Enorme mængder af fisk smides døde og døende ud af fiskerne.

Havbundene fræses op, så alt liv går til. Og bestandene kollapser.

Næstformanden i Foreningen Levende Hav, Gunnar Jacobsen, kender udmærket de trusler, verdenshavene står over for. For danskerne kan blot se på deres egne, nære farvande for at få demonstreret, hvor det går galt.

»Livet i havet er ikke nemt at slå ihjel, men vi ser ting, som indikerer, at der sker en masse«, forklarer han.

Enorme mængder fisk smides ud
Et eksempel er de store mængder af døde og døende småfisk og bifangster fiskerne kyler ud over rælingen efter at have hevet fangstnettene op.

Fiskene kunne - hvis de ikke var blevet indfanget for blot at blive smidt ud - være vokset op og have dannet gode bestande. I stedet slås de ihjel af fiskerne, der ikke kan bruge alle de fisk, de får i nettene.

Op mod 500 millioner kilo døde og døende fisk ryger tilbage i Nordsøen hvert år, hvor de lægger sig i tykke lag på havbunden. Årsagen er, at fiskerne er bundet af kvoter, eller at de er på jagt efter fisk, som kan indbringe mere end dem, der ender i nettet. Og endelig er en stor del af de fisk, der ødelægges, for små.

»Det er en naturlig ting, når man laver en kvote: Man vil altid få andre fisk med. Det er for eksempel svært at sortere torsk fra rødspætter«, siger Gunnar Jacobsen.

Naturhensyn må vige
Han afviser, at fiskernes behandling af fangsterne er udtryk for grådighed og hensynsløshed.

»De vil gerne have moderne både og moderne grej. Så de er nødt til at fange en masse fisk«, siger han.

»Nogle gange bliver fisk lukket ud igen, fordi de ikke har den værdi, fiskerne går efter. Så prøver fiskerne i stedet at fange nogen, der er bedre. Men så er fiskene døde, fordi de har været klemt sammen«, tilføjer han.

Et andet problem for livet til vands er fiskemetoderne. Herhjemme har bomtrawlet eksempelvis været udskældt, fordi det ødelægger store bundområder.

»De laver en bundvending, hvor de pløjer frem og tilbage som en landmand. Derved slår de al vegetation og alle skaldyrene ihjel. Så kommer rødspætterne og spiser resterne - og så er der slet ingenting tilbage mere«, lyder beskrivelsen af fangstmetoden.

Ifølge næstformanden for Levende Hav er oliepriserne imidlertid med til at beskytte Nordsøen mod den brutale fiskerimetode, fordi de har fået den form for fiskeri til at stagnere.

Global opvarmning rammer også bestandene
Også klimaforandringerne skaber ændringer for livet i de danske farvande. De mærkes også i Nordsøen og har fået flere arter, der normalt findes under mere sydlige himmelstrøg, til at dukke op i danske fiskeres net.

Gunnar Jacobsen beskriver, hvordan blæksprutter, rokker og andre arter er begyndt at indvandre sydfra.

Så sent som i den forgangne måned slog temperaturen i Nordsøen rekord med et gennemsnit på 14,2 grader ved forskningsstationen Arendal i Norge.