Det ser ellers fint nok ud, vandet. Klart og blåt, lige til at hoppe i. En flok svaner ser heller ikke ud til at bekymre sig. Total idyl ved Roskilde Fjord. Tilsyneladende.

Men så står havbiologen dér på molen og ødelægger stemningen. Og han véd, hvad han taler om, det er det værste af det hele. Der er noget på færde. Nede under overfladen.

»Det er meget, meget usædvanligt«, siger Gunni Ærtebjerg, havbiologen, som gennem de sidste tre årtier har vogtet over de danske farvande.

Mr. Iltsvind, intet mindre, ham, som stort set hver eneste sensommer har leveret nationen en prognose for, i hvor høj grad fisk og andre bunddyr må indstille sig på at snappe efter vejret på grund af manglen på ilt.

Havbiolog har aldrig oplevet noget lignende
Det usædvanlige er, at vi knapt er kommet ind i juni. Sommeren er dårligt begyndt. Og alligevel står han nu ? vejrbidt, solbrændt og gråskægget ? og siger:

»I de tredive år, jeg har beskæftiget mig med det her, har jeg ikke oplevet noget lignende«.

Biologerne har målt et meget lavt indhold af ilt i havet. Den rekordvåde vinter har vasket så store mængder af næringsstoffer fra landbruget ud i vandet, at det i sig selv er ildevarslende. Sammen med de ualmindeligt høje temperaturer og manglen på blæsevejr bliver det endnu værre. Kombinationen har fået Danmarks Miljøundersøgelser til at udløse iltsvindsalarmen.

Tidligere end nogensinde før.

Vandet er to grader varmere end normalt
»Vandets temperatur er to grader højere end normalt, og det har den været siden vinter«, siger Gunni Ærtebjerg.

To grader? Det lyder ikke af alverden. Men det er det.

»Det ligner lidt skræmmebilledet for klimaet om 75 til 100 år, hvor det vil være en gennemsnitlig temperatur. Nu er det bare et enkelt år ...«, siger havbiologen.

En smagsprøve på den lurende klimakatastrofe, med andre ord, selv om Gunni Ærtebjerg nødigt vil tolke alt for meget på ændringerne i klimaet. Det er havet, han er ekspert i.

»Men det er nærliggende at sige, at det illustrerer, hvad der kan ske med klimaændringerne«.

Lad os håbe på kraftig vestenvind
Han konstaterer, at temperaturen generelt er stigende i hele det nordatlantiske område, og at vi det seneste halve år har oplevet ekstraordinær varme og nedbør. Som kan give mere omfattende iltsvind i den kommende sommer og i efteråret end de seneste fire år.

»Vi risikerer et ekstremt iltsvind som i 2002, hvor 375.000 ton bunddyr blev slået ihjel. Med døde fisk på stranden ...«, siger Gunni Ærtebjerg . »Måske bliver det endnu værre«.

Den voldsomme udvaskning af kvælstof fra jorden på grund af den store nedbør fra december til februar gav meget høje koncentrationer af kvælstof i de indre farvande og fik i marts alger til at blomstre op i store mængder. Algerne sugede til sig af ilten i bundvandet, og den højere temperatur stimulerede også algernes forrådnelse, hvilket lagde beslag på endnu mere ilt.

Det ser ikke lovende ud. Og der er ikke noget at gøre ved det. Andet end at håbe på en kraftig vind fra vest, som kan blæse mere iltholdigt vand ind i Kattegat.

Men det kunne sagtens have set mere nedslående ud, understreger biologen.

Vandmiljøplaner ser ud til at virke
Så begynder han at tale om de vandmiljøplaner, han har været med til at kæmpe for gennem årene. Og som nu ser ud til at virke. Landbruget lukker langt mindre kvælstof ud i havet end før i tiden.

»Jeg troede sgu ikke, det kunne lade sig gøre«, siger Gunni Ærtebjerg. »Sidste sommer var også varm og vindstille, men der var forbavsende lidt iltsvind. Jeg er overbevist om, at det skyldes vandmiljøplanerne«.

Problemet er bare, at Danmark ikke kan lovgive sig ud af de globale klimaproblemer. Vi kan højst begrænse skaderne. I det lys glæder Gunni Ærtebjerg sig over, at den amerikanske præsident George W. Bush så småt ser ud til at have forstået alvoren.

»Det har fandeme taget sin tid«, konstaterer Ærtebjerg.

Han kigger ud over den solglimtende fjord og medgiver, at det ikke altid har været lige nemt at være ham, der skulle stå og råbe op om havets faresignaler. Ofte har det været som at råbe ud i det store, tomme rum.

»Jo«, siger han, »det er svært at tale om noget, man ikke altid kan se med det blotte øje«.