Annonce
Annonce
Danmark

Menneskeretsdomme: Fire sager, der deler vandene

Politiken har gennemgået de fire menneskeretsdomme, som ifølge flere organisationer viser, at en 3-års regel er konventionsbrud. Regeringen afviser.

Annonce

Ingen krænkelse af familielivsret

Ali Mehemi, der var algerisk statsborger, men født i den franske by Lyon, gift og havde tre børn, blev som 27-årig idømt seks års fængsel for hashhandel og udvist for bestandigt.

Inden han blev udvist til Algeriet i 1995, klagede han til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der i september 1997 konkluderede, at Frankrig med den hårde udvisningsdom havde overtrådt Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om, at enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv.

Ali Mehemi indsendte derefter en anmodning til de franske myndigheder om at få udvisningen ophævet. Men de franske myndigheder valgte i stedet at ændre den livsvarige udvisning til en 10-årig udvisning. Dermed var der ikke længere tale om en uforholdsmæssig hård straf, konkluderede en appelret i Lyon.

Ali Mehemi klagede derfor igen til Menneskerettighedsdomstolen, der efter tre et halvt års behandling konkluderede, at der ikke var sket nogen krænkelse af hans ret til familieliv.

Sagen »ses ikke at have betydning for« vurderingen af den danske 3-års regel, mener regeringen. Institut for Menneskerettigheder mener, at domstolen har fastslået, at der »hurtigt skal tages rimelige skridt for at sikre ophold i en bestemt stat, når det er påkrævet«.

LÆS OGSÅTreårsregel på vej mod domstol

Fem år var for længe

Japhet Mugenzi, der var flygtning fra Rwanda og bosat i den nordfranske by Rouen, søgte i 2003 som 53-årig om at få sine to sønner, der opholdt sig i Kenya, til Frankrig. De franske myndigheder anerkendte hurtigt, at Mugenzo havde ret til familiesammenføring, men han fik alligevel efter to års sagsbehandling afslag på at få udstyret sønnerne med et visum, så de kunne komme til Frankrig.

De franske regler tillader kun familiesammenføring af børn under 19 år, og den franske ambassade i Nairobi havde fået gennemført en lægeundersøgelse, som konkluderede, at drengene var ældre, end det fremgik.

Mugenzi indbragte sagen for et ankenævn, men fik et nyt afslag. Fem år efter at han havde sendt sin første ansøgning, gik han til den højeste administrative myndighed i Frankrig, Conseil d’État, og forklarede, at sønnerne var alene i Kenya, og at den ene led af alvorlige psykiske eftervirkninger efter borgerkrigen.

Nyt afslag.

Så gik han til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der i 2014 konkluderede, at Frankrig med den lange sagsbehandlingstid på mere end fem år havde forbrudt sig mod konventionens artikel 8 om personers ret til et familieliv.

Regeringen mener som i de øvrige sager ikke, at sagen er relevant. Institut for Menneskerettigheder mener, at dommen fastslår, at ansøgninger om familiesammenføring skal behandles med fleksibilitet, hurtighed og effektivitet.

LÆS OGSÅ Slagsmål om 3-års regel betræder jomfrueligt juridisk land

3,5 år var for længe

Deo Tanda-Muzinga fra Congo havde fået opholdstilladelse i Frankrig og boede i en by i nærheden af Lyon, da han som 37-årig i 2007 ansøgte om familiesammenføring med sine to børn, Benjamin og Michelle, som opholdt sig i Cameroun.

Han fik hurtigt at vide, at han havde ret til familiesammenføring. Men han måtte vente lang tid på at få den ret omsat til visa, så børnene kunne tage til Frankrig.

Først fik han ikke noget svar. Det opfattede han som en afvisning og sendte sagen til et ankenævn. Men ankenævnet svarede heller ikke.

Så indleverede han en hasteanmodning til den højeste administrative instans Conseil d’Était, hvor han fandt ud af, at immigrationsministeren havde rejst tvivl om, hvorvidt børnenes fødselsattester var ægte. Hans kone fik fremskaffet nye dokumenter, men de blev også afvist.

Tanda-Muzinga forsøgte sig med en ny ansøgning. som også blev afvist – nu uden begrundelse. Tanda-Muzinga »klagede til ankenævnet, som ikke svarede«, fremgår det af sagen.

Så gik han til Menneskerettighedsdomstolen i september 2010, og da domstolen orienterede den franske regering om sagen, gik det pludselig stærkt. To måneder senere havde myndighederne fået bekræftet fødselsattesterne, og i december 2010 fik børnene lov at rejse til Frankrig.

Det var, konkluderede domstolen, i strid med artikel 8 om retten til familieliv, at det skulle tage tre et halvt år at behandle anmodningen.

Godt tre år var for længe

Teclaire Senigo Longue kom til Frankrig fra Cameroun som 38-årig og blev gift med en franskmand. Efter to år i Frankrig søgte hun i maj 2007 om at få sine to børn fra Cameroun til Frankrig. Efter et år fik hun afslag med den begrundelse, at fødselsattesterne ikke var ægte. Hun indbragte sagen for et ankenævn, men fik aldrig noget svar. En ny hasteanmodning om at få omstødt afslaget gav ikke resultat. I stedet rejste hun til Cameroun, hvor hun fik foretaget dna-prøver af sine børn, som med 99,99 procents sikkerhed fastslog, at hun var mor.

Tilbage i Frankrig fik hun afslag med samme begrundelse: at papirerne var forfalskede. Tre år efter sit første forsøg gik hun Menneskerettighedsdomstolen, og så gik det det stærkt. Tre måneder senere havde hun fået sine børn til Frankrig.

Domstolen fastslog, at de franske myndigheder havde bragt kvinden i en situation, hvor hun reelt måtte opgive sit ophold i Frankrig eller erkende, at hun måtte leve uden sine børn. Alle disse forhindringer havde tilsammen frataget hende muligheden for at leve sammen med sine børn, og det var en overtrædelse af konventionens artikel 8 om retten til et familieliv, konkluderede domstolen.

Redaktionen anbefaler

Slagsmål om 3-års regel betræder jomfrueligt juridisk land

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce