Bølgerne går højt i diskussionen om Danmarks tidligere koloni Grønlands fremtidige økonomi.

Det efterhånden mere og mere begrundede håb om et større oliefund i farvandet mellem Grønland og arktisk Canada har ledt til mange møder om fordelingen af rovet.

For nylig bar forhandlingerne frugt med en løsning, hvor Grønland modtager de første 75 millioner årlige kroner, som måtte komme fra undergrunden. Herefter skal pengene deles mellem Grønland og Danmark, indtil Danmark har fået dækket udgifterne til bloktilskuddet.

Af alle de grønlandske og danske partier stod kun Dansk Folkeparti udenfor aftalen, og i sidste uge luftede Søren Espersen (DF) ideen om, at skære ned på bloktilskuddet på næste finanslov, selv om olien ifølge de mest optimistiske først flyder om 10-15 år.

DF har gammeldags koloniherre-mentalitet
»Hver gang vi har finanslovforhandlinger, så diskuterer vi bloktilskuddets størrelse. Hidtil har vi ikke stået stejlt på det, men det kan da godt ske, at vi begynder at gøre det i fremtiden, hvis vi føler, at vi har foræret undergrunden væk til Grønlands selvstyre«, sagde Søren Espersen, ifølge Ritzau.

Men den holdning er udtryk for en gammeldags koloniherre-mentalitet, mener folketingsmedlem for Siumut og tidligere landsstyreformand Lars Emil Johansen til den grønlandske radioavis KNR.

»Der er jo noget, Søren Espersen har fået fuldstændig galt i halsen, hvis han mener, at det er Danmark, der har givet Grønland Grønlands ressourcer og Grønlands undergrund. Det er jo udtryk for en kolonimentalitet«, siger han, og fortsætter:

»Og med hensyn til at ville skære i bloktilskuddet. Der er ikke noget nyt under solen. Det foreslår Dansk Folkeparti hver gang, de ikke kan få lov til at styre Grønland«, siger Lars Emil Johansen.