Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 23. maj. 2007 KL. 16.11

Amnesty: Regeringen er arrogant

Ifølge Amnesty International afviser den nuværende danske regering automatisk kritik fra kompetente menneskerettighedsorganisationer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Amnestys tidligere kritik af Danmark

  • I perioden 1980-1990 nævnes Danmark ikke Amnesty International’s rapporter.
  • Fra 1991-1998 er der alle år et afsnit om Danmark i Amnesty’s rapporter. De første sager handler om mishandling af asylansøgere i danske fængsler. Flere sager om magtanvendelse over for udenlandske statsborgere kommer til op gennem 90’erne. Derudover drejer kritikken sig primært om beskyldninger mod politiet om hårdhændede anholdelser i forbindelse med bl.a. demonstrationen 18. maj 1993 på Nørrebro, ransagninger på Christiania i 1992 og 1993 og Benjamin-sagen i 1992.
  • Efter 1998 er det kun i 2003, at Amnesty ser grund til at skrive om Danmark i årsrapporten. Kritikpunkterne gik bl.a. på Danmarks brug af isolationsfængsling, manglende juridisk bistand til den danske fange på Guantanamo og sagsbehandlingen af Tilst-sagen, hvor to formodede røvere blev skudt og dræbt af politiet. Desuden udtrykte Amnesty bekymring over udvidelsen af anti-terrorlovgivningen og begrænsningen i beskyttelsen af flygtninge.
  • Kilde: Amnesty International

Den nuværende danske regerings automatiske afvisning af kritik er ifølge Amnesty ikke set hos tidligere danske regeringer.

Når FN eller Europarådet kommer med anbefalinger til, hvordan den danske regering kan forbedre menneskerettighederne i Danmark, bliver de instinktivt fejet af bordet.

Det mener Amnesty International, som i dag kritiserer den danske regering på en række punkter i organisationens årsrapport.

»Vi har i øjeblikket et folketingsflertal, som nærmest gør en dyd ud af at lade hånt om anbefalinger fra internationale menneskerettighedsorganer. I Danmark skal vi altså også kunne tage imod kritik på en konstruktiv måde. Hvis ikke Danmark lytter til anbefalingerne fra internationale menneskerettighedsorganer, hvordan Søren skal vi så sige til russerne, at de skal lytte til dem«, siger kommunikationschef i Amnesty, Dan Hindsgaul.

Skyder ned
Amnesty nævner eksempelvis, at Europarådet sidste år kritiserede Danmark i en rapport om menneskerettigheder.

Her hæfter organisationen sig ved, at statsministeren samme dag kritiserede 24 punkter ved rapporten.

»Den skød man bare ned benhårdt og sagde, at det var løgn og latin. Vi ser automatreaktionen igen så sent som i dag i forbindelse med en rapport fra FN's torturkomité, hvor folketingsmedlemmer fra regeringspartierne siger, at vi overhovedet ikke lytter til den«, siger Dan Hindsgaul.

Venstres retsordfører Birthe Rønn Hornbech forstår ikke Amnestys kritik.

»Vi lytter til kritik, men vi har også lov til ikke at være enig i den. Amnesty må affinde sig med det, når vi ikke er enige«, siger Birthe Rønn Hornbech.

Regeringen er værst
Ifølge Amnesty er det et skred i dansk politik.

»De her automatiske defensive reaktioner oplevede vi altså ikke før. Det er nyt, og det kan godt tidsfæstes til regeringsskiftet i 2001. Spørger man, om det så er regeringen eller folketingsflertallet, som er grunden til, at det fungerer sådan her, så er det måske snarere det sidste«, siger Dan Hindsgaul.

Kommunikationschefen mener ikke, at holdningen er uden konsekvenser.

»Det kan jo få den konsekvens, at utrygheden øges hos dem, der føler sig udsat og kritiseret. For eksempel folk som stadig vælger at gå rundt med tørklæde på offentligt. De kan godt risikere at miste troen på, at staten nu virkelig også gør, hvad den kan for at beskytte deres rettigheder, når den er så arrogant over for gode råd fra kompetente organisationer«, siger Dan Hindsgaul.

Birthe Rønn Hornbech mener, at Amnestys sprogbrug er på et helt forkert niveau.

»Hvis de mener, at folk, som ikke er enige med dem, er arrogante, så vil jeg kalde dem arrogante. Sådan er vi i Venstre«, siger Birthe Rønn Hornbech.

Annonce
Annonce
Annoncer
Danmark
26. maj. KL. 11.52

Hans Engell var chef for spionmistænkt: »Jeg er meget, meget forundret«

Tidligere forsvarsminister vurderer, at mistænkt journalist ikke er typen på at være agent.

Vinterberg. Den 43-årige instruktør er vendt tilbage til Cannes i fin fom, 14 år efter succes med 'Festen'. - Foto: LARS JUST

Bookmakerne tror på Vinterberg

'Jagten' er med helt fremme i opløbet om Guldpalmen, mener spileksperterne.

Livsstil
26. maj. KL. 11.01
Blåstemplet. Kaffe har længe været lasten, der ikke var god for os. Nu viser ny undersøgelse anderledes resultater. - Foto: Thomas Borberg

Forskere: Du kan roligt gå amokka

Nu må myterne om den usunde kaffe pakke sammen, fastslår en gruppe danske forskere.

Annoncer
Annoncer

Det sker
festival. Öresundsfestival har klart det bedste program af de to festivaler - med blandt andre den danske gadedreng Lukas Graham i line-uppet. - Foto: MOGENS FLINDT (arkiv)
25. maj. KL. 12.01

Guide: Øresundsfestivalen vs. Vesterbro Festival

ibyen anbefaler

restaurant & cafe