Enlige forældre får et særligt tilskud på 1.018 kroner om måneden.

Pengene skal være en ekstra støtte til en gruppe, der kan være udsat. Men støtten gives ikke til enlige, der har adopteret et lille barn. Og den forskelsbehandling har fået en ene-adoptant og foreningen Adoption og Samfund til at anlægge sag.

Hun tabte imidlertid, da Højesteret endeligt afgjorde sagen. Retten peger på, at bestemmelserne ikke åbner for, at enlige, der adopterer børn, kan få støtten på linje med 'almindelige' eneforsøgere.

Anlagde sag mod socialnævn efter adoption
Sagen begyndte, da en sjællandsk kvinde fik afslag fra amtets sociale nævn, der afviste at give hende det særlige børnetilskud. Nævnet holdt sig til lovens bestemmelser om, at tilskuddet kan gives, når barnefaderen er ukendt eller død.

Det betyder, at enlige kvinder, der har fået deres søn eller datter ved kunstig befrugtning, kan få tilskuddet. Derimod kan ene-adoptanter ikke få tilkendt støttepengene, fordi det ikke kan bevises, at barnets far ikke lever mere.

Det strider efter adoptionsforeningens mening mod adoptionsloven, der ligestiller adopterede børn med almindeligt fremstillede børn og som samtidig fastslår, at den juridiske tilknytning til de biologiske forældre fjernes ved en adoption.

I stedet får barnet retligt set fuld status som søn eller datter af den enlige eller det par, der adopterer barnet.