Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Narkomaner keder sig på statsheroin

Tiden er blevet lang for narkomaner, der ikke længere skal jagte næste fix på gaden.

Gem til liste

Dagens timer og minutter har været slugt af den kriminelle jagt på penge til næste fix.

Men når narkomaner får plads på en heroinklinik og to gange dagligt får lægeordineret, statsfinansieret heroin, har de pludselig masser af tid og begynder at kede sig. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Mangler indhold i livet
Og det er ikke alle, der forstår at omfavne den nyvundne fritid, fortæller Mette Guul, der er leder af KFUK's Reden Odense, et værested for kvinder i misbrug og prostitution:

»Vi kan se, at de får det bedre, og der kommer styr på boligforhold, når de kommer på heroinklinikken. Men de kommer også og siger, at de er ensomme, keder sig og ikke ved, hvad de skal lave. Nu skal de jo ikke jagte stoffer mere«, siger hun til Fyens Stiftstidende.

Derfor har Reden Odense taget initiativ til et særligt aktivitetsprojekt for netop den gruppe. To gange om ugen kan de mødes om for eksempel at lære at lave mad, bruge internettet, gå på museum, cykle en tur eller hækle.

Foreløbig har 18 af de 20 kvinder på klinikken meldt sig til et informationsmøde.

Overskud til at strikke
Også i Aarhus oplever personalet på Reden, at kvinderne på byens heroinklinik har fået tid til andet end stofjagt, forklarer Joan Hougaard, leder af Reden Aarhus.

»Der kommer oftere nogen, som sidder og syr eller strikker. Det får de jo pludselig overskud til, når de ikke skal ud og skaffe stoffer«, siger hun til Fyens Stiftstidende.

Der er heroinklinikker i København, Hvidovre, Esbjerg, Aarhus og i Odense, hvor 58 får udleveret heroin.

PolitikenPlus
  • Orange & Rosé vin, 12 flasker Oplev denne smagskasse med seks forskellige vine. 3 orange og 3 rosé. 12 flasker, så du kan opleve hvad orangevin er og nyde de skønneste rosévine.

    Pluspris 1.360 kr. Alm. pris 1.602 kr. Køb
  • The Laughing Boy Skulpturen 'Laughing Boy' kan ikke hedde meget andet, end den gør. For ikke bare storgriner den nye figur i stentøj, som kunstneren Leif Sylvester har lavet.

    Pluspris 999 kr. Alm. pris 1.249 kr. Køb
  • Cykelskygger 2 Det er et klassisk motiv ? et, som flere af Politikens fotografer har rettet deres kameraer mod og foreviget: Aftensolens leg med de travle trafikanter på Rådhuspladsen.

    Pluspris 1.500 kr. Alm. pris 1.725 kr. Køb
  • Skammel Grebet i midten af siddefladen på 'PICK ME'-skamlen, inviterer til at løfte den op og tage den med rundt i hjemmet. Brug den som ekstra siddeplads, sengebord, afsætningsplads m.m.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.299 kr. Køb
  • LEGO filmen I den allerførste LEGO® biograffilm i fuld længde følger vi Emmet, en helt almindelig LEGO® minifigur, der fejlagtigt bliver opfattet som den mest ekstraordinære person i hele verden.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb