Annonce
Annonce
Danmark

Imamer: TV2-dokumentar har skadet integrationen

31 imamer fordømmer TV2-dokumentaren 'Moskeerne bag sløret', som de mener har skadet integrationen i Danmark.

Annonce

De muslimske imamer, der søndag har været samlet ved Islamisk Kulturcenter i København, skyder med skarpt efter TV2.

De 31 imamer, der deltog på mødet, udtrykker fordømmelse af tv-stationen for at have bragt dokumentar-serien "Moskeerne bag sløret".

Dokumentaren har ved hjælp af skjult kamera afsløret, at imamer fra otte moskeer har undervist i stening af utro kvinder og vejledt kvinder til at blive hos deres voldelige mænd.

Men imamerne, der ufrivilligt har medvirket, føler sig hængt ud og misbrugt, lyder det.

Samtidig siger imamerne, at dokumentaren har skadet 30 års integrationsarbejde.

»TV2-dokumentaren er ødelæggende for integrationen, fordi imamer og moskeer spiller en stor rolle blandt muslimer i Danmark og for integrationen. Dokumentaren har stillet dem meget negativt«, siger Anoura Touini, der er talsmand og bestyrelsesmedlem i Københavns Moské.

Han siger på vegne af de forsamlede imamer, at man også fordømmer de "kollektive straffe, som kommuner, ministerier eller politikere vil gøre brug af for at straffe muslimer i Danmark".

Denne del af udtalelsen er angiveligt møntet på, at eksempelvis Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) har trukket sin støtte til en ny stormoské i Aarhus på baggrund af udsendelserne.

Imamerne er blevet kritiseret for at råde og vejlede ud fra den islamiske sharialov. Men det har vi lov til, lyder det i udtalelsen fra imamerne:

»Muslimer har lov til at søge rådgivning om islam og islamiske regler og sharia i de forskellige trossamfund«.

Imamerne mødtes allerede for elleve dage siden efter den første del af dokumentaren var blevet vist. Dengang endte mødet uden konklusion, da man ville vente med at udtale sig, indtil alle udsendelser var blevet vist.

For abonnenter
Redaktionen anbefaler

Dokumentar giver et vigtigt indblik i parallelsamfundets moskeer

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce