Enlige kvinder og lesbiske skal tilbage på privatklinikker og betale selv, hvis de vil have børn.

Med et nyt forslag åbner Dansk Folkeparti atter den debat, som i sommer nær fik folketingssalen til at koge over.

Under sjælden jubel fik oppositionspartierne til venstre for regeringen sammen med en række Venstremedlemmer flertal for at give de enlige og lesbiske samme muligheder for kunstig befrugtning som heteroseksuelle par.

Men Dansk Folkeparti vil kun acceptere den del af vedtagelsen, der handler om, at læger kan foretage inseminationen. Det skal hverken foregå på offentlige hospitaler eller for skatteydernes penge.

»Det er ikke det offentlige, der skal betale sådan noget. Og beslutningen får vide konsekvenser for barselsorlov, adoption og så videre. Jeg har den indstilling, at et barn skal have en far og en mor. Jeg var meget imod i sommer«, siger sundhedsordfører Birthe Skaarup (DF).

Snyd?
Men er det ikke at snyde folk, der troede, at de lige havde opnået en rettighed?

»Jo. Vores pointe er bare, at der er så mange andre ting, man kunne bruge penge på i sundhedsvæsenet«.

Bekymringen findes også hos V og K:

»Vi har givet en befolkningsgruppe en rettighed, men pligterne følger ikke med. For eksempel hvis et lesbisk par får et barn på det offentliges regning, men opgiver faren som ukendt, så skal kommunen betale børnebidraget. Der er en meget stor gryde af rettigheder og pligter, som bør kigges på, for det hænger simpelthen ikke sammen«, siger familieordfører for Venstre Inger Støjberg.

»Jeg stemte imod i sommer, fordi jeg ikke syntes, det skulle være skatteyderbetalt. Det er svært ikke at se positivt på et forslag, der ligger så tæt på min egen holdning«, siger hun.

K »må være til at tale fornuft med«
De radikale har allerede fremsat to forslag, der i forlængelse af vedtagelsen om kunstig befrugtning skal ligestille forældrepar af samme køn med heteroseksuelle par. De drejer sig bl.a. om adoption, bedre barselsvilkår og vielse i kirken.

Tre medlemmer af Venstre stillede i sommer et ændringsforslag, der minder om det nye fra Dansk Folkeparti. Men det blev snævert nedstemt.

Hos Dansk Folkeparti er analysen, at partiets forslag har gode chancer for at blive vedtaget nu. Dels fordi nogle af de Venstrefolk, som i juni stemte mod regeringen, i dag er væk fra Folketinget – bl.a. den markante politiske ordfører Jens Rohde, der nu er direktør for TV2 Radio. Og dels fordi de konservative »må være til at tale fornuft med«, som en central DF-kilde udtrykker det.

En del konservative stemte dengang imod, fordi de principielt slet ikke ville bevæge sig ind på det spor at »lade det offentlige bane vejen for en systematisk afskæring af endnu ufødte børns mulighed for at få en far«, som politisk ordfører Pia Christmas-Møller sagde fra talerstolen.

Nu siger den konservative familieordfører Per Ørum Jørgensen: »Det er helt åbent igen. Mange vil formentlig stemme for – for at begrænse skaden«.

SF: Fremskridt
SF’s sundhedsordfører Kamal Qureshi har i årevis været en af bannerførerne for lige adgang til kunstig befrugtning og var en af dem, der jublede højest i juni.

»Med den beslutning fjernede vi forskelsbehandlingen. Det er det første fremskridt på homo-området i ni år. Hvis vi ruller det tilbage, så vil det blive en af de første sager om diskrimination, der vil blive rejst ved det klagenævn, som regeringen selv er ved at etablere«, siger han og minder om, at »enlige og lesbiske har samme skatteprocent som alle andre«.

Folketingsmedlemmerne er som regel fritstillede i spørgsmål af etisk karakter. Det betyder, at der kan tegne sig andre stemmemønstre end normalt.

Fogh enig med radikale
Og siden i sommer har der været røre om familiespørgsmål.

I tirsdags erklærede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sig på sit ugentlige pressemøde enig i »det principielle sigte« med de radikales forslag om at ligestille ægteskabslovgivningen for homo- og heteroseksuelle.

Og samme dag som Dansk Folkepartis forslag skal behandles i folketingssalen – 23. februar – kommer et forslag fra SF om at ophæve sæddonorers anonymitet.

Det vil appellere til mange konservative ud fra ønsket om barnets ret til kende sit biologiske ophav, siger Per Ørum Jørgensen.