Annonce
Annonce
Danmark

Tre ud af fire danskere er negativt stemt over for romaer

Målt på negativ holdning til romaer og muslimer ligger Danmark i top sammenlignet med seks europæiske lande.

Annonce

Om romaer

Roma eller roma-folket betegner den gruppe af mennesker, der taler romani-sproget. De deler et etnisk, kulturelt og til dels sprogligt fællesskab, men ikke har et hjemland.

De har forskellige nationaliteter og langt de fleste bor i Europa, især i Øst- og Centraleuropa. Man har ikke et nøjagtigt tal, men det anslås til at ligge på omkring 10 mio.

Det vides heller ikke, hvor mange romaer der befinder sig i Danmark, da etnisk baggrund ikke registreres, men det menes at være mellem 1.500 og 10.000.

Romaerne har i århundreder levet i Europa som mere eller mindre uønskede. De er blevet udsat for bl.a. folkemord og forfølgelser, og ni ud af ti romaer i Europa lever under fattigdomsgrænsen.

Tre ud af fire danskere har et negativt indtryk af romaer.

Det viser en undersøgelse, som YouGov har lavet, hvor indbyggere fra seks forskellige lande, herunder Sverige, Norge og altså Danmark er blevet spurgt om deres indtryk af en række minoriteter.

I undersøgelsen bliver danskernes spurgt, om de har et overvejende positivt eller negativt indtryk af romaer, og 31 procent svarer, at de er ret negative, mens 41 procent svarer, at de er meget negative. Totalt set har 72 procent en negativ opfattelse af den etniske minoritetsgruppe.

Til sammenligning er kun seks procent enten meget eller ret positive overfor romaer.

LÆS OGSÅVi synes og mener en masse - men ved knap så meget

Det placerer Danmark suverænt i toppen som det land, hvor flest adspurgte er negativt indstillede overfor folk med roma-baggrund. Efter Danmark kommer Storbritannien med 58 procent, og på tredjepladsen ligger Frankrig. 55 procent af de adspurgte franskmænd svarede, at de har et negativt billede af romaer.

Grafik:  Jens Mørch

Malene Fenger-Grøndahl er journalist og foredragsholder med speciale i minoriteter, religion og Mellemøsten, og hun har bl.a. skrevet bogen 'Sigøjnere. 1.000 år på kanten af Europa'. Hun mener, at undersøgelsen afspejler det negative billede, der er af mange forskellige minoriteter i Danmark i øjeblikket - specielt romaer.

»Når romaer debatteres, er det som oftest i sammenhæng med fattigdom og kriminalitet og Europas frie grænser«, lyder det fra Malene Fenger-Grøndahl.

»Samtidig er det karakteristisk, at der i Danmark ikke er særlig stor viden om romaer og deres historie. Og vi opfatter dem ikke i ret høj grad som en del af vores historie - i modsætning til for eksempel jøderne«.

Antallet af romaer i Danmark kendes ikke

Det mener Malene Fenger-Grøndahl skyldes, at romaerne ikke har haft samme tradition for boglig uddannelse og for eksempelvis at markere sig som forfattere eller inden for magteliten, men snarere inden for håndværk, musik og folkelig kultur. Derudover peger hun på, at der ikke er forsket i eller har været ret meget interesse for romaernes baggrund.

»Norge og Sverige har for eksempel skrevet romaerne ind i deres nationale fortælling ved at anerkende dem som nationalt mindretal med historisk tilstedeværelse i landet og givet dem nogle rettigheder - ligesom jøderne og andre minoritetsgrupper«, siger Malene Fenger-Grøndahl.

LÆS OGSÅVestens elite betragter flere og flere mennesker som affald

Hun forklarer, at romaerne indgår i den historie om Sverige, som alle svenske skolebørn præsenteres for, ligesom romaernes internationale dag markeres hvert år. Det er med til at skabe et mere nuanceret billede af dem, mener hun.

»Det er ikke fordi, man ikke må diskutere de udfordringer, der er med romaer. Men hvis ikke der er et mere bredt billede af, hvad det er for en gruppe mennesker, og hvad deres historie er, så bliver vi meget letpåvirkelige overfor stereotyper«.

Når romaer debatteres, er det som oftest i sammenhæng med fattigdom og kriminalitet og Europas frie grænser

Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Amnesty Internationals danske afdeling har ikke undersøgt danskernes attitude til romaer. Men undersøgelser fra andre europæiske lande viser, at mange romaer lever på kanten af samfundet og bliver udsat for vold og diskrimination. Det sker for eksempel ved, at ingen ønsker at bo tæt på dem. Det fortæller Stinne Bech, politisk rådgiver i Amnesty International.

LÆS OGSÅVi ser dobbelt så mange muslimer, som der reelt er

Men der foregår også en statslig diskrimination eksempelvis ved, at roma-børn bliver sendt i skoler for mentalt handicappede. Dermed forhindres de i at få en uddannelse. Det er også set, at romaer tvinges til at bo i udkanten af byer og ved lossepladser, siger hun.

»Vi mener, at man på EU-plan må tage problemerne alvorligt. Det er der stigende opmærksomhed på, og det er positivt. Men der er et grundlæggende problem med fattigdom og diskrimination, der går på tværs af hele Europa - og det skal løses«.

Hun peger på, at EU bør følge op på de nationale handlingsplaner for inklusion af romaer, som EU-landene er blevet sat til at udforme. Og, at der bliver konsekvenser for landene, hvis de ikke lever op til handlingsplanerne.

Medier skaber indtryk

Hvorfor de adspurgte i undersøgelsen har negative holdninger til romaerne, eller hvad de negative holdninger mere konkret består i, er ikke inkluderet i undersøgelsen.

Professor Christian Albrekt Larsen fra Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet har skrevet doktor-afhandling om danskernes opfattelse af samfundets 'bundgrupper', herunder fattige og indvandrere. Han kalder undersøgelsen for »interessant«, men peger også på, at man skal tage højde for, at den er baseret på indtryk, og at den altså ikke nødvendigvis er udtryk for stærke holdninger eller er baseret på folks erfaringer.

»Romaerne er et klasse-eksempel på, at man har nogle billeder af folk, man ikke kender. Man har indtryk, selv om det er begrænset, hvad man har af håndfast viden at have det i«, siger Christian Albrekt Larsen.

LÆS OGSÅSamfundsforsker: Borgerne lever i uvidenhed

Han mener, de negative indtryk i høj grad er skabt af, hvad man ser og hører i medierne.

Romaerne er et klasse-eksempel på, at man har nogle billeder af folk, man ikke kender.

Professor Christian Albrekt Larsen

Christian Albrekt Larsen nævner debatten om romaer, der florerede i 2010, hvor det kom frem, at en række romaer overnattede i interimistiske teltlejre ved Amager Fælled. En politiaktion resulterede i udvisninger til flere fra minoritetsgruppen.

En anden forklaring på den negative holdning til romaer er den danske debat om velfærdsturisme, der har blomstret i dette forår. Velfærdsturismen fokuserer på østeuropæere, som bor i Danmark og som modtager velfærdsydelser på omtrent samme niveau som danskere.

Danskerne ikke bange for at tale lige ud af posen

Samtidig peger Christian Albrekt Larsen på, at danskerne generelt set ikke er bange for at sige deres mening. Til sammenligning er det for eksempel kun 45 procent af svenskerne, der er overvejende negativt indstillet overfor romaer.

»Modsat Sverige, hvor der er en kulturel norm om, at man ikke bare går og lufter sine holdninger, eksisterer der en dansk norm om, at det har man ikke noget imod at svare på i en undersøgelse. Det er som om, der ikke er et filter«, lyder en del af forklaringen ifølge professoren.

I undersøgelsen peger 45 procent af de danske adspurgte, at de er overvejende negativt indstillede overfor muslimer (45 procent). Sammen med Finland topper Danmark listen som de lande, hvor flest er negativt indstillede overfor den minoritetsgruppe.

Både Malene Fenger-Grøndahl og Christian Albrekt Larsen peger på, at omtalen af muslimer ofte kobles til debat om terror, sikkerhed og internationale konflikter, og at det er med til at tegne det negative indtryk af muslimer.

»Forhåbentlig betyder sådan en undersøgelse her, at vi må blive nysgerrige på, hvorfor vi har de negative billeder af romaer og muslimer«, siger Malene Fenger-Grøndahl, der vurderer, at undersøgelsen siger mere om debatten om de to minoritetsgrupper end om de reelle problemer.

Mørketal.  Det vides ikke, hvor mange romaer, der er i Danmark. Det skyldes, at man ikke registrerer borgeres etniske baggrund. FOTO: Jens Dresling

Dansk Folkepartis store valgsejr

Christian Albrekt Larsen supplerer:

»Det er bestemt ikke irrelevant, hvilke mentale billeder, vi danskere har. De kan blive brugt, når man for eksempel skal lave politik eller simpelthen bare forstå verden«.

Uden Christian Albrekt Larsen tør sige det nagelfast, vurderer han dog ikke, at der er en klar kobling fra danskernes indtryk af eksempelvis muslimer og til den store opbakning, Dansk Folkeparti fik i befolkningen ved valget i torsdags.

»Der er ikke noget, der tyder på, at danskerne skulle være blevet markant mere skeptiske overfor indvandrere de sidste fire år. Min bedste bud er, at den store valgsejr ikke har det store med indvandrer-tematikken at gøre«.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce