Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 24. jan. 2007 KL. 20.31

Claus Hjort: R misbruger statistik

Regeringen og de radikale har indledt en hidsig politisk debat om vilkårene for de allersvageste kontanthjælpsmodtagere.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) angriber de radikale for at misbruge en statistik over kontanthjælpsgrupper i den politiske kamp mod kontanthjælpsloftet.

»I sin kamp mod kontanthjælpsloftet prøver den radikale ordfører at vride argumenter ud af alting for at bevise, at vores system er forkert«, siger Claus Hjort Frederiksen.

Hans kritik er rettet mod arbejdsmarkedsordfører Elisabeth Geday, som til gengæld har rettet en hård kritik mod regeringen på baggrund af den seneste statistik over kontanthjælpsmodtagere. Den viser, at der er blevet flere i de såkaldte matchgrupper fire og fem. Det vil sige ledige, som er meget langt fra arbejdsmarkedet.

Hjort: »Totalt forkvaklet«
Det bruger Geday til at konkludere, at regeringens politik med økonomiske incitamenter som kontanthjælpsloft og starthjælp ikke hjælper til at få de svageste ledige i arbejde.

»Men det er totalt forkvaklet at angribe matchgruppesystemet, som er et redskab til at vurdere, hvor langt en person er fra arbejdsmarkedet. Når Geday prøver at bevise noget med det her, så forsøger hun at bombe en professionel sagsbehandling tilbage«, siger Claus Hjort Frederiksen.

Beskæftigelsesministeren anfører, at opdelingen i matchgrupper alene skal tjene til at vurdere, hvor langt en kontanthjælpsmodtager er fra arbejdsmarkedet.

Mange er indvandrere
Claus Hjort afviser, at man kan bruge den nye statistik til at vurdere, om det lykkes at få personer fra matchgruppe fire og fem i arbejde. Først og fremmest fordi alle endnu ikke er placeret i en matchgruppe.

En del af stigningen i gruppe fire og fem skyldes, at flere er blevet matchet, mener ministeren. Samt at mange af dem er fra København, der har et overtal af kontanthjælpsmodtagere, som er langt fra arbejdsmarkedet. Blandt andre mange indvandrere.

»Vi savner altså stadig svar på, hvorfor det ikke skal kunne betale sig at arbejde. Vi har masser af beviser på, at folk der arbejder på mindstebetaling ville få mindre ud af det end et ægtepar på kontanthjælp vil få uden kontanthjælpsloftet«, siger Claus Hjort Frederiksen, der understreger, at økonomiske incitamenter ikke er nok.

R: Regeringen ønsker lavere satser
Geday anerkender, at regeringen har sat gang i andre initiativer end økonomisk pisk.

»Det der generer mig allermest er, hvis det her udlægges som, at jeg bare vil lade kontanthjælpsmodtagere være i fred. Vi skal selvfølgelig stille krav. Men jeg synes bare, at det er skammeligt, at vi påfører de allersvageste et ekstra problem ved at presse dem økonomisk«, siger Elisabeth Geday.

»Hvis jeg skal være helt ærlig, så mener jeg, at debatten dækker over, at regeringen ærlige holdning er, at vi har for høje sociale ydelser i Danmark. I stedet for at sige det ærligt, så sørger man gradvis for, at flere mennesker skal lave af meget lave sociale ydelser. Det er lige så godt, som Claus Hjort Frederiksen var kommet igennem med at nedsætte satserne«, siger hun.

Både S og R har meddelt, at de vil afskaffe både starthjælpen og kontanthjælpsloftet, hvis de kan skaffe flertal for det.

Annonce
Annonce
Annoncer
Internationalt
26. maj. KL. 10.21 opdateret KL. 10.39
mordvåben. En finsk politibetjent finder det våben, som der er blevet skudt med fra taget. - Foto: JUSSI NUKARI/AP

»Normal ung finsk mand« anholdt for at dræbe to og såre syv

Dødstallet efter nattens skuddrama er nu vokset til to. En såret er i livsfare.

Internationalt
26. maj. KL. 10.50

Omkring 100 meldes dræbt i voldsomt angreb på syrisk by

Syriske sikkerhedsstyrker begår massakre i byen Houla, lyder anklagen.

Politik
26. maj. KL. 09.28
Fordelingspolitiker? Skatteminister Thor Möger Pedersen er i gang med at fordele tabere og vindere i skattespillet. - Foto: Jacob Ehrbahn

Möger: Guleroden ved at arbejde er for lille

Regeringens skattereform gavner lavindkomsterne mest. Folk uden job må til gengæld stå over.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Intergalaktisk. Med 'Men in Black 3' har Rick Baker fået mulighed for at udleve endnu en af sine drengedrømme - at lave retrorumvæsener. - Foto: Wilson Webb
24. maj. KL. 19.59

Abemand har lavet 105 rumvæsener til 'Men in Black 3'

ibyen anbefaler

restaurant & cafe