Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

S: Øremærket barsel bør indfases gradvist

Regeringen har ikke droppet tanken om øremærket mande-barsel. Men det bør indføres gradvist, fastslår S.

Gem til liste

"Regeringen vil øremærke op til tre måneder af den betalte barselsperiode til manden".

Sådan hedder det sig i regeringsgrundlaget, men her midtvejs i valgperioden har regeringen fortsat til gode at fremsætte et konkret lovforslag på området.

Imens viser tal fra Danmarks Statistik, at danske mænd ikke bare holder den nordiske rekord i at afholde færrest barselsdage. Mændene udbygger den også således, at de nu i snit holder 36 dages barsel.

Men nu varer det ikke længe, før SRSF-regeringen præsenterer et lovforslag, understreger Socialdemokraternes ligestillingsordfører, Rasmus Horn Langhoff.

»Jeg forventer, at der inden så frygteligt længe vil blive præsenteret et lovforslag, der vil leve op til vores regeringsgrundlag«, siger han.

Kan indfases i etaper
Ligestillingsordføreren henviser til, at regeringen har afventet et særligt barselsudvalg, der nu er ved at lægge sidste hånd på sine betragtninger om øremærket barsel til mænd.

Blandt disse betragtninger er blandt andet, at den øremærkede barsel kan indfases i etaper - en idé, som Socialdemokraterne kalder "klog".

»Jeg synes, det ville være en meget klog idé med en indfasningsmodel, så arbejdsmarkedets parter lige kan nå at vende sig til en ny ordning. Men jeg kan jo ikke vide, hvordan det ender«, siger Rasmus Horn Langhoff.

LÆS MEREDanske mænd holder mindst barsel i Norden

Spørgsmål: Kan I nå at indføre den øremærkede barsel i denne valgperiode, hvis forslaget først skal fremsættes og vedtages og indføres i etaper?

»Vi kommer i hvert fald med et lovforslag i denne valgperiode. Men det kommer jo an på, hvordan indfasningen bliver, hvornår der er valg og alverdens andre ting«, siger han.

Han kalder det "trist", at danske mænd holder kortest barsel i Norden.

»Det er en trist og ærgerlig rekord, vi har i Danmark. Det er trist for mændene, og det er trist for børnene«, siger han.

PolitikenPlus
  • Samtale før døden En tidsrejse på Betty Nansen viser opgør med nazitiden

    Pluspris fra 100 kr. Alm. pris fra 160 kr. Køb
  • Nytår Det kunne være et billede fra Dallas, Texas. Der kunne være tale om en sen nat i The Lone Star State ? og en cowboy, som ikke lige kunne huske, hvor han havde parkeret sin hest.

    Pluspris 850 kr. Alm. pris 980 kr. Køb
  • Winemakers Dinner Smag på 8 udvalgte vine fra nogle af de bedste og mest spændende områder i Spanien med masser af point fra Penin. Og nyd en tilhørende Rasmus Bo Bojesen menu kreeret så mad og vine matcher hinanden.

    Pluspris 850 kr. Alm. pris 1.250 kr. Køb
  • Fortiden Oscar-vinderen Asghar Farhadi er tilbage med endnu et syleskarpt og universelt menneskeligt drama med thrillerelementer.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Puslespil med lyd Sjovt og underholdende puslespil med lyd. Når brikken placeres korrekt kommer der en realistisk lyd, som afspejler den figur som brikken viser. Fås i 3 forskellige varianter.

    Pluspris 105 kr. Alm. pris 125 kr. Køb