Hvis en flygtning vil have sin kone til landet i fremtiden, skal hun bestå en danskprøve i hjemlandet – uden kurser eller anden hjælp.

Sådan bliver det, hvis det står til regeringspartierne og Dansk Folkeparti, som præsenterer en ny stramning af flygtningeloven i Folketinget i morgen.

Ifølge lovforslaget, skal personer, som ønsker familiesammenføring bestå en prøve i det danske sprog og gennemføre en eksamen i dansk viden.

Personen skal som udgangspunkt tage prøven i udlandet og tilbydes ingen kurser, men kan af egne midler købe en uddannelsespakke.

»Det er et umenneskeligt system, hvis flygtninge afskæres fra at være sammen med deres familie. Retten til et familieliv må komme i første række, og så må vi siden sørge for den bedst mulige integration i det danske samfund«, siger Lisa Blinkenberg, flygtningekoordinator i Amnesty International.

Problematisk starthjælp
Amnesty er også utilfreds med, at reglerne for kontanthjælp bliver strammet med lovforslaget. Ud over det nuværende krav om syv års ophold i Danmark før en udlænding kan modtage kontanthjælp, skal den pågældende med lovforslaget have været i beskæftigelse i mindst 2 ½ år.

Hvis dette ikke opfyldes, fortsætter udlændingen med at modtage starthjælp, og det finder Amnesty problematisk, fordi udlændinge, som ikke stammer fra EU, de nordiske lande eller Nordamerika, har svært ved at finde fodfæste på det danske arbejdsmarked. Den gruppe risikerer at være på starthjælp meget længe.

»Den lave starthjælp er problematisk, idet personer på starthjælp kan betragtes som fattige. Der har ikke været nogen uafhængig dokumentation, der viser, at de lave ydelser virker beskæftigelsesfremmende. Tværtimod er det vores vurdering, at starthjælpen fastholder personer i reel fattigdom«, siger Lisa Blinkenberg fra Amnesty International.

Også imamer og andre religiøse forkyndere skal bestå en prøve i det danske sprog og gennemføre en eksamen i dansk viden, før de kan flytte til Danmark.