Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om at nedlægge Institut for Miljøvurdering.

Instituttet skal i stedet fusioneres med vismændene i Det Økonomiske Råd, lyder det i den nye finanslov.

'Ikke en god ide'
Det sker samtidig med, at instituttet selv har igangsat en analyse af, hvordan instituttets fremtid kunne se ud.

»Jeg synes ikke, det er en god ide at træffe endegyldig beslutning om, hvem instituttet skal være partner med i en situation, hvor vi netop har igangsat et udredningsarbejde om instituttets fremtid«, siger instituttets bestyrelsesformand Knud Larsen til Politiken.dk.

Han støtter dog en sammenlægning, som han siger, at man i forvejen overvejede som en del af instituttets fremtid.

Dårligere reaktionsevne
Konsekvenserne af sammenlægningen kan være både gode og dårlige, mener han.

»Det positive er, at det i forvejen var en overvejelse at få Økonomisk Råd som partner, fordi de også ser på sammenhængen mellem økonomi og miljø. Dermed kan det forbedre mulighederne for at få en stærkere rådgivning af regering og folketing på området«, siger han.

Og fortsætter:

»Det negative kan være, at den spontane kritiske reaktion, som har været et særkende for instituttet, godt kan være en omkostning. Instituttets mission har været at tage kontroversielle emner op og bidrage med kritiske vinkler en gang imellem«.

Den funktion kunne du godt frygte forsvinder?

»Ja, det er en risiko. Det er i hvert fald en omkostning, man nøje skal overveje«, lyder det fra Knud Larsen.

DF fik sin vilje
Indtil nu har bevillingen til Institut for Miljøvurdering været på 16,4 millioner om året. Til næste år skal 2,5 millioner kroner flyttes til Bjørn Lomborgs Copenhagen Consensus Center på Handelshøjskolen i København. Resten af beløbet skal overflyttes til Det Økonomiske Råd.

»Det er et af de områder, hvor vi fik vores vilje«, sagde Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, til Ritzau om Miljøinstituttets nedlæggelse umiddelbart efter finanslovens vedtagelse.

Instituttet blev oprettet lige efter VK-regeringens tiltræden og får 16 millioner kroner om året.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) greb personligt ind for at sikre den første direktør, Bjørn Lomborg, pengene uden om Folketingets normale procedurer.