Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 13. dec. 2006 KL. 20.52

Hvilshøj afviser på ny kritik af starthjælpen

Integrationsministeren afviser, at starthjælpen skal afskrække flygtninge fra at komme til Danmark. Men DF står fast på, at lige netop dét er meningen med ordningen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) afviser igen kritik af starthjælpen.

Og det gælder både vismændenes kritik af den lave offentlige ydelse og Dansk Folkepartis udmelding om, at den skrabede starthjælp har til formål at afskrække indvandrere fra at flytte til Danmark.

»For regeringen har der været to ideer i at indføre starthjælpen. Først og fremmest for at skabe et optjeningsprincip for kontanthjælp. Og fordi regeringen mener, at det er vigtigt, at det kan betale sig at forlade det offentlige forsørgelsessystem til fordel for et job«, forklarer integrationsministeren i et svar til Morten Østergaard fra Det Radikale Venstre.

Dermed er svaret en kategorisk afvisning af, at starthjælpen er motiveret i et ønske om at holde flygtninge væk fra Danmark.

Krarup: Udlændinge skal ikke have det samme
Den udlægning harmonerer dårligt med udsagn fra Søren Krarup fra Dansk Folkeparti.

I et interview tidligere på måneden sagde Krarup, at den lave ydelse lige så meget er opfundet for at holde folk ude af Danmark, og at målsætningen med starthjælpen for DF og regeringen var at signalere, at »man finder ikke guld« på gaden i Danmark.

Til integrationsministerens nye svar, siger Søren Krarup - der var med til at forhandle den særligt lave integrationsydelse og starthjælp på plads - at Rikke Hvilshøj skal have lov at argumentere, som hun finder bedst.

»Men det ændrer ikke ved, at for Dansk Folkepartis vedkommende er en del af grunden til starthjælpen, at man ikke skal kunne rejse fra den anden side af kloden og så få det samme, som en dansker får«, siger Søren Krarup til Politiken.dk.

Hvilshøj: Vismændene tager fejl
Heller ikke kritik fra de uafhængige økonomiske vismænd vækker gehør.

I deres årlige rapport slog vismændene fast, at det stort set er umuligt for nyankomne flygtninge at komme i arbejde. Derfor giver det ingen mening at nedsætte hjælpen til dem for at presse dem ud på arbejdsmarkedet.

Ved samme lejlighed affærdigede de en positiv rapport om starthjælpens effekter fra Integrationsministeret, med ordene »Resultaterne i Integrationsministeriets analyse giver således ikke belæg for at konkludere, at ydelsesreduktionen er en succes«.

Men på den radikale Morten Østergaards spørgsmål om kritikken giver anledning til at trække rapporten tilbage, er svaret et klart nej.

»Integrationsministeriet finder ikke anledning til at trække analysen tilbage. Det Økonomiske Råd har ikke fremlagt nye beregninger, der viser andre resultater, og ministeriet finder, at den metode, som ministeriet har anvendt, giver et retvisende billede«, svarer Rikke Hvilshøj (V).

Se Hvilshøjs svar her og her .

Annonce
Annonce
Annoncer
Internationalt
26. maj. KL. 10.21 opdateret KL. 10.39
mordvåben. En finsk politibetjent finder det våben, som der er blevet skudt med fra taget. - Foto: JUSSI NUKARI/AP

»Normal ung finsk mand« anholdt for at dræbe to og såre syv

Dødstallet efter nattens skuddrama er nu vokset til to. En såret er i livsfare.

Vinterberg. Den 43-årige instruktør er vendt tilbage til Cannes i fin fom, 14 år efter succes med 'Festen'. - Foto: LARS JUST

Bookmakerne tror på Vinterberg

'Jagten' er med helt fremme i opløbet om Guldpalmen, mener spileksperterne

Gadeplan
26. maj. KL. 08.34
Rådhusstrand. Billedkunstner Rikke Diemer har indsendt dette bud på en alternativ Rådhuspladsen. Et gammelt postkort »til videre fri debat om pladsens indretning«. - Foto: Rikke Diemer

Politikens læsere har vilde visioner for Rådhuspladsen

Idé-konkurrence. Hvad kommune og metro savner af visioner, har Politikens læsere til fulde.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Intergalaktisk. Med 'Men in Black 3' har Rick Baker fået mulighed for at udleve endnu en af sine drengedrømme - at lave retrorumvæsener. - Foto: Wilson Webb
24. maj. KL. 19.59

Abemand har lavet 105 rumvæsener til 'Men in Black 3'

ibyen anbefaler

restaurant & cafe