De seneste ugers blæst er måske ikke godt for sommerhumøret og turisterne.

Men de danske farvande nyder godt af det sløje vejr.

»Vi har haft glæde af de seneste to ugers ustadige vejr«, siger miljøtekniker Gert Pedersen fra Miljøcenter Ringkøbing.

Midt i juni blev der ellers målt alarmerende iltsvind i flere danske farvande. I Limfjorden lå iltkoncentrationen på et niveau, den normalt først når langt senere på sommeren.

Biologer spåede derfor, at vi denne sommer risikerede at se iltsvind i samme omfang i 2002, hvor tonsvis af bunddyr blev slået ihjel, og man kunne finde døde fisk på stranden.

Rigtig vindretning
Men nu ser det altså bedre ud. De seneste to ugers blæst har blandet vandmasserne op også i de mere lukkede dele af Limfjorden. Og samme melding kommer fra Roskilde.

»Vi har haft en kraftig indstrømning af vand nordfra. Blæsten er kommet fra den rigtige vindretning«, siger biolog Jan Strømberg fra Miljøcenter Roskilde.

Her målte man i april og maj lavt iltindhold i den sydlige del af Sejrøbugten, men det er rettet op nu.

Hårdføre muslinger døde
Men konsekvenserne af den tidlige sommers iltsvind forsvinder ikke bare, selv om billedet nu er bedre.

»Nogle bunddyr som for eksempel børsteorme dør relativt hurtigt, mens for eksempel muslinger er mere robuste. Men i et område som Louns Bredning, hvor vi havde tre uger med kraftigt iltsvind i juni, formoder vi, at også de hårdføre muslinger er døde«, siger Gert Pedersen fra Miljøcenter Ringkøbing.

Når blæst og havstrømme igen har iltet vandet, genetableres dyrebestanden, men de seneste års iltsvind kan alligevel ses. Ofte er fiskene svømmet væk, og af bunddyrene er det kun få, robuste arter, som overlever, og bestanden består kun af unge dyr.

Iltreserverne i bund
Og selv om forholdene i de danske farvande nu ser bedre ud, er det for tidligt at afblæse alarmen, siger biologerne samstemmende.

»Limfjorden reagerer spontant på vejret, og med det varme forår og den varme start på sommeren, er der slidt hårdt på iltreserverne. Får vi tre ugers hedebølge, kan det ødelægge rigtigt meget«, siger Gert Pedersen fra Miljøcenter Ringkøbing.

Og i Roskilde advarer biolog Jan Strømberg om, at den megen regn kan sætte gang i iltsvindet.

»Med nedbøren kommer næringssalte, det virker som gødning på planterne. Når planterne dør og falder ned på bunden, bruger bakterierne ilt for at nedbryde dem. Det kan forårsage yderligere iltsvind«, siger han.

Alt afhænger af vejret
Blæsten har da heller ikke været kraftig nok til helt at mætte havene. I den centrale del af Øresund har Miljøcenter Roskilde så sent som i dag målt iltsvind.

Og hvordan iltsvindet udvikler sig afhænger helt af vejret. Så for en miljøtekniker er en vejrudsigt en blandet fornøjelse.

»Jeg tænker da på, hvad der er godt for fjorden, når jeg ser vejrudsigt, men jeg er også turist som alle andre, og jeg nyder også det gode vejr, selv om det har effekter, som ikke er så gode - jeg sætter jo også pris på en god fjord«, siger han.