Annonce
Annonce
Danmark

Rapport: Lokale fællesskaber skal stoppe ekstremisme

Klubber, skoler, mentorer og imamer kan spille en afgørende rolle mod radikalisering, lyder det i ny rapport.

Annonce

Man må ikke tro, at de unges radikalisering blot er et spørgsmål om religion

Jakob Scharf direktør, Certa

Skal vi have succes med at modarbejde radikalisering og islamistisk ekstremisme i Danmark, er det vigtigt at tænke bredere end blot til myndigheder og religiøse fællesskaber.

Det konkluderer en ny rapport om radikalisering fra Tryg Fonden og sikkerheds- og efterretningsvirksomheden Certa, der offentliggøres i dag, på årsdagen for Omar el-Husseins skudangreb på Krudtønden i København.

»Man må ikke tro, at de unges radikalisering blot er et spørgsmål om religion. De fleste i de ekstremistiske miljøer er ikke særligt velbevandrede i islam eller politik for den sags skyld. Som det også gjaldt for Omar el-Hussein, er de religiøse motiver ofte temmelig overfladiske«, siger Jakob Scharf, direktør i Certa og tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste.

13 anbeafalinger

De ekstremistiske miljøer tiltrækker unge, der føler sig marginaliserede og uretfærdigt behandlet, pointerer han.

»De unge vender samfundet ryggen og finder styrke i de ofte meget stærke fællesskaber, de ekstremistiske miljøer tilbyder. Det gælder, uanset om vi taler højreekstremisme, venstreekstremisme eller islamistisk ekstremisme«, tilføjer han.

Rapporten bygger på en gennemgang af national og international forskning om årsager til radikalisering og på interview med 39 såkaldte ressourcepersoner i de udsatte boligområder Gellerupparken i Aarhus, Vollsmose i Odense, Mjølnerparken i København og Aalborg Øst.

LÆS OGSÅMange flere henvender sig om radikalisering i København

Med 13 anbefalinger giver rapporten bud på, hvordan modstandskraften mod radikalisering i lokalsamfundene kan øges. Bring områdernes kollektive resurser i spil og fokuser på inklusion af de unge i skoler, klubber og foreningsliv, lyder det blandt andet.

»Der er ikke meget tillid til myndighederne i de her lokalområder , så det er helt andre kræfter, der skal nå de unge. Det er vigtigt, at vi som samfund har fokus på, at der er nogle alternative fællesskaber, der kan samle de unge op«, siger Jakob Scharf.

Følelsen af marginalisering og uretfærdighed blandt de unge udnyttes og manipuleres i den ekstremistiske propaganda og kan få yderligere vind i sejlene, hvis nationale politiske debatter opleves som generelt kritiske over for muslimer og Islam, forklarer Anja Dalgaard-Nielsen, der har ledet Certas analysearbejde:

»En mere positiv og konstruktiv tilgang til de lokalområder, der normalt opfattes som ’belastede’ kan virke motiverende for de kræfter i områderne, der både kan og vil modarbejde radikalisering og voldelig ekstremisme«, siger hun.

Tættere samarbejde med imamer

En af rapportens 13 anbefalinger går på, at de religiøse fællesskaber og imamer, der står for en ikke-ekstremistisk og mere mainstream fortolkning af islam, med fordel kan søge ud af moskeerne og proaktivt oplyse om islam. På den måde kan de give de ekstremistiske grupper kvalificeret modspil, når de forsøger at tage patent på religionen, lyder det.

Netop et forslag om tættere samspil med moskeer og imamer og det omgivende samfund blev strøget fra den antiradikaliseringsplan, der blev vedtaget i januar sidste år af alle partier undtaget Enhedslisten. Linjen er siden blevet fastholdt af den nuværende V-regering.

LÆS OGSÅEt år efter Krudttønden frygter vi stadig terror

Det var efter krav fra Dansk Folkeparti, at forslaget om styrket dialog mellem politimyndighederne og landets imamer blev pillet ud af den samlede pakke, og det var der gode grunde til, siger Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen.

»Det er uklogt at øge samarbejdet med imamerne, for så er man med til at opbygge deres autoritet i muslimske miljøer, og det kan ligeså godt risikere at gøre det hele værre. Uanset om en imam i udgangspunktet taler imod radikalisering, kan vi ikke vide, hvad han pludselig vil begynde på, hvis han kommer under pres eller ændrer holdning«, siger han.

Rapportens konklusioner præsenteres for politikerne ved en større konference på Christiansborg til april. I den kommende tid vil der desuden blive afholdt ’camps’ i de fire udsatte boligområder for at sætte gang i en række projekter mod radikalisering.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce