Annonce
Annonce
Danmark

Nye slagsmål truer, når nogle landmænd får strammere krav

Ingen ved, hvor den ny og målrettede regulering, som skal indføres i 2019, vil ramme. Det kan udløse nye uenigheder, spår ekspert.

Annonce

Først får landbruget lov til at forurene en smule mere, men siden vil en ny og målrettet regulering gøre endnu mere ved forureningen, fordi den sætter ind der, hvor problemerne er størst.

Det er løftet i regeringens landbrugspakke, som er til ny forhandling i dag.

Der kan blive et kæmpe slagsmål, og jo før vi begynder at tage det, jo nemmere

Jørgen E. Olesen, professor i agroøkologi

Det vil betyde, at nogle landmænd til den tid vil blive ramt af nye og muligvis langt strammere reguleringer. Og det kan udløse nye slagsmål om, hvem der skal betale regningen, siger professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, som er en af de forskere, der har været fremme med kritik af regeringens tal.

»Der kan blive et kæmpe slagsmål, og jo før vi begynder at tage det, jo nemmere«, siger Jørgen Olesen, som er en meget stærk tilhænger af den målrettede regulering. Nogle steder vil det være det økonomisk optimale helt at holde op med at dyrke landbrug på jorden, eller i hvert fald dyrke en helt anden slags landbrug, siger han.

»Nogle vil dér sige, at det nærmer sig ekspropriation af deres rettigheder. Mens andre vil sige, at vi har et princip om, at forureneren betaler, så det er bare sort uheld for den landmand. Meget afhænger derfor af, hvor solidarisk man er i landbruget over for de landmænd«, siger han.

Ideen er at begrænse forureningen mest på de jorder, der har sværest ved at opsuge og tilbageholde kvælstof, og som ligger op til de fjorde, søer og åer, som lider under forureningen. Mens jorder, hvor der ikke er problemer, kan gå fri.

Det blå kort skaber tvivl

Her hjælper det ikke på sagen, at aftaleteksten indeholder et danmarkskort, der skal vise de berørte områder, men som allerede er blevet pillet fra hinanden og trukket delvist tilbage af miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).

»Det kort kommer sandsynligvis også til at se helt anderledes ud«, sagde hun allerede 22. januar til Landbrugsavisen, da hun blandt andet blev spurgt om, hvorfor hele Limfjordsområdet ikke er markeret som et af de mørkeblå områder, der skal reguleres.

Til gengæld er store dele af Fyn malet helt mørkeblå, og det har vakt uro blandt fynske landmænd.

»Det, der kan virke skræmmende ved det blå kort, er, at det virker, som om man ikke kan få de fakta frem, der ligger til grund for det«, siger Torben Povlsen, som er næstformand i den fynske landboforening Centrovice.

»Det giver ikke ro i sindet i den nuværende situation, for der er ingen reelle oplysninger i det blå kort, heller ikke om man skal 30, 50 eller 70 procent ned i udledninger i forhold til i dag«, siger han.

LÆS OGSÅOmstridte bønder er kommet tæt på magten

Når det så er sagt, så er han dog yderst positiv over for principperne i en målrettet regulering.

»Vi kan håndtere det her. Hvis en landmand bliver ramt af en regulering, der siger, han skal undergødske med 30 procent, så er der sat penge af i pakken til, at han i stedet kan lave et minivådområde, der hvor hans dræn nærmer sig fjorden. Og så kan han fortsat gødske med 100 procent af afgrødernes behov. Det er winwin for miljøet, for samfundet og for landmanden«, siger Torben Povlsen.

På hans egen bedrift, som er en svinefarm med omkring 300 hektar jord, viser regnestykket, at han kan tjene 400.000-500.000 kr. mere hjem på årsbasis ved at kunne gødske med 100 procent af normen. Han vil spare penge på mindre køb af soja, fordi hans eget korn vil indeholde mere protein. Han får et ton mere i udbytte per hektar og forventer også at kunne mindske bruget af sprøjtemidler, fordi planterne bliver sundere og stærkere.

»Hvis jeg så til gengæld skal afgive nogle få hektar til nogle minivådområder, som jeg får engangskompensation for, og som jeg forventer virker i al evighed, så er det en god byttehandel for mig«.

Ballade i vente

I Danmarks Naturfredningsforening (DN) er man også begejstrede for den målrettede regulering. I princippet altså.

»Vi har jo kæmpet for den i 15-20 år«, siger landbrugspolitisk seniorrådgiver Rikke Lundsgaard.

»Vi tror totalt på den, for selvfølgelig er det langt mere effektivt end at smøre de samme regler ud over alle arealer. Men vi tror ikke på den, som den er beskrevet i aftalen«, fastslår hun.

Fakta

Målrettet regulering
I dag skal alle landmænd bruge 20 procent mindre gødning end det økonomisk optimale. Fremover vil man måle, hvor meget kvælstof der er i vandmiljøet, og derefter fastsætte, hvor der er brug for reduktion. I de områder vil alle landbrugsbedrifter blive tildelt en 'udvaskningsret' på et antal kg kvælstof, som må udledes per hektar. Landmanden kan selv vælge, hvordan han vil nå målet ? ved f.eks. at gødske mindre, så efterafgrøder, oprette randzoner eller lave vådområder på sin jord.

Natur- og Landbrugskommissionen (2012-2013) anbefalede også målrettet regulering og anslog, at der skulle gødskes mindre på 30 procent af landbrugets areal, mens de øvrige 70 procent kunne gødske mere.

»Og alle jublede dengang, fordi de troede, de var inden for de 70 procent«.

»Men det Blå Danmarkskort markerer kun 15 procent af landbrugsjorden. Hvad med hele Limfjorden, den er slet ikke med, selv om vi ved at en stor del af reduktionen skal ske dér«.

Med andre ord er der ingen, der ud fra den nuværende aftale kan se, hvor og hvor meget der skal reguleres, og hvor meget det kommer til at koste. Alt det skal man først til at finde ud af de kommende år, og så venter balladen, spår Rikke Lundsgaard.

»Jeg kan godt love, at det her ikke kommer til at ske uden meget store sværdslag. med det samme du laver et kort, hvor du slår en streg, så begynder folk at klynke. Det kommer til at gå ud over nogen, mens andre slipper helt fri, og det har man aldrig kunnet takle før«, siger hun.

Er der penge nok?

Et andet spørgsmål, som vækker en vis uro, er graden af kompensation til de berørte landmænd.

Ganske vist er der afsat en kvart milliard kr. i landbrugspakken til de landmænd, der skal lægge jord til en strammere regulering end i dag. Men om det er nok, er svært at vide på forhånd.

»Selvfølgelig er vi nervøse«, siger chefkonsulent Nikolaj Ludvigsen fra Landbrug & Fødevarer.

»Vi forstår det, som om der vil blive fuld kompensation. Det kan man ikke helt læse på aftalen. Men vi har forstået, at der er fuld dækning«.

Redaktionen anbefaler

Ny kritik: Landbrugspakke overtræder EU-direktiv

Beskyttelsen af de såkaldte Natura 2000-områder er ikke tilstrækkelig i landbrugspakken, siger professor.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce