Annonce
Annonce
Danmark

Politielever afviser at skifte til ny, kort uddannelse

Politiaspiranter fravælger at lade sig overflytte til ny basisuddannelse. Det skulle ellers have skaffet flere betjente til gaden.

Fakta

Politiskolen
  • Politiuddannelsen er fra 1. februar en to-årige basisuddannelse med tre semestre.
  • Fremover skal skolen optage 550 elever pr. år mod det hidtidige antal på 384 om året.
  • Uddannelsen hænger sammen med et nyudviklet videre- og efteruddannelsesforløb.
  • Meroptaget af elever vil give flere betjente på gaderne i løbet af 2018.
  • Et nyt uddannelsescenter i Vestdanmark forventes åbnet samme år.

Rigspolitiets forsøg på at få flere betjente hurtigere ud i patrulje på gader og ved grænseovergange – ved at flytte politielever fra den 3-årige bacheloruddannelse over på den nye 2-årige basisuddannelse – er strandet.

Trods en gulerod om hurtig vej til aktiv tjeneste og fuld løn har langt de fleste politielever valgt at forblive på deres igangværende professionsbacheloruddannelse frem for at overgå til Politiskolens basisuddannelse og dermed afkorte deres uddannelsesforløb.

Tal fra Rigspolitiet viser, at ud af de nuværende 704 studerende har kun i alt 72 ønsket at skifte til basisuddannelsen, som startede i begyndelsen af februar.

Det ligner en dumpning af den nye politiuddannelse, vurderer Adam Diderichsen, der er politiforsker ved Aalborg Universitet.

»Det kan kun være, fordi de gerne vil have en færdig uddannelse, som befinder sig på et vist kvalitetsniveau. De tænker måske, at det er fint nok at stå vagt rundtomkring i København lige nu, men de vil måske også gerne blive på en uddannelse, som på længere sigt giver dem mulighed for at læse videre i det øvrige uddannelsessystem, og det har de ikke mulighed for med den nye basisuddannelse«, siger han.

LÆS OGSÅMedie: Regeringen vil gøre politiuddannelsen kortere

Har de politistuderende dermed dumpet den nye uddannelse?

»Det ligner i hvert fald et vink med en vognstang, så det kan man vel godt kalde det«, siger forskeren.

Adam Diderichsen var en af hovedarkitekterne bag Politiskolens professionbacheloruddannelse, som blev nedlagt med den flerårsaftale om dansk politi, som regeringen og et flertal i Folketinget vedtog sidste år.

Ifølge aftalen skal Politiskolen fremover optage 550 elever per år mod den hidtidige kapacitet på 384 om året. Den kortere uddannelse og meroptaget skal sikre flere betjente til opgaver som blandt andet sikkerhedsbevogtninger og grænsekontrol.

Lederen af Politiskolen, Klaus Munk Nielsen, afviser, at elevernes valg er udtryk for en dumpning af den nye basisuddannelse.

»Jeg tror, at det er helt naturligt, når man først er i gang med et forløb, at man fortsætter det, som man kender. Derfor var det især de senest startede elever, som sagde ja til at bytte. Samtidig må jeg sige, at der ikke er nogen af de elever, som er startet 1. februar, der har stillet spørgsmålstegn ved kvaliteten af basisuddannelsen«, siger han.

Flere folk hurtigere

Politieleverne blev ifølge Klaus Munk Nielsen tilbudt at springe fra deres 3-årige bacheloruddannelse i et forsøg på at imødekomme Rigspolitiets ønske om flere betjente i aktiv tjeneste hurtigere.

»Det var et forsøg på som arbejdsgiver at give sine medarbejdere et valg«.

Det valgte 10 procent af skolens elever at takke ja til. Men Politiskolen kan i realiteten kun give tilbuddet til 22 af de studerende, idet de er på nogenlunde samme niveau, og derfor kan samles i en klasse på den nye uddannelse. De øvrige får et tilbud senere.

Politiskolen har ikke spurgt til baggrunden for elevernes studievalg, og det har ikke været muligt for Politiken at få kontakt til politielever, der selv har kunnet fortælle om deres bevæggrunde, men ifølge Poul Erik Olsen, der arbejder med uddannelsesforhold i Politiforbundet, mener eleverne, at professionsuddannelsen er bedre.

»De lægger vægt på, at bacheloruddannelsen er akkrediteret og en del af det etablerede uddannelsessystem. Den nye basisuddannelse svarer til det, vi i gamle dage ville kalde en etatsuddannelse. Den er jo ikke på samme måde akkrediteret i forhold til uddannelsessystemet i øvrigt«, siger han.

LÆS OGSÅLige om lidt knækker dansk politi

Eleverne har heller ikke rakt ud efter muligheden for at komme hurtigt i tjeneste og til fuld løn?

»Jeg har ikke mødt særlig mange, hvor pengene har været et emne. Det har reelt handlet om, at de har været i gang med en uddannelse, som de opfatter som en bedre, og så finder de sig vel bedre stillet i den situation«, siger han.

I den nye basisuddannelse er blandt andet det 12 uger lange bachelorforløb skåret væk sammen med et 4-ugers efterforskningsmodul samt en del af praktikforløbet. Til gengæld er de beredskabsfaglige discipliner opprioriteret, fortæller Klaus Munk Nielsen.

»Uddannelsen er indstillet således, at vi i højere grad kan imødekomme aktuelle kriminalitetsproblemstillinger i samfundet. Vi kan opretholde samme høje kvalitet i vores uddannelse som før, så vi stadig kan levere fagligt dygtige politifolk og på nogle områder måske være endnu stærkere end før«, siger skolelederen.

Sænker niveauet

I oktober advarede den tidligere underviser på Politiskolen, Erik Modin, i et debatindlæg i Politiken mod at forkorte i uddannelsen.

»Det siger sig selv, at det vil have konsekvenser for fagligheden, hvis man forkorter uddannelsen med et helt år«, sagde han dengang.

Politiken har talt med en række kilder i politiet, som refererer frustrationer over, at professionbacheloruddannelsen lukkes.

Adam Diderichsen fra Aalborg Universitet er enig i, at basisuddannelsen sænker niveauet for danske betjente.

»Forskellen på uddannelserne er evnen til at opsøge viden og omsætte den til praksis. Ud over spørgsmålet om beredskabet er dansk politis udfordringer kriminalitetens kompleksitet og tværnationale karakter. Vi har hidtil gerne villet udvikle et analyserende og moderne politi, som kan samarbejde internationalt med Europol, og det kræver kompetencer, som er vigtige at have med i uddannelsesbagagen, for ellers bliver kompetencerne forældet«, siger Adam Diderichsen fra Aalborg Universitet.

Eleverne er borgere i et samfund, som efterspørger mere sikkerhed og grænsekontrol. Er det ikke rimeligt, at man målretter uddannelsen efter det behov?

»De skal selvfølgelig kunne løse den opgave, som de bliver sat til. Men samfundet skal også tænke langsigtet, når vi ansætter personer på mere eller mindre en livstidskontrakt, og derfor skal vi også have en garanti for, at de kan bruges om 10 eller 20 år«.

Redaktionen anbefaler

DF: Det kalder på svar

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce