Annonce
Annonce
Danmark

Lærere: Eleverne bliver skolereformens tabere

Få måneder før folkeskole-

reformen foldes ud, mener mange lærere, at den vil koste på både elevernes læring og kvaliteten i undervisningen. »Kæmpe problem«, mener minister.

Annonce

Sådan gjorde vi

Rundspørge

Politiken Research har med hjælp fra Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse. Skemaet er udarbejdet af Politiken, men udsendt af foreningen til 4.000 tilfældigt udvalgte folkeskolelærere. Svarprocenten er 23. Rundspørgen er foretaget fra 15. til 26. maj. Den er ikke repræsentativ, men kan udtrykke en tendens.

Nye tiltag virker kun i det omfang, lærerne tager det til sig

Professor Per Fibæk Laursen

Når folkeskolereformen træder i kraft til august, er formålet, at landets elever skal blive bedre. Men spørger man lærerne, vil det stik modsatte ske.

I en rundspørge, som Politiken Research har lavet blandt 4.000 lærere, svarer 56 procent af de 930, der har svaret, at de er helt uenige eller delvist uenige i, at børnene lærer mere med den nye reform. Kun 10 procent er helt eller delvist enige i, at den vil have en positiv effekt.

Det bekymrer Per Fibæk Laursen, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Lærernes engagement er nemlig afgørende for, om reformen lykkes.

»Alt det, politikerne vedtager, virker ikke direkte. Det påvirker rammebetingelserne i skolen, men hvis ikke det bliver omsat af engagerede og entusiastiske lærere, kan man ikke forvente, at det vil have en positiv virkning. Derfor er der i høj grad grund til at være bekymret over lærernes holdninger«, siger han.

Rundspørgen viser også, at 2 af 3 lærere vurderer, at kvaliteten af deres undervisning vil blive lidt dårligere eller meget dårligere. Under 4 procent mener, at den vil blive lidt eller meget bedre.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) erkender, at rundspørgen er udtryk for »et kæmpe problem«, men hun har fortsat tillid til, at lærerne vil »kunne se de muligheder, der er i reformen«, når de vender tilbage fra sommerferien.

»Jeg håber, at når først lærerne kommer i gang med reformen, vil deres bekymring forhåbentlig blive gjort til skamme«.

Helt så optimistisk er formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, ikke. Han ser tallene som et udtryk for, at lærerne savner belæg for, at reformen vil virke efter hensigten. Blandt andet mener han ikke, at flere timer i skolen styrker eleverne fagligt.

»Men vi har haft svært ved at få svar. Vi mener ikke, at det er antallet af timer, men kvaliteten i timerne, der betyder noget for elevernes udbytte«, siger formanden, der også tror, at lærernes arbejdstidsaftale, der falder bort til august, spiller ind på lærernes skepsis.

Sidste forår greb regeringen ind efter 25 dages lockout og afskaffede arbejdstidsreglerne, fordi Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation ikke kunne blive enige. Det betyder, at lærerne nu skal undervise mere og dermed får mindre tid til forberedelse.

Både elever og deres forældre er bekymrede over resultatet af rundspørgen. Formanden for Danske Skoleelever, Miranda Wernay Dagsson, frygter, at lærernes indstilling kan gøre det »svært at skabe bedre undervisning«, mens Skole og Forældre appellerer til ledelserne på de enkelte skoler, hvis reformen skal lykkes.

»Det er vigtigt, at skolebestyrelserne spørger skolelederne: Hvordan får I planlagt lærernes arbejdstid, så lærerne får tid og rum til at forberede sig«, siger formand Mette With Hagensen.

Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, forsikrer, at der »bliver gjort meget« for at motivere lærerne: »Men det er op ad bakke, fordi reformen og arbejdstidsaftalen bliver koblet sammen«.

Del link
Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce