Det er en urimelig forskelsbehandling, at lesbiske og enlige kvinder ikke har ret til at blive kunstigt befrugtet på det offentliges regning.

Det mener Socialdemokraterne og de radikale, efter at der tegner sig et flertal for at tilbagerulle en lov, som blev vedtaget for to måneder siden.

S: Brugerbetaling udløst af privatliv
Ifølge loven har lesbiske og enlige kvinder ret til at få lægelig fertilitetsbehandling betalt af det offentlige, men det vil DF og regeringspartierne Venstre og Konservative nu efter alt at dømme trække tilbage.

»VI er meget klare i mælet: Der skal være lige adgang for alle. Det her er en brugerbetaling, som er udløst af en måde at leve sit liv på. Det er privatlivet, der gør forskellen, og det er en urimelig forskelsbehandling«, siger medlem af sundhedsudvalget for Socialdemokraterne, Karen Klint.

Hun påpeger, at man ikke tjekker om heteroseksuelle, der bliver fertilitetsbehandlet er syge, eller om de blot »er utålmodige«.

»Hvis man var sikker på, at der ikke er nogle heteroseksuelle, der er raske, når de bliver behandlet, men man tester dem jo ikke, så der er sikkert mange gratister, der ryger igennem systemet«, siger hun.

R: Desperat ude af trit
Også hos de radikale er man lodret modstander af at tilbagerulle lesbiske og enlige kvinders rettigheder tilbage.

»Folketinget skal ikke stemple nogle familier som 'finere' og mere 'rigtige' end andre. Det er formynderisk og desperat ude af trit med den verden, vi lever i. Vi skal tværtimod sikre, at mennesker, der ønsker at få børn, og som har brug for hjælp til det formål, kan komme i behandling. Også her bør homo- og heteroseksuelle selvfølgelig ligestilles«, siger sundhedsordfører, Charlotte Fischer til Ritzau.