Annonce
Annonce
Danmark

Politiet sender helikoptere i luften for at øve sig

Politiet holder i dag en rutinemæssig øvelse, som kan betyde trafikale udfordringer på og omkring Østerbro.

Hvis man i dag befinder sig omkring Parken på Østerbro og undrer sig over mængden af politikøretøjer på vejene og helikoptere i luften, skyldes det blot en rutinemæssig politiøvelse.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Øvelsen vil finde sted mellem klokken 9 og 16.30 torsdag.

»Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå trafikale udfordringer i området, hvor øvelsen afholdes«, lyder det fra Københavns Politi.

Skal øve samarbejde

Helikopterne skal bruges til at overvåge området, ligesom de ville gøre det, hvis det ikke var en øvelse.

»Københavns Politi er klar over, at det medfører støjgener, men vi håber på, at alle har forståelse for, at det også i øvelsessammenhæng er nødvendigt at benytte helikoptere«, står der i pressemeddelelsen.

Formålet med øvelsen er at øve samarbejdet mellem forskellige afdelinger i politiet.

Man kan i nogen grad følge med i øvelsen på Twitter, hvor Københavns Politi vil sende tweets ud om, hvordan den forløber.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce