Annonce
Annonce
Danmark

Tre personer mister livet i trafikulykke i Vestjylland

En ulykke i Vestjylland har kostet tre personer livet. De blev ramt bagfra af en lastbil.

Tre personer har ttil formiddag mistet livet i forbindelse med en trafikulykke på Ringkøbingvej ved Lem i Vestjylland, oplyser politiet til Ritzau.

»Der er tre køretøjer, som holder tilbage for en vindmølletransport. Der kommer så en lastbil, som overser de tre biler og kører op i dem bagfra«, siger vagtchef Jens Claumarch ved Midt- og Vestjyllands Politi.

»Det betyder, at chaufføren i en minibus afgår ved døden. I en personbil, som holder foran minibussen, dør der to personer«, siger vagtchefen.

De to personer i personbilen var en kvinde og en mand i 60'erne. Chaufføren i minibussen var en mand, men hans alder kender vagtchefen ikke.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken kort før klokken 9.30.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce