noget, når man laver mordforsøg og trusler«, siger han.

Filmen blev optaget sidste år, og har som sådan ikke noget med det netop indtrufne mordforsøg på Lars Hedegaard, der er kendt som en islamkritisk debattør og formand for Trykkefrihedsselskabet.

Debatmødet på Christiansborg var Hedegaards første offentlige optræden siden han blev forsøgt skudt for et par uger siden.

Har overvejet konsekvenserne
Jacob Mchangama fortæller, at det er klart, at han har overvejet konsekvenserne af at offentliggøre tegningerne igen, selvom han tidligere uden problemer har vist dem i en bog og på en blog.

»Det er de færreste, der har lyst til at blive udsat for vold. Men jeg kan ikke se andet, end at det bekræfter den tese, at pressefriheden er under pres, hvis man siger, at dette vil man ikke gør«, siger han.

»Vi står i en situation, hvor der er trusler og angreb. Og hvis man giver en lillefinger, hvad er så det næste, hvor man skal acceptere, at det snakker vi ikke mere om«, siger han.

Det er endnu ikke bestemt, hvornår filmen får premiere. Det sker på internettet og ikke som biograffilm eller på tv.