Fødende kvinder skal med god samvittighed kunne vælge den form for smertelindring, der er suverænt mest effektiv, nemlig den såkaldte epiduralblokade.

Den øverste sundhedsmyndighed i landet ændrer nu fundamentalt kurs i retningslinjerne for det sundhedspersonale, der hjælper til, når danske kvinder føder.

Sundhedsstyrelsen har netop sendt 152 sider med nye ’Anbefalinger for Svangreomsorgen’ i høring, og en central anbefaling fra den gamle vejledning fra 1998 er pillet ud.

Dengang skrev styrelsen, at »Naturlig smertelindring bør anvendes i videst muligt omfang«.

Væk med varme bade
Det vil sige, at kvinder først og fremmest skulle tilbydes varme bade, massage, akupunktur, afspænding, vejrtrækningsøvelser og andre metoder, der ikke indebar et medicinsk indgreb.

Nu sidestiller Sundhedsstyrelsen de ikke-medicinske metoder med de medicinske som epiduralblokade, lattergas og morfin og kommer ikke med en bedømmelse af, hvilke former jordemødre og læger bør anvende mest.

»Tiden er løbet fra den gamle vejledning«, konstaterer afdelingslæge Christine Brot fra Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse.

»Vi går ikke længere ind specifikt og anbefaler naturlig smertelindring frem for medicinsk. Der er sådan set ingen ny videnskabelig baggrund for ændringen, men samfundet har ændret sig. Tidligere havde mange fødende et ideal om en helt naturlig fødsel som det bedste. Sådan er det ikke mere«, siger hun.

Lindrer smerten
Jordemødre er gennem de senere år gentagne gange blevet kritiseret for at indoktrinere danske kvinder til at vælge naturlig smertelindring ud fra en betragtning om, at en fødsel er en naturlig proces, som de fleste kvinder godt kan klare uden kunstig hjælp.

Det er lægerne, der har ført an i kritikken af jordemødrenes »vikingementalitet«, og de er derfor tilfredse med, at Sundhedsstyrelsen nu byder de medicinske metoder til smertelindring indenfor i det gode selskab.

»Det kan jeg kun fuldt ud tilslutte mig. Kvinder skal tilbydes den type smertelindring, der virker. Normalt svarer smerten ved fødslen til et 9-tal på en skala til 10, men de fødende kommer altså ned på 3, hvis de får en epiduralblokade«, siger overlæge Helle Meinertz, der står i spidsen for de danske fødselslægers selskab, DSOG.

Epiduralblokaden er en bedøvelse, der bliver lagt i ryggen, og som mindsker eller helt fjerner smerten fra den fødende kvindes veer.

Nedtoner bivirkninger
I den gamle vejledning nævner Sundhedsstyrelsen ikke den omdiskuterede bedøvelse med et ord.

I den nye konstaterer styrelsen, at andre lande bruger den mere end Danmark. Samtidig nedtoner styrelsen bivirkningerne ved blokaden.

Jordemødre fortæller ellers fødende kvinder om en række bivirkninger ved bedøvelsen, blandt andet at veerne går i stå, så fødslen trækker ud. Men Sundhedsstyrelsen bemærker blot, at en gennemgang af en række studier viser en øget risiko for, at barnet må tages med sugekop, hvis kvinden har fået en epiduralblokade.

Styrelsen skriver også, at »en historisk analyse ikke kan bekræfte dette«.

På Skejby Sygehus advarer chefjordmoder Joan Dyhr mod, at debatten om den gode fødsel udelukkende kommer til at handle om smertelindring.

Hun peger på, at undersøgelser viser, at tre andre forhold faktisk er vigtigere for den fødende kvinde, nemlig en god fødselsforberedelse, at jordemoderen er til stede på fødestuen hele tiden, og at fødslen ikke varer for længe.

»Jeg synes, at det er en sund indstilling, hvis danske kvinder tænker om fødslen, at ’det her, det kan jeg godt’«, siger hun.