Oplysningerne var ikke hemmelige og hang ikke sammen med rigets forsvar.

Med den begrundelse afviste tre Berlingskemedarbejdere - to journalister og chefredaktøren - mandag den tiltalte, som blev rejst mod trioen i kølvandet på avisens artikler om grundlaget for Danmarks deltagelse i Irakkrigen.

De to journalister Michael Bjerre og Jesper Larsen og deres chefredaktør, Niels Lunde, er tiltalt for at have videregivet oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), selv om informationerne stammede fra hemmelige dokumenter.

Findes de skyldige, så vil anklageren kræve dem idømt en fængselsstraf. Men pressefolkene afviste mandag, at oplysningerne på noget tidspunkt har kunnet udgøre nogen trussel mod Danmark eller mod de danske soldater.

Artikler afslørede FEs arbejdsmetoder
Tværtimod afslørede avisens artikler, at FE's vurderinger af den trussel, Saddam Husseins regime udgjorde, var baseret på amerikanske og britiske kilder, hvis værdi tjenesten ikke kunne verificere. FE havde også været nødt til at hente informationer fra åbne kilder - det være sig internettet eller aviserne - under arbejdet med at lave de trusselsvurderinger, som gik til regeringen.

Vurderingerne var en del af det beslutningsgrundlag, politikerne havde at støtte sig til, da de i begyndelsen af 2003 skulle tage stilling til Danmarks eventuelle deltagelse en krig mod Irak. Og spørgsmålet i Københavns Byret er, om Berlingske overtrådte lovene ved at offentliggøre de hemmelige oplysninger.

Ytringsfriheden i fokus under sagen
»Det centrale i denne sag er, at retten skal vurdere grænserne for ytringsfriheden. Hvad må befolkningen blive bekendt med, og hvad må den ikke blive bekendt med. Hvor går grænsen?«, indledte anklageren sagen. Han pegede på, at offentliggørelsen kunne skade landets samarbejde med andre staters efterretningstjenester, og at de muligvis kunne bringe soldater i Irak i fare.

Journalisterne afviser begge dele og fastholder, at de med offentliggørelsen varetog åbenbare almene interesser.

Gamle oplysninger om et nedkæmpet regime
»De videregivne oplysninger kan ikke anses for fortrolige. De berører våbenkapaciteten i et fjernt land, der ikke truede Danmark«, argumenterede forsvarerne og pegede på, at mange af de oplysninger, der var hemmeligtstemplede herhjemme, fremgik af offentligtgjorde CIA-rapporter i USA.

Samtidig var Saddam-regimets hær nedkæmpet, da oplysningerne dukkede op i Berlingske et år efter at trusselsvurderingerne blev forfattet.

»Det Irak, der blev beskrevet«, fandtes ikke mere«, forklarede chefredaktør Niels Lunde.

Afslørede beslutningsgrundlaget for krigsdeltagelse
»Hvad var det helt præcise formål med at bringe artiklerne?«, spurgte anklageren journalist Jesper Larsen.

»Det vigtigste er, at vi ved, hvordan vores efterretningstjenste arbejder, næste gang vi træffer sådan en beslutning. Det er vigtigt for demokratiet. Og det er vigtigt, at efterretningstjenesten også var i tvivl«, replicerede Berlingskejournalisten med henvisning til de påståede masseødelæggelsesvåben, som Irak - måske - havde.

Samtidig pegede han på, at FE var nødt til at basere sig på informationer fra kilder i USA og Storbritannien.

»Vi prøver at fortælle, hvad det egentlig er for en efterretningstjeneste, vi har herhjemme. Men de æder ikke alting råt. De tilsætter kritisk snusfornuft«, forklarede han.

Dokumentation havde historisk værdi
»Vi har givet et ordentligt faktuelt grundlag for at diskutere den største politiske beslutning, der er taget i nyere tid«, lød forklaringen fra hans kollega og medtiltalte, journalist Michael Bjerre.

»Vi kunne konstatere, at FE stort set ikke vidste ret meget. Det var væsentligt at lægge det frem til offentlig debat. Det var svært for dem at lave gode vurderinger. De havde stort set udelukkende materiale fra de amerikanske og britiske efterretningstjenester og ikke noget materiale at holde det op mod. Det gjorde det svært og medførte, at de var forsigtige i deres vurderinger«, sagde Bjerre.

Grevil begyndte
Sagen begyndte, da FE-medarbejderen Frank Grevil kontaktede Berlingskejournalisterne for at fortælle om de vurderinger, der var en del af grundlaget for beslutningen om Danmarks deltagelse i invasionen af Irak.

»På det tidspunkt var der stor debat om Iraks masseødelæggelsesvåben, som man ikke havde fundet. Så alle medier ville gerne tættere på den sag«, forklarede han.

Grevil var ifølge de to generet af de argumenter for krigen, der blev præsenteret, og som trodsede de vurderinger, han kendte via sit FE-arbejde.

»Han mente, det var vigtigt, at man fandt ud af, hvad der var op og ned på det her. Han kunne ikke genkende den skarpe retorik, der blev brugt politisk«, beskrev Bjerre.

FE reagerede ikke før artiklerne kom
Han undrede sig under retsmødet over, at sagen ifølge FE har belastet tjenestens samarbejde med andre landes efterretningsorganer. For kort før de første artikler om sagen dukkede op I Berlingske Tidende, ringede han til tjenestens chef for at få en kommentar til de oplysninger, avisen ville trykke.

»Jeg ringede to og et halvt døgn før offentliggørelsen for at få en kommentar. Det var mærkværdigt, at de ikke fortæller os om det, hvis det skader samarbejdet. Jeg får opfattelsen af, at FE ikke tager det alvorligt«, lød det undrende fra journalisten.

Ifølge FE blev han advaret om, at en offentliggørelse af informationerne ville være ulovlig. Imidlertid afviste Michael Bjerre skarpt, at det var blevet sagt under hans samtaler med en repræsentant for FE.

Sagen fortsætter i de kommende dage, hvor blandt andre de radikales Niels Helveg Pedersen og Mogens Lykketoft fra Socialdemokraterne skal afhøres om, hvad oplysningerne betød i den politiske verden. Den ventes afgjort mandag 27. november.