Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 19. sep. 2007 KL. 13.52

Russisk stormester modtager pris i Danmark

Den russiske skakspiller Garry Kasparov er ikke blot stormester i skak, men den ledende aktivist i Ruslands opposition. Derfor er han på besøg i Danmark, hvor han modtager Pundiks frihedspris.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Alt udsolgt

  • Prisarrangementet, hvor Garry Kasparov modtager Pundiks Frihedspris, foregår i Pressen i Politikens Hus på Rådhuspladsen i København klokken 16.30. Godt 300 læsere har fået billet til arrangementet, som nu er totalt udsolgt.

Garry Kasparov - måske verdens største skakspiller gennem tiderne - valgte at stoppe karrieren på de 64 felter for at kæmpe for frihedsrettigheder i Rusland.

Derfor bliver han den første modtager af Politikens nye Pundiks Frihedspris.

»Jeg er meget beæret over at modtage prisen og tøvede ikke et sekund med at sige ja tak til den. Den er et sjældent tegn på solidaritet med frihedskampen i Rusland«, sagde Kasparov, som nu er oppositionspolitiker på fuld tid, på et pressemøde i København i dag.

Her fortalte Kasparov, at han ikke kan fordrage at blive kaldt politiker. For er man politiker, indebærer det, at man deltager i et politisk spil, hvor folk overholder en række regler.

Kasparov: Jeg måtte emigrere eller kæmpe
Det er ifølge Kasparov ikke tilfældet i Rusland, hvor det demokratiske fundament er smuldret, efter at præsident Putin kom til magten.

Derfor valgte Kasparov at udskifte skakspillet på absolut eliteniveau med den farefyldte post som fuldtidsregeringskritiker.

»Mit land er i fare. Jeg havde to valg: at kæmpe eller at emigrere. Det ligger ikke til min natur at emigrere, og hvorfor skulle det ikke lige så godt kunne være Putin, der skulle det? Jeg har bidraget med mere til Rusland, end han har«, lød det fra en ophidset Kasparov.

Lever et liv med bodyguards
I Rusland sker det ofte, at regeringskritiske røster bliver truet, overfaldet eller endda slået ihjel. Den tidligere skakspiller og familie har da også måtte vænne sig til et liv med bodyguards og ekstrem forsigtighed.

Det er for de holdninger og det mod, at Kasparov som den allerførste modtager Politikens nyindstiftede Pundiks Frihedspris på 100.000 kroner.

Prisen vil de næste ti år blive uddelt til et menneske, »som med personligt mod og rank ryg har taget et ansvar i kampen for fundamentale friheds- og menneskerettigheder«.

Prisen er tegn på solidaritet
Kasparov leder Forenede Borgerfront, som indgår i koalition med oppositionsbevægelsen Det Andet Rusland. Det forener en række partier og bevægelser, som har meget forskellige dagsordener, men som alle er enige i kampen for et frit valg.

Det er også det eneste pæne, man kan sige om Putin, mener Kasparov: At han undergraver demokratiet i en sådan grad, at folk kan samles på tværs af forskellige holdninger for at redde deres ret til frihed.

Kasparov kalder prisen for et sjældent tegn på solidaritet med kampen for frihedsrettigheder i Rusland. Han har bedt om, at prisen overføres til en russisk fond for torturofre.

Annonce
Annonce
Annoncer

'Jagten' henter første pris i Cannes

Vinterbergs film 'Jagten' har modtaget den Økumeniske Pris i Cannes.

Internationalt
26. maj. KL. 17.31
atomprogram. Iran har forfinet sine teknikker yderligere, således at landet har kunnet berige uran til et nyt niveau, skriver FN's Internationale Atomenergiagentur. Her ses den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad under en debat i det iranske parlament for nylig. - Foto: VAHID SALEMI/AP

FN-rapport: Iran har beriget uran i hidtil uset grad

Iran har forfinet sin tekniske formåen, så landet har kunnet berige uran yderligere.

Politik
26. maj. KL. 15.35
Skattepolitik. Joachim B. Olesen glæder sig over, at hans markante holdninger i Carina-debatten nu bærer frugt. - Foto: Joachim adrian

Joachim B. Olsen: Det er et paradigmeskifte på venstrefløjen

Jubel hos Joachim B. Olsen over skatteministerens accept af Carina-effekten.

Annoncer
Annoncer

Det sker
25. maj. KL. 23.21

Popstjerne vil hverken fotograferes eller interviewes

ibyen anbefaler

restaurant & cafe