Annonce
Annonce
Danmark

Dansk nazi-forfatter: Kam var en »ualmindelig usympatisk psykopat«

Ministre var skyld i, at Søren Kam aldrig blev udleveret til Danmark, mener forfatter.

Annonce
 Foto: POLFOTO

Foto: POLFOTO

På overfladen kunne Søren Kam være både venlig og jovial, faktisk sjov. Han kunne lynhurtigt sætte sig ind i andres situation og gjorde det på en måde, så man troede ham.

Den evne gjorde den danske nazist og tidligere SS-officer særdeles dygtig til at konversere.

Men Søren Kam, der under Anden Verdenskrig blev hædret af Adolf Hitler med Jernkorsets Ridderkors, var en manipulator. Han gemte på en psykopatisk personlighed under overfladen og kunne med ét fare op og blive både aggressiv og vred.

Under overfladen var han en mand med psykopatiske træk, som var ualmindelig usympatisk

Erik Høgh-Sørensen, forfatter til 'Drabet på Clemmensen - og historien om Søren Kam'

Sådan beskriver den danske forfatter Erik Høgh-Sørensen den danske nazist, der ifølge en dødsannonce i den tyske avis Allgäuer Zeitung døde for en uge siden, 23. marts.

LÆS MEREDen danske topnazist Søren Kam er død

Erik Høgh-Sørensen, der i 2013 udgav bogen 'Drabet på Clemmensen - og historien om Søren Kam', besøgte selv Søren Kam i 1998.

Dengang gik han simpelthen op til Kams hoveddør i byen Kempten vest for storbyen München og bankede på. I hånden havde han en flaske snaps - noget Høgh-Sørensen regnede med, Kam ville savne efter i mere end fem årtier at have været bosat uden for det Danmark, han blev født i 2. november 1921.

Selv om Søren Kam gladeligt tog imod flasken med snaps, blev Erik Høgh-Sørensen aldrig lukket inden for i rækkehuset i den lille by og måtte nøjes med en halv times konversation i fordøren. Her opdagede han gradvist, at den belevne Søren Kam kunne eksplodere på et øjeblik, hvis man satte spørgsmålstegn ved hans verdenssyn.

»Da jeg besøgte ham, mødte jeg et utrolig belevent og charmerende menneske på overfladen. Men under overfladen var han en mand med psykopatiske træk, som var ualmindelig usympatisk. Han skøjtede løs på en historie efter krigen om, at han i virkeligheden var et misforstået menneske, der ikke havde gjort noget galt. Han sagde, Clemmensens død var et uheld og stod aldrig ved drabet. Han var psykopat«, siger Erik Høgh-Sørensen i dag.

Efter besøget hos Søren Kam førte de to mænd en længere brevudveksling, der fungerer som dokumentation i bogen.

Tyskland nægtede at udlevere Kam

Søren Kam meldte sig i sommeren 1940 som frivillig i det tyske nazikorps Waffen-SS og deltog i løbet af Anden Verdenskrig i kampe på østfronten.

Mest kendt er han dog, fordi han efter Anden Verdenskrig og frem til sin død var eftersøgt for mordet på BT's tidligere chefredaktør Carl Henrik Clemmensen i Lundtofte under den tyske besættelse.

Søren Kam er aldrig blevet dømt for drabet, men blev i 2004 af Retten i Lyngby varetægtsfængslet in absentia, en kendelse der efterfølgende blev stadfæstet i Østre Landsret.

LÆS OGSÅTysk brud på EU-lovgivning i Kam-sag

I 2006 sendte Danmark officielt en udleveringsbegæring, men tyskerne nægtede året efter at udlevere Kam. Han havde i 1956 fået tysk statsborgerskab og kunne ifølge landsretten i München ikke udleveres, da der ikke var tale om overlagt mord, men i stedet drab, dengang Kam sent om aftenen sammen med to andre SS-officerer ifølge anklagen dræbte redaktør Clemmensen på Lundtoftevej nær Lyngby nord for København.

Drabet på Clemmensen er sådan set besættelsens første terrordrab

Erik Høgh-Sørensen, forfatter til 'Drabet på Clemmensen - og historien om Søren Kam'

Samtidig var sagen forældet, lød den tyske forklaring.

De to øvrige SS-officerer var i øvrigt Flemming Helweg-Larsen, der i 1946 blev henrettet for mordet på Clemmensen, og Jørgen Jens Valdemar Bitsch, der efter krigen forsvandt.

Erik Høgh-Sørensen er ikke i tvivl: Drabet på Clemmensen var overlagt mord

Ifølge Erik Høgh-Sørensen, der i løbet af 11 år som journalist på Ritzau brugte nævneværdige kræfter på at jagte og afsløre en lang række nazisters gerninger under Anden Verdensskrig, er der dog ingen tvivl om, at Søren Kam var medskyldig i det overlagte mord på Carl Henrik Clemmensen.

»Søren Kam overfaldt sammen med de to andre SS-officerer Carl Henrik Clemmensens kone og tre måneder gamle spædbarn i Clemmensens hjem. Derefter bortførte de Clemmensen, der var antinazist, for senere på aftenen at likvidere ham ved alle sammen på samme tid at skyde ham fra under tre meters afstand. De skød og ramte Clemmensen otte gange - det fremgår af det retsmedicinske materiale fra drabet«, siger Erik Høgh-Sørensen.

NAZIJÆGER En skandale at nazimorderen Søren Kam har fået lov at gå fri

I 1968 medgav Søren Kam, at han havde skudt Carl Henrik Clemmensen. Men han understregede, at det først skete, efter at Flemming Helweg-Larsen havde skudt redaktøren.

30 år senere, I 1998, ændrede Søren Kam så forklaring og sagde, at han og de to øvrige skød mod Carl Henrik Clemmensen i nødværge. Men heller ikke den del tror Erik Høgh-Sørensen på.

»Tre personer kan ikke skyde nøjagtig samtidig på et menneske, uden at der er tale om overlagt mord. De ville aldrig have skudt samtidig, hvis det ikke netop var overlagt. Drabet på Clemmensen er sådan set besættelsens første terrordrab«, siger Erik Høgh-Sørensen og fortsætter:

»Der er slet ikke nogen tvivl om, at Clemmensen var ubevæbnet. De tre SS-folk bortførte ham jo. Og de tjekkede derfor selvfølgelig inden, om han var bevæbnet. Der blev i øvrigt aldrig fundet våben på Clemmensens lig - og Kam har aldrig hævdet at de tog hans eventuelle våben med sig efter drabet«.

Søren Kam følte sig som en »forrådt søn«

Erik Høgh-Sørensen vedblev med at have kontakt til Søren Kam efter sit møde med den danske nazist i fordøren i rækkehuset i Kempten.

Med tiden overgik det dog fra brevudveksling til kortere og kortere telefonsamtaler. Og til sidst »klappede Søren Kam bare røret på«, når Erik Høgh-Sørensen ringede. Den sidste kontakt havde han til Kam for et års tid siden.

Jeg kender ikke til andre danske krigsforbyrdere, som var så oplagte at retsforfølge som Søren Kam. Det er skammeligt og stærkt krænkende for retsbevidstheden, at han aldrig blev retsforfulgt

Erik Høgh-Sørensen, forfatter til 'Drabet på Clemmensen - og historien om Søren Kam'

Og ifølge den danske forfatter, der for nylig sprang ud som folketingskandidat for Dansk Folkeparti, følte Søren Kam sig som et misforstået menneske og en »forrådt søn«.

Han følte sig simpelthen uretfærdigt behandlet af sejrherrerne efter Anden Verdenskrig, fordi nazisterne - og dermed også han selv - ikke fik nok anerkendelse for, at de som de første gik til kamp mod kommunisterne, siger Erik Høgh-Sørensen.

Høgh-Sørensen: To tidligere ministre er skyld i, at Kam ikke blev retsforfulgt i Danmark

Erik Høgh-Sørensen tøver ikke med at kalde Søren Kams død for »slutningen på en epoke« og Søren Kam selv for »Danmarks værste terrorist«.

»Jeg kender ikke til andre danske krigsforbrydere, som var så oplagte at retsforfølge som Søren Kam. Det er skammeligt og stærkt krænkende for retsbevidstheden, at han aldrig blev retsforfulgt«, mener Erik Høgh-Sørensen.

Hvis skyld er det?

»Hvis jeg skal pege på personer, vil jeg pege på Lene Espersen og Frank Jensen (tidligere justitsministre for hhv. de konservative og Socialdemokraterne, red.). Mens de var justitsministre, havde de muligheden for at lave en EU-arrestordre, som rent faktisk omfattede nazistiske krigsforbrydere. Det forsømte de. Og de har i det hele taget spændt ben for en retsforfølgelse«.

»Dertil kommer, at tyskerne har en lovgivning, der gør, at man i praksis har holdt hånden over undvegne og efterlyste nazistiske krigsforbrydere - i hvert fald over Søren Kam«, slutter Erik Høgh-Sørensen.

Det har ikke været muligt for Politiken at få en kommentar fra Frank Jensen og Lene Espersen, der begge holder påskeferie.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce