Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Kriminalforsorgen er ikke overrasket over 15 gennemførte bandeexit'er

Mange bliver sorteret fra, når de søger om hjælp til at komme ud af kriminalitet.

Gem til liste

En lang og hård proces, som kræver grundig forberedelse.

I Kriminalforsorgen er man ikke forundret over, at blot 15 medlemmer af bande- og rockermiljøet er kommet igennem Rigspolitiets exit-program i løbet af de seneste to år, som Jyllands-Posten skriver i dag.

Siden har politikerne buldret over det umiddelbart lave tal - Rigspolitiet vurderer, at der er omkring 110 bande- og rockergrupperinger i Danmark med i alt omkring 1.700 tilknyttede personer og ud af dem udgør de 15 en enkelt procent.

LÆS OGSÅEfter to år: Exit-plan har hjulpet under én procent ud af bander

Ombestemmer sig eller er ikke klar
Men det er ikke så underligt, at andelen ikke er højere, påpeger Marie Louise Jørgensen, som sidder i direktoratet for Kriminalforsorgen og er projektleder for forsorgens bandeindsats.

Ud af de omkring 340 løbende indsatte med rocker- eller bandetilknytning har samlet set omkring 120 personer igennem de to seneste år, siden exit-programmerne blev søsat af Justitsministeriet, henvendt sig for at få hjælp til at komme ud - blot cirka 25 er der indgået exit-aftaler med.

»I Kriminalforsorgens bandeexit-indsats ombestemmer nogle sig, når de hører betingelserne, finder ud af, at de ikke opnår en nemmere afsoning, og at der generelt ikke er nogen ekstraordinære goder at hente. Så gider de alligevel ikke. Andre bliver simpelthen vurderet til at have andre dagsordener, for eksempel at ville over på en anden afdeling, hvor de kan styre begivenhenderne, mens andre igen endnu ikke har den indre styrke, der skal til at sige nej«, siger Marie Louise Jørgensen.

Kriminalforsorgens exit-program omhandler de personer, der afsoner eller er i varetægt, og som selv henvender sig for at komme ud af det kriminelle miljø, mens Rigspolitiets indsats omhandler de bande- og rockerrelaterede personer, som er på fri fod.

NEC: De fleste kunne forlade kriminalitet i morgen
I Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, NEC, genkender chef Michael Ask Kriminalforsorgens billede og påpeger, at de 1.700 personer med tilknytning til bande- eller rockermiljøet i Danmark, som er nævnt som målgruppe, dækker over alle grupperinger i landet - heraf er ikke alle lige hårde kriminelle.

»Størstedelen kunne forlade det kriminelle miljø i morgen, hvis de ville, mens det er langt sværere for de centrale spillere«, siger han og påpeger, at Kriminalforsorgens fordeling mellem ansøgere og dem, der faktisk ender med at gå succesfuldt gennem en exit-aftale, stemmer »godt overens« med NEC's erfaring - nærmere vil han ikke komme på antallet af kriminelle, der ansøger om at få lagt et exit-program.

Af Justitsministeriets papir om rammemodellen for exit-programmer fra april 2011, fremgår det da også, at man, da strategien blev formuleret, ikke havde forventning om, at antallet af personer, der kunne få hjælp fra programmet ville være stort.

»Ud over et fællesskab om kriminelle aktiviteter binder stærke sociale bånd og æresbegreber miljøet sammen. Erfaringsmæssigt er det således svært at bryde ud af bande- og rockermiljøet. Det må derfor også forventes, at der kun vil være et lille antal personer, der ønsker eller kan motiveres til at indgå i et exitprogram med henblik på at bryde ud af bande- og rockermiljøet«, står der.

DOKUMENTATIONJustitsministeriets ramme-model for exit-programmer 'En Vej Ud'

Benhårdt arbejde
Marie Louise Jørgensen påpeger, at det er et benhårdt arbejde både for myndighederne og for den enkelte, der ønsker at komme ud af det kriminelle miljø.

»Man skal eksempelvis sige nej til at modtage penge og gå fra at have 50.000 kriminelle kroner om ugen til at være på kontanthjælp. Det er et helt liv, der skal lægges om, og det er langt fra altid, at man vurderer, at det kan lade sig gøre«, siger hun.

Får de indsatte afslag på deres ansøgning, vil de fortsætte det almindelige resocialiseringsprogram og måske blive godkendt til exit-programmet på et senere tidspunkt.

Et af de kritikpunkter, der har lydt mod kravene til de personer, der ønsker at komme ud af det kriminelle miljø, er at de er for hårde, men det afviser Michael Ask.

»Hvis vi skal række hånden ud til folk, skal der også gå noget den anden vej. Nogle vil kun exit 'på skrømt', så de eksempelvis kan få en ny lejlighed et andet sted i landet og på den måde måske finde et helle, inden de går tilbage til miljøet. Derfor bruger vi en del ressourcer på at screene folk«, siger han.

Michael Ask forventer, at der fremover vil komme flere succesfuldt igennem Rigspolitiets exitprogram.

»Vi gør det bedre nu, end vi gjorde det for to år siden, og jeg er helt sikker på, at der vil komme flere igennem fremover«, siger han.

PolitikenPlus
  • Nøddeknækker Et simpelt og smart design i silikone. Den tyske designtrio Ding3000 har skabt en nøddeknækker for Normann Copenhagen, som er nytænkende i sit design. Nutcracker ligger godt i hånden og nem at bruge.

    Pluspris 249 kr. Alm. pris 300 kr. Køb
  • Smilet Poul Holck (1939-2002) dansk tegner.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 165 kr. Køb
  • Forbidden Desert Stærkt strategispil for hele familien.

    Pluspris 240 kr. Alm. pris 280 kr. Køb
  • Vinterfrakke til hende Didriksons duffelcoat til damer - designet med typisk svensk omhu for funktionalitet og detaljer.

    Pluspris 1.869 kr. Alm. pris 2.199 kr. Køb
  • DAX skammel DAX er historien om en lille hund som ikke blot er 'Danish design' af navn. Den er rent faktisk fremstillet her i Danmark ? af træ fra bæredygtig skovdrift.

    Pluspris 969 kr. Alm. pris 1.145 kr. Køb