Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 9. mar. 2007 KL. 23.32 opdateret 10. mar. 2007 KL. 00.05

Nattefest og andagt på tom grund på Jagtvej

Over tusind unge samlet til fest på grunden, hvor Ungdomshuset plejede at ligge. Politiet holder sig væk.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Kort om sagen

1982 overlod Københavns Kommune brugsretten til Jagtvej 69 til de unge. I 2000 blev bygningen solgt til Human A/S, der solgte det videre til den kristne frimenighed Faderhuset.

1. marts 2007 blev brugerne sat på gaden i en dramatisk politiaktion. Politiets indsats regnes for den største politiaktion i Danmark nogensinde.

Faderhuset valgte siden at rive huset på Jagtvej 69 ned.

Brugerne af Ungdomshuset holder nu til i et nyt hus på Dortheavej i København.

Se politiken.dk's temaside om Ungdomshuset

Natten har for længst sænket sig over Jagtvej 69 i København.

Men på adressen, hvor den skævere del af den københavnske ungdom i 25 år havde et værested, er livet for en stund vendt tilbage.

Over tusind mennesker er samlet her til aften. Nogle fester, færre sørger - de fleste drikker.

Fire guitarister og en sangerinde giver en lavmælt koncert. To bål blusser, mens graffitimalere har travlt med at skrive '69 Forever'.

En harsk lugt af maling breder sig. En gøgler jonglerer med ild, og der serveres suppe fra et campingkomfur.

Roskilde Festival ved lukketid
Flere stearinlys brænder langs med rækken af våde buketter, der har ligget her, siden den sidste del af Ungdomshusets facade blev smadret og fjernet i tirsdags.

Jorden er blød og moseagtig. Det minder en smule om Roskilde Festival søndag aften - smattet, mørkt, ildelugtende og med en skizofren stemning af fest og begravelse på en gang.

Patruljevogne kører forbi af og til. Én kaster et projektørlys over den hovedsageligt hætteklædte forsamling, der buher tilbage. Vognen kører videre. De unge får lov at være i fred. Også selv om de i aften fester på fremmed grund.

Ved 23.30-tiden rykker grupper fra festen ud på gaden, hvor de sætter sig og spærrer for den sparsomme trafik på Jagtvej. Politiet kigger på - indtil videre på god afstand.