Annonce
Annonce
Danmark

»Sproget er den største barriere«

Efter halvandet år i Danmark fandt syriske Abdul Rahman Arafh selv arbejde. Han tror ikke på, at systemet kan få flygtninge i langvarige jobs.

»En hus? Et hus?«.

Et par gange i løbet af samtalen helgarderer 28-årige Abdul Rahman Arafh og siger begge dele. Men ellers taler han flydende dansk.

Han er uddannet civilingeniør med speciale i telekommunikation og var i gang med et ph.d.-studie, da krigen i Syrien brød ud. Som politisk aktiv mod Assad-styret blev han efterlyst af myndighederne og flygtede.

I begyndelsen af august 2014 var han næsten fremme ved sit mål – Norge – da han holdt et par dages pause hos sin moster på Frederiksberg. Hun overtalte ham til at blive i Danmark.

»Hun sagde, at her kunne hun hjælpe med sproget og med at få et netværk«, siger han.

Livet som arbejdsløs var stressende

Efter 3 måneder i Sandholmlejren kunne Abdul Rahman Arafh flytte til Frederiksberg og begynde med danskundervisning og kontanthjælp.

»Jeg var meget stresset. Jeg havde hørt så meget om, hvor svært tidligere generationer af flygtninge havde haft ved at få arbejde i Danmark – at de, hvis de kom i arbejde, ofte endte med ansættelser i den arabiske grøntsagsbasar på Nørrebro. Det var ikke mit mål«, siger han.

Hvad gjorde du?

»Jeg fornemmede ret hurtigt, at det danske sprog er vejen frem. I danskere er meget private – også over for hinanden. I er høflige, men meget indadvendte, og man skal tale dansk for at få arbejde eller venner«, siger han og uddyber:

»Sproget er den største barriere for at få et arbejde. Hvis bare jeg havde kunnet det, kunne jeg have fået et arbejde med det samme«.

LÆS OGSÅOverblik: Forstå trepartsforhandlingerne, der starter på torsdag

Så Abdul Rahman Arafh knoklede på med danskstudierne, og via danske venner i Venligboerne fik han blandt andet et praktikophold på et bibliotek på Københavns Universitet.

»Jeg tog imod med det samme – ikke fordi det kunne føre til fast job, men for at lære mere dansk. At lære dansk og det at have et netværk blandt danskere – det er det allervigtigste for at få et arbejde«.

»På jobcentret forstod min sagsbehandler heldigvis, at hun ikke skulle begynde at sende mig ud i alle mulige praktikforløb. Vi var enige om, at danskundervisningen var vejen frem«, siger han.

Samtidig var Abdul Rahman Arafh i fuld gang med at få godkendt sin uddannelse som civilingeniør. Den proces krævede oversættelse af omkring 20 ark papirer og lidt bureaukratisk bokseri – »men sådan er det jo med stater« – inden han i juli 2015 kunne søge job inden for sit felt.

Søgte alt, hvad der var

Han søgte samtlige stillinger på jobindex inden for sit område. Det blev til mere end 40 jobansøgninger og 7 jobsamtaler, inden han i november 2015 fik job som udvikler hos Kommunedata (KMD).

Abdul Rahman Arafh tror ikke på, at systemet – med staten og fagforeninger og den slags – kan hjælpe flygtninge i langvarige job.

LÆS OGSÅ Fagforbund vil indsluse flygtninge på elevløn

»Systemet er ikke nyttigt. Giv i stedet folk tid til at blive dygtige til dansk. Det er indgangen til det hele«, siger han.

»Jobcentrenes praktikforløb er spild af tid for veluddannede flygtninge. Og ufaglærte flygtninge skulle meget hellere sendes på tekniske skoler i stedet for at blive brugt som gratis arbejdskraft i supermarkeder. Det fører jo ingen steder hen«, siger han og understreger, at han her udtaler sig om de nye flygtningegrupper fra Syrien.

»Man må forstå, at vi, der kommer fra Syrien – i modsætning til tidligere flygtningegrupper – har haft stabile liv med arbejde og uddannelse, indtil krigen brød ud. Vi skal gribes anderledes an end tidligere flygtningegrupper. Vi er allerede motiverede for at tage rigtige jobs, men det kræver, at vi lærer sproget først«, siger han.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce