Den nye chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET), Jakob Scharf, lægger op til et historisk brud med tjenestens hemmeligholdelse af sine aktiviteter og kontrollen med PET.

Det skriver Jyllands-Posten.

Inspireret af PET’s søsterorgan i Storbritannien, MI5, overvejer Jakob Scharf at informere offentligheden yderligere om, hvad PET foretager sig.

Den daværende chef for MI5, Eliza Manningham-Buller, vakte international opsigt, da hun i november 2006 i en offentlig tale afslørede, at hendes agenter overvågede 200 grupper bestående af ca. 1.600 personer, som »aktivt er i færd med at planlægge eller hjælpe andre med at udføre terrorhandlinger her i landet og i udlandet.«

»Vi skal prøve at blive mere åbne om disse ting uden at kompromittere vores konkrete operationer,« siger Jakob Scharf.

Flere ressourcer forpligter
Med næsten 700 ansatte og yderligere 60 på vej er PET mere end fordoblet siden terrorangrebet i USA i 2001, og PET har fået øgede beføjelser til f.eks. telefonaflytning og indsamling af oplysninger om borgerne fra myndigheder og flyselskaber.

»Disse ting gør, at vi må overveje, om vi kan øge åbenheden om, hvad vi beskæftiger os med, og hvordan vi bruger ressourcerne, også for at give et klarere billede af, hvad det er for en trussel, vi står overfor. Jeg tror, at vi kan blive mere åbne,« siger Jakob Scharf.

PET-chefen overvejer samtidig at fortælle offentligheden om resultaterne af kontrollen med, om PET overholder reglerne om indgreb i borgernes frihedsrettigheder i form af f.eks. telefonaflytning og brugen af agenter.

Hans overordnede, justitsminister Lene Espersen (K), hilser øget åbenhed om PET velkommen, bare det ikke kompromitterer tjenestens konkrete operationer.