Den danske asyllovgivning hører i særklasse til de strammeste i hele Europa.

Det fastslår Dansk Flygtningehjælp i en ny undersøgelse, der bliver offentliggjort torsdag.

Flygtningehjælpen har vurderet 15 europæiske landes indsats over for irakiske asylansøgere. Det har udmøntet sig i et barometer over »bedst og dårligst behandling«, hvor Danmark ender på en 14. plads – kun bedre end Grækenland, men ringere end blandt andet Cypern, Slovakiet og Sverige, der topper listen.

»Danmark har et stort problem, når vi på den ene side anerkender, at der er et flygtningeproblem i og omkring Irak ved at bevilge 100 millioner kroner til hjælp i nærområdet i både 2007 og 2008, men på den anden side ikke vil hjælpe de irakiske flygtninge, som allerede befinder sig i Danmark«, siger Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm.

Syv procent har fået opholdstilladelse
Dansk Flygtningehjælps undersøgelse beror først og fremmest på de 15 landes villighed til at give opholdstilladelse til de irakere, der kommer fra den sydlige og centrale del af landet, som er præget af kaos. Dansk Flygtningehjælp har i undersøgelsen taget hensyn til, om landene er under stort pres fra irakiske asylansøgere.

Ifølge undersøgelsen har Danmark givet opholdstilladelser til syv procent af de 519 irakere, der søgte om asyl i 2006. Kun Grækenland giver færre opholdstilladelser end Danmark. Her var antallet af irakere, som fik ophold, nul. Til sammenligning var der ingen irakere, der fik afslag på asyl i Finland sidste år, og både i Sverige og Holland får alle irakere fra Syd- og Centralirak en eller anden form for opholdsstatus.

Minister: Vi holder fast
Men integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) mener ikke, at undersøgelsen rokker ved de danske asylregler.

»Det er helt fornuftigt at holde fast i den asylpolitik, vi har i Danmark, hvor vurderingen af behovet for asyl og beskyttelse er en individuel vurdering. Det er ikke holdbart at sige, at kommer man bare fra et større geografisk område, ja så får man per automatik en opholdstilladelse i Danmark«, siger hun.

Rikke Hvilshøj understreger, at hun ikke genkender tallene fra Dansk Flygtningehjælps undersøgelse. Men hun bekræfter, at den danske asyllovgivning er en af de strammeste i Europa.

Kritik fra FN
I december 2006 fastslog FN’s flygtningehøjkommissariat, UNHCR, at asylansøgere fra Central- og Sydirak bør betragtes som flygtninge som følge af de kaotiske tilstande, der hersker i områderne. Derfor anbefaler kommissariatet, at de lande, som har irakiske asylansøgere, yder beskyttelse, hvilket i realiteten vil sige, at man giver dem lov til at være i landet, indtil forholdene er bedre i Irak.

»I lande som Sverige, Holland og Schweiz har man erkendt, at de her mennesker har et problem og lempet vilkårene for at opnå en opholdstilladelse. Det burde Danmark også gøre«, siger Andreas Kamm med henvisning til, at godt 400 af de afviste asylansøgere i Danmark er fra Central- og Sydirak.

Hverken Dansk Folkeparti eller de konservative mener, at der skal laves om på de nuværende asylregler. Men hos den radikale integrationsordfører Morten Østergaard bliver Danmarks placering som nummer 14. ud af 15. betegnet som direkte »pinlig«. Også

Socialdemokraternes integrationsordfører, Lotte Bundsgaard, mener, at listen er udtryk for, at Danmark behandler sine asylansøgere alt for hårdt – og det på trods af, at regeringen har ytret ønske om at forbedre forholdene, pointerer hun.