Annonce
Annonce
Danmark

20-årig fængslet for voldtægt i Odense

Ifølge politiet er en ung kvinde lørdag blevet voldtaget i lejlighed i Odense. Mistænkt gerningsmand nægter.

Annonce

En 20-årig mand fra Vejle er søndag blevet varetægtsfængslet i fire uger for at have voldtaget en ung kvinde i Odense.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Politiet oplyser, at voldtægten fandt sted lørdag i en lejlighed i Odense.

Ifølge fyens.dk fik politiet lørdag en anmeldelse om voldtægt fra en lejlighed på Højemarksvej i Bolbro.

Den unge mand blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Odense søndag. Her valgte dommeren at varetægtsfængsle ham.

Manden nægter sig skyldig, men han har ikke kæret kendelsen om varetægtsfængsling, oplyser politiet.

Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre af hensyn til politiets efterforskning. Derfor er det sparsomt med oplysninger om sagen.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce