Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 8. mar. 2007 KL. 06.50

Flere danske kvinder vælger kejsersnit

Aldrig før har antallet af danske kvinder, der føder ved kejsersnit været så højt. Flere og flere vælger selv fødselsmetoden.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Flere og flere danske kvinder føder ved kejsersnit.

Og en stigende andel vælger selv fødselsmetoden.

14.000 kvinder fik foretaget kejsersnit i 2006, hvilket svarer til 22,3 procent af alle sygehusfødsler.

Det er en stigning i forhold til 2005, hvor andelen lå på 21,6 procent, viser en opgørelse over fødsler foretaget af Sundhedsstyrelsen.

Mor vælger selv kejsersnit
Af de 14.000 kejsersnit er 12 procent foretaget efter morens eget ønske. Til sammenligning var andelen i 2005 på 10 procent.

Og forklaringen på stigningen er ikke éntydig:

»En del vælger kejsersnit, fordi den første graviditet forskrækkede dem. De fortæller, at det var en forfærdelig oplevelse, som ikke levede op til forventningen og ønsker ikke at skulle igennem dét en gang til«, siger Kim Toftager Hansen, som er ledende overlæge på Hillerød Sygehus og fagspecialist i Sundhedsstyrelsen.

En anden forklaring er, at risici for komplikationer i forbindelse med indgrebet er blevet betydeligt mindre, og at flere kvinder kender til muligheden for at vælge en naturlig fødsel fra.

Læger trækker i modsatte retning
Men selv om risici er mindre end tidligere, mener Kim Toftager Hansen ikke, at man helt ubekymret skal vælge at føde ved kejsersnit.

Faktisk er mange læger begyndt at trække i den modsatte retning og informerer kvinderne om, at der kan være konsekvenser ved kejsersnit.

»Flere, der fødes ved kejsersnit, får vejrtrækningsproblemer, fordi lungerne ikke får det naturlige tryk, som løsner slim og snot. Derudover bliver barnet stresset, når det fødes naturligt og er derfor kampklart, når det kommer ud. Ved kejsersnit kommer barnet så at sige intetanende ud, og det kan give komplikationer for barnet«, forklarer Kim Toftager Hansen.

Han understreger, at kvinden selv skal have lov at vælge, men understreger, at man bør tænke sig om to gange inden man vælger kejsersnit.

»En fødsel er en diamant med virkelig mange facetter. Der er mange ting, man bør tage stilling til«.

Annonce
Annonce
Annoncer
Internationalt
26. maj. KL. 10.21 opdateret KL. 10.39
mordvåben. En finsk politibetjent finder det våben, som der er blevet skudt med fra taget. - Foto: JUSSI NUKARI/AP

»Normal ung finsk mand« anholdt for at dræbe to og såre syv

Dødstallet efter nattens skuddrama er nu vokset til to. En såret er i livsfare.

Internationalt
26. maj. KL. 10.50

Omkring 100 meldes dræbt i voldsomt angreb på syrisk by

Syriske sikkerhedsstyrker begår massakre i byen Houla, lyder anklagen.

Politik
26. maj. KL. 09.28
Fordelingspolitiker? Skatteminister Thor Möger Pedersen er i gang med at fordele tabere og vindere i skattespillet. - Foto: Jacob Ehrbahn

Möger: Guleroden ved at arbejde er for lille

Regeringens skattereform gavner lavindkomsterne mest. Folk uden job må til gengæld stå over.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Intergalaktisk. Med 'Men in Black 3' har Rick Baker fået mulighed for at udleve endnu en af sine drengedrømme - at lave retrorumvæsener. - Foto: Wilson Webb
24. maj. KL. 19.59

Abemand har lavet 105 rumvæsener til 'Men in Black 3'

ibyen anbefaler

restaurant & cafe