Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 13. jan. 2007 KL. 11.36 opdateret 13. jan. 2007 KL. 11.54

R: Udvidet starthjælp skaber dyb fattigdom

En udvidet starthjælp får ikke flere i job, men fastholder indvandrere i en dyb fattigdom, mener Det Radikale Venstre.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Vi er ved at skabe en permanent underklasse.

Sådan lyder oppositionens kritik af et nyt lovforslag fra regeringen og Dansk Folkeparti, som netop er blevet behandlet i Folketinget.

Ifølge lovforslaget skal flygtninge der får den lave starthjælp, ikke længere automatisk have den højere kontanthjælp, når de får fast opholdstilladelse i Danmark, men først når de har været i arbejde i et længere tidsrum.

»Det skaber voldsom fattigdom. Og viser igen klart, at regeringen ønsker øget ulighed i samfundet«, siger integrationsordfører i Det Radikale Venstre Morten Østergaard, i en pressemeddelelse.

Udlændinge på eksistensminimum
Ud over det nuværende krav om syv års ophold i Danmark før en udlænding kan modtage kontanthjælp, skal den pågældende med lovforslaget have været i beskæftigelse i mindst to et halvt år.

»Det eneste, starthjælpen gør, er at fastholde folk i dyb fattigdom. Derfor ligner regeringens lovforslag et nyt tiltag, som skal isolere især udlændinge på et eksistensminimum. Det giver desværre ikke en bedre integration, men det modsatte«, siger Morten Østergaard.

Han peger på, at flere undersøgelser, for eksempel fra Det Økonomiske Råd (de såkaldte vismænd, red.) har vist, at starthjælpen ikke får flere i arbejde.

Venstre kalder kritik for automatreaktion
Også Socialdemokraterne er kritiske overfor lovforslaget, som var en del af den velfærdsaftale om udlændinge, som Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre stod uden for i foråret.

»Hvis folk har været på ydelsen i syv år uden at få et job, hvorfor skulle det så ske efter otte eller ni år? Al erfaring viser, at starthjælpen bare gør folk fattigere. Vi har aldrig været så rige i Danmark, så hvorfor skal vi have proletariat på så lav en ydelse? Det er grotesk«, siger Socialdemokraternes integrationsordfører Lotte Bundsgaard, til Information.

Venstre afviser oppositionens kritik, som integrationsordfører Irene Simonsen kalder en automatreaktion.

»Vi står i en anden situation, end vi gjorde tidligere. Der er arbejde til alle, der vil arbejde. Lovforslaget skal netop hive folk på starthjælp ud på arbejdsmarkedet«, siger hun.

Ingen dokumentation for starthjælps effekt
Den virkning tror menneskerettighedsorganisationen Amnesty International dog ikke meget på, at lovforslaget vil have. Ifølge organisationen er det ligeså meget arbejdsgivernes skyld, at udlændinge har svært ved at finde fodfæste på det danske arbejdsmarked.

»Der har ikke været nogen uafhængig dokumentation, der viser, at de lave ydelser virker beskæftigelsesfremmende. Tværtimod er det vores vurdering, at starthjælpen fastholder personer i reel fattigdom«, siger flygtningekoordinator Lisa Blinkenberg fra Amnesty International.

Starthjælpen er i dag på 5.638 kroner brutto for en enlig person uden børn og 11.698 kroner for et par med tre børn. Til sammenligning får en enlig kontanthjælpsmodtager 8.749 kroner brutto om måneden, og en familie med tre børn 23.250 kroner om måneden.

Regeringens lovforslag forventes at komme til afstemning i Folketinget i februar.