Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 31. aug. 2007 KL. 22.41

Biblioteker lukker på stribe

105 biblioteksfilialer er blevet nedlagt, siden kommunalereformen trådte i kraft i januar.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Kommuner på stribe drejer nøglen om på deres lokale biblioteksfilialer.

Det er allerede sket 105 gange i år viser tal fra Biblioteksstyrelsen, og syv af de 105 lukninger er gået ud over bogbusser.

Det er langtfra en ny tendens, at kommunernes sparekniv rammer bibliotekerne. Over en næsten tyveårig periode er der blevet lukket 466 biblioteksfilialer, 29 hovedbiblioteker og 35 bogbusser på landsplan.

En naturlig udvikling
Men at 105 biblioteksfilialer har fået dødsstødet i år er rekord.

Henrik Larsen (R), der er formand for Kommunernels Landsforenings Børne- og kulturudvalg, som tager sig af kommunernes biblioteksområde, mener, at de 105 filiallukninger i år blot er en naturlig udvikling af den biblioteksdød, der har hersket i flere år:

»Nogle af bibliotekerne har – undskyld udtrykket – lukket sig selv, fordi befolkningstallet nogle steder er blevet mindre, og folk er blevet væk. Så jeg tror, mange af lukningerne var kommet alligevel. En del af forklaringen er selvfølgelig økonomi i forbindelse med kommunesammenlægningerne. Men jeg tror primært, det er et udtryk for en allerede igangværende proces, som så er blevet speedet op, fordi de forskellige kommunalbestyrelser og byråd har skullet have strukturen til at hænge sammen«.

Kulturminister: Ikke ubetinget negativt
En analyse viser overraskende, at selv om 65 biblioteker lukkede fra 2003 til 2006, er udlånet steget i de kommuner, hvor man har lukket biblioteker. I kommunerne, hvor man ikke har lukket biblioteker, er udlånet faldet. Opgørelsen er foretaget af nettidsskriftet Søndag Aften.

»Jeg kan godt forstå, at nedlæggelsen af en lokal biblioteksfilial kan føles som et tab,« siger kulturminister Brian Mikkelsen (K).

»Men det er ikke ubetinget negativt med nedlæggelser. Nogle steder kan det være en god idé at lukke nogle filialer for at samle kræfterne. Det kan være, det giver bedre service, flere tilbud og bedre uddannet personale, hvis man samler kræfterne ét sted. Men det er altså en præmis, at de frigjorte ressourcer, kommunerne får ved at lukke små filialer, går til at styrke de resterende biblioteker«.

Det er imidlertid ikke tilfældet med det seneste års 105 lukninger.

Pengene lukker budgethuller
Netop i år er kommunernes biblioteksbudget hele 150 millioner kroner lavere end i 2006. Derfor sætter de mange filialnedlæggelser sindene i kog hos blandt andet Danmarks Biblioteksforening:

»Grunden til, at udlånstallet steg i perioden 2003-2006, var at de sparede midler blev i biblioteksvæsenet og gjorde de resterende biblioteker endnu bedre. Det var bestemt fornuftigt«, siger Winnie Vitzansky, direktør i Danmarks Biblioteksforening.

»I år har vi en klar fornemmelse af, at de besparelser, man laver ved at lukke de 105 biblioteksfilialer, går til at lukke huller andre steder i kommunerne«, siger hun.

nyheder@pol.dk

Annonce
Annonce
Annoncer

'Jagten' henter første pris i Cannes

Vinterbergs film 'Jagten' har modtaget den Økumeniske Pris i Cannes.

Fotografier
26. maj. KL. 17.56
For 30. gang inviterede Copenhagen Carnival til festligheder i hovedstaden. Den store parade gennem byen startede i formiddags klokken 10 fra Højbro Plads og sluttede ved 15-tiden på Rådhuspladsen. - Foto: Miriam Dalsgaard

FOTO: Pinsekarneval i København

Optoget startede på Højbro Plads og bevægede sig mod rådhuspladsen.

Flash. Downtown Cannes er i ti dage i maj omdannet til et perfekt udstillingsvindue for blandt andet sportsvogne, rigdomme og lange ben. Men man skal ikke langt ned i sidegaderne for at se kontrasterne. - Foto: LARS JUST

Filmfest i kontrasternes by: »Cannes er en crazy tilstand«

Reportage. I verdens førende filmby færdes tiggerne og megastjernerne nærmest side om side.

Annoncer
Annoncer

Det sker
25. maj. KL. 23.21

Popstjerne vil hverken fotograferes eller interviewes

ibyen anbefaler

restaurant & cafe