Nanoteknologien kan afføde lovende produkter. Men vi ved for lidt om, hvordan de påvirker brugerne og miljøet.

Den advarsel kommer i tidsskriftet Global Økologi, der sætter fokus på den nye teknologis muligheder.

Nanoteknologi er på vej i en lang række dagligdags produkter.

Men risikoen ved dem er ikke ordentligt belyst, lyder advarslerne.

Eksperter peger på, at vi reelt ikke ved, hvad der sker, hvis stofferne kommer ind i kroppen eller hvilken indvirkning, de har på naturen.

Efterlyser mere viden om nano-stoffer
»Der er brug for meget mere viden om nanopartiklers farlighed. Der er brug for lovgivning og en offentlig dialog. Og indtil den for alvor tager fat, så er der al mulig grund til at benytte forsigtighedsprincippet«, mener Tina Læbel, som er redaktør af Global Økologi.

Nanoteknologien betyder, at producenter kan sammensætte nye varer ved at pille ved ingredienserne i en uendeligt lille skala - nano er en milliardtedel af en meter og dermed nede på størrelserne af atomer og molekyler.

I dag findes der ifølge bladet 243 nanoprodukter på det danske marked. Det kan bruges i alt fra tandpasta - hvor det kan stoppe huller i tænderne, hvis de er meget små - til selvrensende bilruder. Blandt de nanoteknologiske varer på de danske butikshylder er en imprægneringsvæske, man kan sprøjte på eksempelvis sofaen, så rødvinspletter ikke trænger ind i stoffet.

Forskere bekymrede
Problemet er, at der er for lidt viden om, hvad der sker, hvis det indåndes, eller når det skal nedbrydes i naturen.

Producenterne skal drage omsorg for, at deres varer ikke er skadelige, men de skal ikke kunne bevise det. Og mulighederne for at måle effekten af mikroskopiske nanopartikler, der slipper ud fra produkterne, er meget små.

»Jeg vil gerne kunne drikke et glas vand og vide, at indholdet ender i min mave og ikke i lungerne«, har Qasim Chaudry fra den britiske regerings centrallaboratorium sagt til avisen The Guardian.

»Vi giver særdeles giftige kemikalier evnen til at gå gennem cellemembraner. Hvor vil de ende med at være? Det er påvist, at nanopartikler, der er blevet indåndet, er endt direkte i hjernen. Så der er masser af bekymringer. Vi er nødt til at spørge, om fordelene vejer tungere end ulemperne«, forklarer han.

Amerikansk krav om mere forskning
Også i USA er der rejst krav om, at den amerikanske miljøstyrelse gives bedre muligheder for at sikre beskyttelse mod utilsigtede bivirkninger af nanoprodukter.

I en officiel rapport fra den amerikanske regerings rådgivende komité om nanoteknologi, peger forskerne på, at godkendelser af nanoteknologiske produkter sker trods betydelige usikkerhedsfaktorer.

»Der er ikke megen viden om, hvordan de slipper ud i deres omgivelser, og hvordan de påvirker de mennesker, der udsættes for dem«, konstaterer rapporten.

Et eksempel på utilsigtede bivirkninger ved nanoprodukter er den langt højere brandfare, nogle af dem giver. Produkterne har vist sig at antænde op til 300 gange hurtigere end tilsvarende materiale uden nanoprodukter - sandsynligvis fordi det spredes hurtigere og videre end tilsvarende, 'grovere' materialer.

Oveni kender man ikke ret meget til nanoprodukters livscyklus - hvad der kommer ud af dem, når de skal destrueres, skriver komitéen.