Efter at skaden er sket vil landbrugsministeren have undersøgt, hvad det betyder, at brakmarkerne er pløjet op.

Sådan ser Danmarks Naturfredningsforening det forslag om at undersøge miljøkonsekvenserne af den beslutning, som landbrugsministrene i EU netop har taget: De er blevet enige om at opgive braklægningen i det kommende år.

Konsekvenserne skal undersøges bagefter
Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) vil nu have undersøgt, hvad beslutningen betyder for naturen.

»Afskaffelsen af braklægningen må ikke betyde ringere beskyttelse af natur og miljø. Jeg har derfor bedt Kommissionen om straks at undersøge konsekvenserne for natur og miljø og iværksætte tiltag, der sikrer, at vi fastholder de miljømæssige fordele ved brakken på anden vis«, meddelte hun, efter at EU's landbrugsministre var blevet enige om at pløje brakmarkerne op.

Ønsker viden om miljøskader
Rækkefølgen undrer direktør Gunver Bennekou fra Danmarks Naturfredningsforening.

»Det er den omvendte rækkefølge, de er i gang med. Det er utroligt ærgeligt, at de ikke starter med at finde ud af, hvad det betyder for naturen«, siger hun.

Hun peger på, at brakordningen blandt andet er blevet brugt langs vandløb for at hindre, at sprøjtegifte fra landbruget røg direkte ud i åerne.

Oveni har brakmarkerne ifølge hende været helle for dyre- og planteliv i de 'monotone landbrugslandskaber'.

»Det har været trædesten, hvor dyr og planter kunne være uden at blive sprøjtet eller gødet eller blive pløjet op«, forklarer naturfredningsforeningens direktør.