Annonce
Annonce
Danmark

Danskkurdisk kriger vil have pas-sag i landsretten

Byretten støtter politiets udrejseforbud til den 22-årige Joanna Palani og inddragelsen af hendes pas.

Den 22-årige danskkurdiske kriger Joanna Palani stred forgæves i byretten i København for at få vredet sit pas ud af hænderne på Københavns Politi.

Retten besluttede i går, at politiets administrative afgørelse om at tilbageholde kvindens pas og det medfølgende udrejseforbud er helt i orden.

Retten har blandt andet fundet det bevist, at kvinden, som er dansk statsborger, har deltaget i aktiviteter i konfliktområder i Syrien og Irak, og »at hun fortsat ønsker dette, samt at den pågældende i træningslejre er trænet i militære færdigheder«, som det formuleres.

Sagen er den første af sin art her i landet.

Rammer andre

Hendes forsvarer, Thorkild Høyer, vil have sagen prøvet i landsretten.

»Det er en afgørelse, der rammer mange andre end lige netop hende«, siger han.

Tilbageholdelsen er sket med henvisning til den omdiskuterede ændring i pasloven, som blev vedtaget sidste forår. Betingelsen i loven er, som det formuleres, »at der er grund til at antage«, at kvinden ved at deltage i krigen kunne udgøre en fare for statens sikkerhed eller være en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Politiet har blandt andet argumenter for, at Joanna Palani opnår en »voldsparathed« som følge af sit engagement for de kurdiske Peshmerga-styrke, hvor hun har rang af sergent.

Retten misforstår

Det afviser Thorkild Høyer.

»Hvordan skal hun kunne opnå det. Siger man, at en person er en trussel for den offentlige orden, så må man begrunde det konkret, og der er jo intet at begrunde det med. Hun er aldrig blevet sigtet eller dømt for noget i Danmark. Hun har i hvert eneste interview givet udtryk for sin tro på danske værdier. Hun støtter oven i købet den sag, vi selv er gået i kamp for via alliancen«, siger han.

Retten gør sig skyldig i en misforståelse, mener advokaten.

»Lovgivningen er rettet imod dem, som tilslutter sig IS. I forarbejderne til pasloven og i den offentlige debat, fremgik det tydeligt, at det var dem, man var ude efter. Hun har tilsluttet sig en officiel styrke, der er allieret med danske soldater«.

Borgere skal ikke deltage

Helene Højfeldt, der forsker i retsforfølgning af fremmedkrigere ved Aarhus Universitet, mener, at bestemmelsen i pasloven er opfyldt i Palani-sagen.

»Alene på grund af den meget vage formulering om »hvis der er grund til at antage«. I hensynene bag loven taler man om, at man får militær træning og færdigheder, og man kan få en form for kapacitet, som gør i stand til at udføre terror, når man kommer hjem«, siger hun.

Hun mener dog, at et princip om, at staten principielt ikke ønsker, at borgerne deltager i væbnede konflikter, også skinner igennem i den afgørelsen.

»Det er kun staten, der kan udøve magt, og den ønsker ikke, at vi borgere deltager. Det er et princip om, at kun staten udøver magt«, siger hun.

Opgør med gammelkendt princip

Ifølge Jørn Vestergaard, professor i strafferet, gør dommen »sådan set« op med et gammelkendt princip om, at det ikke i sig selv er ulovligt at deltage i væbnet kamp i udlandet.

»Så længe man bare ikke tilslutter sig en fjende af den danske stat eller dens forbundsfæller. Det bliver interessant at se, om dommen holder i en ankesag«, siger han.

For abonnenter
Redaktionen anbefaler

Dansk-kurdisk kvinde: Hellere dø i kamp end på flugt

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce