Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 5. sep. 2007 KL. 20.40

DR-chef afviser angreb fra seernes talsmand

DR’s redaktør på seerne og lytternes vegne, Jakob Mollerup, kritiserer DR's nyheder for at prioritere form frem for indhold.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

I kølvandet på 'Jeppe Nybroe-sagen' er der udbrudt en debat om DR’s generelle lødighed på nyhedsområdet.

Og efter et skarpt angreb fra seernes og lytternes redaktør på DR, Jacob Mollerup, svarer chefen for TV-Avisen, Henrik Keith Hansen, nu igen.

Han er slet ikke enig i den kritik, der går på, at der er en generel tendens til, at formen har taget magten fra indholdet i DR’s nyhedsproduktion.

»Vi har ikke været helt dygtige nok til at servere vores nyheder, så de fremstår moderne og nutidige, og det har vi arbejdet en hel del på. Selvfølgelig er der eksempler på, at det er kammet over. Men at det skulle være en generel tendens, det tror jeg ikke«, siger Henrik Keith Hansen til politiken.dk.

Etik til debat i redigeringsrummet
Sagen om studieværten Jeppe Nybroe startede med en afsløring af, at journalisten og studieværten havde rapporteret hjem fra Irak om danske soldater på vej ud af landet, mens han i virkeligheden sad sammen med en gruppe soldater, der var på vej ind i Irak.

Senere kom det også frem, at der i et andet indslag fra Irak på lydsporet var tilføjet ekstra brag fra en eksplosion i nærheden.

Afsløringerne førte til, at Jeppe Nybroe stoppede på DR. Og de har skabt debat på DR, siger Henrik Keith Hansen:

»Vi skal selvfølgelig altid diskutere etik i redigeringsrummet. Hele sagen om Jeppe Nybroe har fået os til at diskutere, om etikken omkring brugen af lyd og klip er fuldstændig rigtig i alle sammenhænge. Men det er en diskussion, der burde gøre sig gældende i alle tv-miljøer«, siger han.

Uholdbar situation for DR's tv-aviser
Seerne og lytternes redaktør, Jacob Mollerup, skrev efter Jeppe Nybroe-sagen et langt indlæg, hvor han pointerede, at sagens kerne ikke handlede om én mands fejl, men om et skift i kulturen i DR’s nyhedsproduktion.

Her er der blevet arbejdet meget med begreber som flow, afvikling, nærhed osv., skriver Jakob Mollerup, men »det kommer for ofte til at ske på bekostning af indholdet, præcisionen og seriøsiteten«.

»Det er især for DR's TV-Aviser helt uholdbart. Balancen må genoprettes«, skriver han på sin blog.

Præcisionen skal overleve
Henrik Keith Hansen er altså ikke enig. Men adspurgt, om ikke DR's ledelse bør tage det alvorligt, når seernes og lytternes stemme i organisationen kommer med en så hård kritik, svarer han:

»Vi tager det skam meget alvorligt. Jeg er ikke enig i alle hans konklusioner, men jeg er fuldstændig enig i, at hurtig formidling ikke må gå ud over præcision«.

Annonce
Annonce
Annoncer

'Jagten' henter første pris i Cannes

Vinterbergs film 'Jagten' har modtaget den Økumeniske Pris i Cannes.

Fotografier
26. maj. KL. 17.56
For 30. gang inviterede Copenhagen Carnival til festligheder i hovedstaden. Den store parade gennem byen startede i formiddags klokken 10 fra Højbro Plads og sluttede ved 15-tiden på Rådhuspladsen. - Foto: Miriam Dalsgaard

FOTO: Pinsekarneval i København

Optoget startede på Højbro Plads og bevægede sig mod rådhuspladsen.

Flash. Downtown Cannes er i ti dage i maj omdannet til et perfekt udstillingsvindue for blandt andet sportsvogne, rigdomme og lange ben. Men man skal ikke langt ned i sidegaderne for at se kontrasterne. - Foto: LARS JUST

Filmfest i kontrasternes by: »Cannes er en crazy tilstand«

Reportage. I verdens førende filmby færdes tiggerne og megastjernerne nærmest side om side.

Annoncer
Annoncer

Det sker
25. maj. KL. 23.21

Popstjerne vil hverken fotograferes eller interviewes

ibyen anbefaler

restaurant & cafe