Annonce
Annonce
Danmark

Rapport: Sådan siger de udsatte grønlandske kvinder

Rådet for Socialt Udsatte udgiver i dag en rapport om forholdene for socialt udsatte grønlandske kvinder. Læs her, hvad kvinderne siger i rapporten.

Rapport

Udsatte grønlandske kvinder

Socialt Udsatte grønlandske kvinder kommer til Danmark med håbet om et bedre liv, men de ender ofte mere marginaliserede i Danmark.

De falder gennem alle de systemer, der skulle hjælpe dem, bliver derfor fastlåste.

Rapporten er lavet af Rådet for Socialt Udsatte og består af interview med en række grønlandske kvinder og socialarbejdere.

Læs om rapporten her Udsatte grønlandske kvinder drømmer om et bedre liv, men ender på bunden

Andrea, 52 år:
»Man kan ikke gøre noget som helst, før man har en adresse. Det er ligesom en mur«.

Eva, 42 år:
»Så til sidst lod jeg bare tingene ligge og gik bare rundt fra sofa til sofa hos de her misbrugsvenner og veninder, jeg havde fået. Så var jeg der nogle dage eller måneder, og så gik jeg videre til en anden sofa. Og hvis det hele brændte på hos den ene, var jeg måske heldig at kunne overnatte hos min bror en dag eller to«.

Andrea, 52 år:
»Det værste er, at de tager penge fra én. Det har jeg ikke oplevet før. Sådan som jeg har forstået det, er aktivering ligesom et arbejde, og derfor er det lidt mærkeligt at blive trukket i penge, når man ikke kan komme, og på den måde blive behandlet som et stort barn. Det er lidt mærkeligt for mig, som lige har haft arbejde i 17 år«.

Rosa, 61 år:
»Jeg er gammel husmor, så jeg kan godt klare det. Men nogle gange … Altså når man ikke kan få et friskt æble hver dag, synes jeg, det er lidt hårdt«.

Mona, 31 år:
»Jeg vil gerne have en uddannelse her i Danmark. Jeg var ellers også begyndt på uddannelse til social- og sundhedshjælper i Grønland, men det gik ikke rigtig. Jeg begyndte at drikke alt for meget, da min søn døde«.

Marie, 50 år:
»Det er, som om arbejdet kan give styrke og selvtillid. Og jeg skulle jo gerne også kunne komme igennem de oplevelser, jeg har haft, og det har jeg brug for styrke til. Og ja, så nok en psykolog«.

Naja, 37 år
»Når man lige flytter herned og ikke kan dansk, er det hårdt (…) Jeg kunne jo godt tale skoledansk, men på dansk kan man sige alt muligt, hvor det så i virkeligheden betyder det modsatte. Det kunne jeg ikke forstå«.

Alberte, 39 år
»Jeg kan godt forstå det almindelige danske sprog, men ikke det der fremmedsprog, som de taler på kommunen«.

Justine, 38 år
»Jeg har været i alkoholbehandling, været indlagt i psykiatrien, og det hjælper ikke. Der er så mange forskellige personer inde over, som prøver at hjælpe. Men så snakker de den ene vej og så den anden. De tror, de er så kloge i hovedet, men det nytter ikke noget, og de ved ikke, om det, de siger, også bliver forstået«.

Mona, 31 år
»Først da vi blev kærester, var det sjovt og dejligt, men til sidst var det hele voldeligt. Vi skændtes meget til sidst, ikke fordi vi drak for meget, men han var jaloux, når jeg var sammen med venner og familie. Når jeg så kom hjem, var han vred, og til sidst sagde folk til mig, at det var for farligt«.

Lisa, 57 år
»Jeg kan ikke få børn. Jeg blev voldtaget, og der mistede jeg evnen til at få børn. Fordi det var så voldsomt. Men jeg fortrænger det. Det er sådan, jeg arbejder med det«.

Andrea, 52 år
»Det at han kom ind i billedet … Jeg ved ikke, han er som et anker, men desværre et, som trækker mig ned mod bunden. Men jeg har følelser for ham«.

Lisa, 57 år
»Det er derfor, jeg altid siger til dem (andre hjemløse kvinder): Kom hjem til mig. De skal ikke gøre, som jeg har været nødt til. For en seng. Og varmen«

Redaktionen anbefaler

Udsatte grønlandske kvinder drømmer om et bedre liv, men ender på bunden

Del link

Læs i magasinet

 Foto: Miriam Dalsgaard

Esthers historie del 1:
»Nu skal jeg klare mig selv«

Esthers historie del 1: 47-årige Esther Olsen er hjemløs, men ønsker et andet liv. Vi har fulgt hende i halvandet år hen mod den tilværelse, hun drømmer om.

Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce