Annonce
Annonce
Danmark

Ung muslim: »Folk kigger dårligt på mig, fordi jeg har sort skæg og mørk hud«

For en gruppe unge fyre er mistroiske blikke på gaden blevet en selvfølge. Ikkemuslimer skal vide, at »vi ikke er farlige«, siger de.

Annonce

»Jeg sad en dag i et helt fyldt S-tog med tre ledige sæder omkring mig. En mand kom ind i kupeen og ledte efter et sted at sidde. Da han nåede til de tomme sæder ved mig, kiggede han tilbage og spejdede efter andre ledige sæder og kiggede så ned på sæderne ved mig igen«.

Det er 18-årige Anwer, der fortæller. Han kom til Danmark fra Afghanistan som toårig, er troende muslim og sidder lige nu om et stort bord i en ungdomsklub i Københavns Nordvestkvarter. Han kigger rundt på de andre unge fyre om bordet og fortæller videre om sin oplevelse i S-toget.

»Manden blev stående i stedet for at sætte sig ved siden af mig«, siger Anwer.

Politiken er taget ud til ungdomsklubben for at tale med de unge om, hvordan det er at være muslim i Danmark, og hvordan de har det med, at deres religion gentagne gange kommer i Debat-Danmarks spotlight, som den har været det de seneste uger i forbindelse med TV 2’s dokumentar ’Moskeerne bag sløret’.

LÆS OGSÅVigtigt moskebesøg med skjult kamera skæmmes af metoden

Alle drengene har forladt computerskærmene og billardbordet og sidder klistret til stolene og den snak, der foregår over bordet. Flere af dem oplever, at nogle ikke vil sætte sig ved siden af dem i toget eller kigger en ekstra gang efter dem på gaden. Anwer uddyber:

»Jeg har prøvet mange gange, at folk kigger dårligt eller bekymret på mig, fordi jeg har sort skæg og mørk hud. De er måske bange for, hvad jeg kan finde på«.

»Du ligner jo også en terrorist!«, råber en af de andre fyre og griner.

Folk tror, vi kan finde på alt muligt

De unge forklarer med en nu mere seriøs tone, at nogle især kigger en ekstra gang efter dem på gaden, når der er fokus på islam i medierne, og at blikkene er blevet en selvfølge for dem.

»Jeg kan da godt blive ked af det, men det er jo bare sådan, det er. Hvis de har set noget i fjernsynet, der har fået dem til at tænke, at indvandrere og muslimer er på en bestemt måde, tror de nok, at jeg også er sådan og kan finde på alt muligt. Men hvad skulle jeg kunne gøre dem«, siger Anwer, hvis spinkle krop er gemt bag et par Adidas træningsbukser, en sweatshirt og en bæltetaske, der krydser hans bryst.

Folk tror, at alle indvandrere er ens og kan finde på alt muligt

Anwer

»Islam og indvandrere har fået et dårligt ry. Folk tror, at alle indvandrere er ens og kan finde på alt muligt«, siger han.

Vi er trukket ind i et af klubbens kontorrum. Det banker på døren.

»Undskyld, jeg forstyrrer. Men der er en herude, som skal til at gå. Han vil gerne lige ind og fortælle lidt. Må han det«, spørger en af ungdomsklubbens pædagoger.

21-årige Ahmed tager plads i sofaen. Han begynder straks at forklare, hvorfor han tror, at islam og indvandrere har fået et dårligt ry blandt nogle i samfundet.

LÆS OGSÅFrihedsrettigheder gælder også for muslimer

»Medierne tegner et forkert billede af islam, fordi de altid kun taler om straffene og aldrig de gode ting i islam. Og når en person, der er muslim, har gjort noget forkert, fremhæver medierne, at han er muslim - men de skriver jo aldrig 'den kristne mand var i slagsmål'. Det virker nærmest som en slags hadekampagne mod islam. Og lige så snart en hetz er ovre, kommer der altid en ny«, siger Ahmed.

Men er det ikke vigtigt, at nogle af de ting om for eksempel pisk og stening, og at kvinder ikke må arbejde for deres mænd, kommer frem i lyset?

»Jo jo, selvfølgelig. Men tingene bliver fordrejet. Der bliver eksempelvis kun snakket om kvindens straf. Manden skal jo også straffes, hvis han har sex uden for ægteskabet, men det snakker man ikke om. Man vil gerne køre på det her med kvindeundertrykkelse«, siger Ahmed.

»Og så skal man huske, at det her med pisk for utroskab kun kan gøre sig gældende, hvis der har været fire vidner, der er retskafne muslimer og ikke kender hinanden, til selve akten. Det er jo helt umuligt i virkeligheden, så nogle af teksterne fra profetens tid er mere lavet for at skræmme os, så vi ikke gør noget forkert. Men det ved danskerne jo ikke, når de hører om de her ting i medierne«, uddyber han.

Alle de unge her i klubben omtaler konsekvent ikkemuslimer som danskere, mens de omtaler dem selv og deres muslimsk troende venner som muslimer. Ikke én gang siger de 'danske muslimer' eller 'danskere, der tror på islam'.

Traditioner frem for religion

Ahmed og de andre tre unge her i klubbens kontorlokale forstår heller ikke, hvorfor islam bliver koblet sammen med, at kvinder ikke må arbejde for deres mænd.

»Profeten Muhammeds kone var forretningskvinde, så jeg ved ikke rigtig, hvad der sker for dem, der siger, at kvinder ikke må arbejde eller have virksomhed. Historien viser jo, at det er forkert«, siger Ahmed.

De mener, at grunden til, at nogle kvinder i Danmark har stået frem og sagt, at de ikke må arbejde for deres mænd eller bevæge sig uden for hjemmets fire vægge, bunder i noget andet end religion.

LÆS OGSÅDanmarks første kvindemoske slår dørene op

»Det handler nok mere om, at de ikke gider eller ikke er i stand til det. Men jeg ved det ikke, for muslimer er forskellige. Vi er opvokset forskelligt, kommer fra forskellige lande og har forskellige traditioner, så ellers har det nok mere med kultur at gøre«, siger Ahmed.

Anwer blander sig i snakken igen.

»Du skal også tænke på, at tiden har udviklet sig. Vi er en anden generation end vores forældre og bedsteforældre, og vi vil nok gøre nogle ting anderledes i dag, fordi vi er opvokset i Danmark. Når jeg får en kone, vil jeg gerne give hende et arbejde og en uddannelse, så hun kan få noget viden, for det er jo vejen frem«, siger han.

»Umuligt at lave et manifest«

De unge her i klubben mener altså, at der kun kommer halve og fordrejede billeder frem om islam. Billeder, som ifølge dem er grunden til de mistroiske blikke på gaden, og som er med til at skabe et ’os’ og ’dem’-skel i samfundet.

Netop skellet mellem muslimer og ikkemuslimer vil en række imamer gøre op med ved at lave et manifest, der skal give muslimer nogle pejlemærker for, hvordan de bør leve i det danske samfund, så islam og danskhed ikke er modsætningsforhold.

Men et manifest er ikke vejen frem, mener de unge her i ungdomsklubben.

»Det er umuligt at lave sådan et. Folk ser islam så forskelligt og har forskellige traditioner, så det kan ikke lade sig gøre«, siger de i munden på hinanden.

LÆS OM MANIFESTETImamer: Muslimer mangler pejlemærker

Men de har et andet budskab, de vil have ud. Noget, der ifølge dem kan være med til at »give islam og indvandrere et bedre ry«, som de selv siger det.

»Medierne skal væk fra deres skærme og komme ud og tale med os, og vi vil gerne have danskerne til at spørge ind til vores religion. Når de for eksempel tænker, at det er synd for børn, at de ikke får noget mad under ramadan (periode, hvor muslimer faster, red.), skal de bare spørge os, hvorfor det er sådan. Tit forstår folk det bedre, når de har hørt forklaringen«, siger Anwer.

»Eller når de hører om, at en imam taler om stening og pisk i en dansk moské, skal de spørge os til det, så vi kan forklare, hvordan det hænger sammen, eller hvad vi synes om det«, supplerer klubbens pædagog, 25-årige Yosef, der også er muslim.

»Så kan folk se, at islam ikke er så forfærdelig, og at indvandrere ikke er så farlige«.

For abonnenter
Redaktionen anbefaler

Islamiske feminister gør op med islams patriarkat

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce