EU-lande er parat med 30 milliarder ekstra til ulandene. Danmark får lov at skære ned.

EU-landene blev torsdag enige om en storstilet forøgelse af bistanden til udviklingslandene. Bistandspakken til en værdi af 30 milliarder kroner om året kan nu overrækkes på næste uges FN-topmøde i Mexico, hvilket betragtes som en stor personlig triumf for den danske udviklingskommissær, Poul Nielson.

Aftalen giver samtidig grønt lys for, at Danmark kan gennemføre nedskæringerne på bistanden. De øvrige lande droppede forslaget om, at de lande, der i forvejen overholder FN's målsætninger, skal »udfolde fornyede bestræbelser på at forblive på det nuværende niveau«. Det blev ændret til, at de blot skal blive på eller over 0,7 pct. Med en bistandsprocent omkring 1 er Danmark nu på den sikre side.

Udviklingskommissær Poul Nielson, der er stærkt kritisk over for de danske nedskæringer, accepterede ændringen. Det væsentlige for kommissionen har været at lægge pres på de lande, der giver mindst, forklarer talsmanden Michael Curtis.

0,33 procent er minimum
De 30 milliarder kroner kommer ved, at samtlige lande i EU forpligter sig til at give mindst 0,33 pct. af BNP i udviklingsbistand i 2006. Det svarer til EU's nuværende gennemsnit, som dermed løftes til 0,39 pct. Men det ligger et godt stykke fra løfterne om 0,7 pct., som landene har lovet FN.

»Men det er kun et første konkret skridt på vejen til at nå målsætningen om 0,7 pct.«, siger udviklingskommissær Poul Nielson, der understreger, at EU-landene i forvejen er langt den største bidragyder på verdensplan. Over halvdelen af den samlede udviklingsbistand kommer fra de 15 EU-lande.

»Denne aftale viser, at Europa ikke stiller sig tilfreds med blot at være nummer et i verden«, siger Poul Nielson.

Tyskland afviser
Tyskland nægtede til sidste øjeblik at forpligte sig til aftalen. Tyskerne ligger med under en kvart procent i bistand meget langt nede på listen og kommer i kraft af deres store økonomi til at betale broderparten af EU-pakken.

I procent er det Italien, der skal hæve bistanden mest, da de i dag kun giver 0,13 procent af deres BNP.
Tanken er imidlertid, at EU-landene skal have noget for pengene, når statslederne i efteråret mødes i Sydafrika.

Her vil EU presse på for en 'global pagt', hvor u-landene forpligter sig til at acceptere en yderligere liberalisering af verdenshandelen samt en international beskyttelse af miljøet og de sociale grundrettigheder. Til gengæld får de øget bistand, og der skal tages udstrakte hensyn til deres behov i en ny aftale om verdenshandlen.
Den amerikanske præsident, George W. Bush, har også penge med til mødet i Monterrey, men han vil kun give lidt over 10 milliarder kroner ekstra og kun i tre år.