»Naturmæssigt og miljømæssigt er det en dårlig idé«.

Sådan kommenterer biolog Knud Flensted fra Dansk Ornitologisk Forening planerne om at fjerne de mange brakmarker, der har udviklet sig til små natur-oaser i landskaberne.

Fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) og EU-kommissionen vil fjerne braklægningsordningen, så de uudnyttede marker kan bruges.

Farvel til varieret natur
Forslaget kommer, selv om brakmarkerne har udviklet sig til gode og værdifulde levesteder for dyr og planter og standset tilbagegangen for en række arter i den danske natur.

Det vil forarme naturen og give større forurening fra landbrugets sprøjtegifte, advarer Flensted, der undrer sig over beslutningen.

»Landmændene har ikke taget den mest produktive jord ud til brakmarker. De har valgt marginaljorder eller marker ud til vådområder«, siger han om de brakmarker, der eksisterer i dag. Det kan for eksempel være marker, der hele tiden ender med at være oversvømmede efter regnvejr eller marker, der ikke har givet så meget i udbytte.

Øger forureningen
Skal de geninddrages i landbruget, så kræver de store mængder næringsstoffer og muligvis også ivrig brug af landbrugsgifte.

»Hvis vi pludselig intensiverer dem, vil næringsstofferne let udskilles og pesticiderne belaste miljøet«, mener Dansk Ornitologisk Forenings biolog.

»I forhold til problemerne med øget nedbør skulle man måske hellere gøre brakmarkerne permanente, så de kunne opsuge nedbøren og hindre for megen udvaskning af næringsstoffer i vandene«, foreslår han.