Annonce
Annonce
Danmark

Flygtning: Man snakker ikke rigtig med pigerne i toget i Danmark

I ly af debatten om flygtninge og sexisme giver fire unge flygtninge et indblik i, hvordan det er at være ny, ung mand i Danmark med ringe viden om – men stor interesse i – det modsatte køn.

Annonce

»Forestil dig, at Navid er en pige. Det er ikke så svært«, siger 21-årige Ammar Chaikh Bakri.

Han griner og peger over på sin bofælle, 19-årige Navid Wahab, der straks argumenterer for, at den tredje bofælle, Hakar Abdel Kader, i virkeligheden er den, der ville være lettest at forveksle med en pige.

»Men forestil dig, at jeg sidder over for pigen i toget«, fortsætter Ammar.

»Hvordan skulle jeg så komme i kontakt med hende«, spørger han.

Vi sidder i et rækkehus i Lyngby, hvor de i alt fire flygtninge er blevet indlogeret af kommunen. Her har de siden i sommer haft hver sit værelse med en seng, et skrivebord og en sofa. I et hjørne står en guitar, i vindueskarmen ligger en retskrivnings- og betydningsordbog.

LÆS OGSÅ:Tyrkisk manderådgiver: Der er meget, som skal repareres

Gulvet er blevet støvsuget kun en halv time forinden, og den blå termokande er fyldt med te. Aftalen, der er gået forud for interviewet i drengenes hjem, er, at spørgsmålene må gå begge veje. For der er mange spørgsmål, når man er ung og forholdsvis ny i Danmark.

Jeg svarer, at det ikke er så udbredt, at man i Danmark lærer nye mennesker at kende i toget, men at der sjældent kan ske noget ved at forsøge sig med et »hej«. Det har han prøvet, siger Ammar.

»Men fjerde gang pigen ikke svarer, gider man ikke rigtig mere. Man snakker ikke rigtig med pigerne i toget i Danmark«.

Som på en fodboldbane

Ammar har boet i Danmark i to år og taler imponerende godt dansk. Men det er svært at komme ind på livet af danske unge på hans egen alder og på pigerne i særdeleshed, oplever han og de andre drenge i huset. I Syrien ville Ammad hilse på alle de piger, han mødte i bussen eller andre offentlige rum, men i Danmark er responsen ikke altid overvældende.

»Det er lidt ligesom på en fodboldbane, hvor man spiller en bold frem og tilbage. Hvis jeg siger til en pige »hej, hvordan har du det«, og hun vender sig om og går, så går spillet i stå«, forklarer Navid, der kom til hertil fra Afghanistan for tre år siden.

Der er tre ting i Danmark, vi aldrig kommer til at forstå. Vejret, regeringen og pigerne

Navid Wahab

Derfor er der også meget stor forskel på, hvordan man scorer piger i Danmark og i Afghanistan og Syrien. Den største er, at drengene ikke rigtig gik i byen i deres hjemlande. Her skete kontakten for eksempel ved bryllups- og familiefester.

»I Afghanistan er der få muligheder for at score, men der ved jeg, hvordan det foregår. I Danmark er der mange muligheder for at score, men det er alligevel sværere«, siger Navid.

Hvis han var interesseret i en pige i Afghanistan, ville han kigge meget på hende og måske blinke og smile, fortæller han. Så ville hun vide, at han var interesseret – og han ville også føle sig nogenlunde sikker på hendes interesse i ham.

LÆS OGSÅ: Vi er snublende tæt på at stemple alle mandlige flygtninge

Så hvis hun smiler tilbage, så vil hun gerne i kontakt?

»Lige præcis«, bakker Ammar sin kammerat op.

Hvad hvis en dansk pige smiler tilbage?

»Så betyder det ikke noget. Jeg har lært, at det godt bare kan være et smil, der viser, at hun er social og venlig og ikke har noget imod flygtninge«, siger Navid og joker igen:

»Men hvis man glor i Danmark, ringer pigerne til politiet«, siger han og griner.

Det fører Ammar til sit næste spørgsmål: »Hvad betyder det, når man blinker til hinanden i Danmark?«.

Ligesom med smilene behøver det ikke at være en invitation. Det kan godt bare være venlighed, siger jeg. Men de unge fyre er ikke så overbeviste om venligheden.

»Vejret er koldt her, men samfundet, pigerne og drengene er også kolde. Hvis jeg møder en i Syrien, går der 10 minutter, så er vi gode venner«, siger Ammar.

»Ja, man siger bare hej«, siger Hakar, og Ammar fortsætter:

»Her sidder alle bare og snakker kun med deres egne venner, som de har haft altid. Man lærer ikke nye mennesker at kende«.

Vejret, regeringen og pigerne

Hakar fortæller, at han engang ud på natten mødte en pige på Vesterport Station. De kom til at snakke, og hun fortalte, at hun også boede i Lyngby ligesom ham. Men da de nåede til Lyngby Station, skulle pigen med et tog videre. Inden da var de blevet venner på Facebook, og her kunne Hakar se, at hun i virkeligheden boede i Birkerød.

Det undrede han sig over, men måske det var et tegn på interesse.

»Men hun var også fuld«, siger Hakar.

Selv om kontakten kan være en udfordring, snakker de fire kammerater rigtig meget om piger, fortæller de.

LÆS OGSÅ:Den globale elite ser massemigration og klimakrise som de største trusler

»Vi er gode venner, så vi snakker om alt«, siger Ammar.

»Og 80 procent af vores snak er for sjov«, siger Navid.

Hvis de skal møde en dansk pige, er deres odds bedst på skolen eller på en arbejdsplads, hvor de kan lære hinanden at kende, vurderer de. Problemet er, at mange af de frivillige, som de i øvrigt er meget glade for, er mindst dobbelt så gamle som dem.

»Men i fremtiden skal vi nok komme til at snakke med danske piger«, siger Navid, der dog ikke gør sig nogen forhåbning om at blive ekspert udi det modsatte køn.

»Der er tre ting i Danmark, vi aldrig kommer til at forstå. Vejret, regeringen og pigerne«, siger han.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce